Sexløst parforhold: Når I er uenige om sexlivet

Termostaten under samme tag

Forestil jer, at lysten i jeres parforhold er en termostat i det hus, I deler. Den ene af jer har det bedst, når der er lidt varmere, og den anden har det bedst, når der er lidt køligere. Ingen af jer tager fejl, for det er bare to forskellige temperaturer under samme tag.

Det svære er sjældent, hvor termostaten står. Det svære opstår, når I begynder at kæmpe om at dreje på den, eller når den ene går og fryser i stilhed, mens den anden tror, at alt er, som det skal være. Så bliver temperaturen til noget andet end temperatur. Den bliver til skyld og afvisning og til et emne, I går uden om, fordi bare det at nævne det kan starte en diskussion, som ingen af jer orker.

Et sexløst parforhold er ikke i sig selv et problem

Jeg vil gerne sige det helt klart, fordi det er så let at tro noget andet. Et sexløst parforhold er ikke forkert, hvis I begge er enige om det. Det handler aldrig om, om I har lidt eller meget sex, eller om det er ofte eller meget sjældent. Det handler om, om jeres ønsker mødes, eller om den ene går og bærer på en længsel, som den anden ikke deler.

På sundhed.dk står der, at ikke alle mennesker har samme interesse for sex, og at det hverken er forkert eller sygeligt at være relativt uinteresseret i sex. Den sætning synes jeg, I skal tage med jer. Den betyder, at ingen af jer er "i stykker", fordi I har det, som I har det. Det, I har brug for at vide, er, om I står det samme sted, eller om den ene af jer står alene med forskellen.

Står I ikke det samme sted, ændrer billedet sig. Så er det ikke længere et sexløst parforhold, som I begge har det godt med, men en forskel, der langsomt tærer på nærheden, på trygheden og på følelsen af at være ønsket.

Forskellig sexlyst er det normale

Når lysten ikke følges ad, er det let at tro, at I er de eneste, og at der må være noget galt med jer. Men tallene peger den anden vej.

I den store danske undersøgelse Projekt SEXUS, som Statens Serum Institut står bag, svarede kun 34 % af mændene og 39 % af kvinderne med en ægtefælle, fast partner eller kæreste, at de det seneste år havde levet med det, forskerne kalder lystbalance. Det vil sige, at de og deres partner havde haft lige ofte eller lige sjældent lyst til sex. I kan selv læse tallene i rapporten Sex i Danmark. Forskellig sexlyst er altså ikke undtagelsen, men noget, de fleste par kender.

Så hvis den ene af jer har mere lyst end den anden, er I ikke et par, der er gået i stykker. I er to mennesker med hver jeres temperatur, og det vigtige er, hvad forskellen gør ved jer.

Det, der sker mellem jer, når I ikke er enige

Når ønskerne ikke mødes, handler det sjældent kun om sex. Det handler om, hvad forskellen kommer til at betyde, og om hvad I hver især begynder at fortælle jer selv.

Hvis det er dig, der har mest lyst, kan du mærke det som en stille kulde. Du rækker ud og møder et nej, en undskyldning eller en tavshed, og det er svært ikke at høre det som et nej til dig. Så kommer skammen, eller vreden, eller den ensomme følelse af ikke at være ønsket, selvom I stadig er et "vi".

Hvis det er dig, der har mindst lyst, kan du mærke presset, allerede før der er sagt noget. Kroppen trækker sig. Måske siger du ja af pligt, eller også siger du nej og går rundt med skyld bagefter. Og så bliver soveværelset et sted, du nærmer dig med forsigtighed, fordi du allerede ved, at termostaten står et andet sted end hos dig.

Som parterapeut hører jeg ofte sætninger som de her:

"Jeg savner dig, selvom du ligger lige ved siden af mig."

"Jeg elsker dig, men jeg kan ikke mærke lysten, og jeg hader, at det gør dig ondt."

Begge dele er sande, og begge dele gør ondt. Uden at I opdager det, kan det glide over i den negative dans, hvor den ene presser på for at få nærhed, og den anden trækker sig for at få luft, indtil I har glemt, at I egentlig savner det samme, nemlig at være trygge ved hinanden igen. Taler I også forbi hinanden om alt det andet, kan I læse mere i Når I taler forbi hinanden.

Nogle gange hænger det sammen med anden afstand. Det kan være den træthed, der fylder i parforholdet efter børn, eller det usynlige overblik, som mange kalder mental load. Så er sex ikke det eneste, der er blevet koldt, men det er det, der gør mest ondt at sige højt. Og fylder følelsen af at være alene allerede meget, kan du læse Føler du dig ensom i parforholdet?

Hvad jeg kan hjælpe med, og hvad jeg ikke kan

Jeg vil være helt tydelig her, fordi det betyder noget for jer. Jeg er ikke sexolog. Jeg har ikke uddannelse til at gå ind i de dybt seksualiserede emner, og dem kommer vi heller ikke til at tale om, det kan jeg garantere jer. Jeg går ikke ind i teknik, i kroppens funktioner eller i den kliniske side af seksualiteten, for det er ikke mit fagområde.

Til gengæld kan jeg hjælpe jer ret meget og ret dybt med det, der sker mellem jer, når sexlivet er blevet svært eller er forsvundet. Det er afvisningen, skammen, skylden og pligten. Det er følelsen af ikke at være ønsket, afstanden og ensomheden, og det er konflikten om det hele. Det er psykologi og følelser, det er parforholdet, og det er præcis det, jeg arbejder med til daglig.

Gennem mange år som parterapeut har jeg oplevet, at jeg har kunnet hjælpe par med at tage hul på seksualiteten og de problemer, de har omkring sex. For nogle par er det nok, at vi har fået talt om det. Så finder de selv vejen og arbejder videre på egen hånd. For andre er det netop de samtaler, der giver dem modet og overskuddet til at række ud, finde en sexolog og komme videre. En samtale hos mig kan altså være hele hjælpen, eller den kan være broen til en sexolog, og begge dele er et godt udfald.

For en del par er det netop sexologen, der er den store forhindring. I kan ikke blive enige om at gå, eller det føles simpelthen for grænseoverskridende. Så kan I starte her. Vi taler om det, I gerne vil tale om, og vi lader det ligge, som I ikke vil. Tempoet er jeres.

Ét greb I kan prøve i aften

Grebet er at tale om lysten et andet sted end i soveværelset og på et andet tidspunkt end midt i et nej.

Vælg et øjeblik, hvor I begge har lidt overskud. Det kan være på en gåtur, i sofaen en søndag eftermiddag eller ved køkkenbordet med telefonerne lagt væk. Og aftal på forhånd, at samtalen ikke skal ende med sex samme aften, så ingen af jer behøver at holde igen af frygt for, hvad den fører til.

Sig det som en invitation og ikke som en anklage, for eksempel sådan her:

"Jeg kan mærke, at vi har det forskelligt med lysten, og at det er blevet svært at tale om. Jeg savner os, også den del af os. Kan vi tale om, hvad det gør ved dig, uden at nogen af os skal være forkert?"

Eller, hvis det er dig, der oftest siger nej:

"Når jeg siger nej, er det ikke et nej til dig. Jeg kan se, at det sårer dig, og jeg vil gerne forstå, hvad det betyder for dig."

Pointen er, at I får termostaten frem i lyset, før nogen af jer prøver at dreje på den. Det gælder også, når et sexløst parforhold har stået på så længe, at tavsheden er blevet en vane. Først skal I forstå hinanden, og bagefter kan I finde det næste skridt, uanset om det er mere nærhed uden sex, en aftale om tempo eller hjælp udefra.

Når det er en sexolog, I har brug for

Nogle gange er det den kliniske side, der skal på bordet. Det kan handle om kroppen, om lysten som funktion, om smerter, medicin eller sygdom, eller om noget andet, der kræver sexologisk faglighed. Så er det en sexolog, I har brug for, og ikke en parterapeut, der gætter.

Listen herunder er ikke en anbefaling. Jeg har intet samarbejde med sexologerne og ingen personlig erfaring med dem. Jeg har blot fundet sexologer, som står på listen over certificerede behandlere hos Dansk Forening for Klinisk Sexologi, spredt ud over landet, så I har et sted at begynde.

Private sexologer

• København: Pernille Hytte Bisgaard, specialist i klinisk sexologi, som tilbyder sexologisk rådgivning og terapi til både enkeltpersoner og par.
• Næstved: Jannie Zabell, sexologisk rådgivning hos Næstved Rygcenter.
• Svendborg: Rikke Thor, sexolog med fokus på intimitet, nærhed og seksualitet gennem livets faser.
• Give: Helle Koldsø, sexologisk rådgivning, blandt andet når sygdom eller en diagnose udfordrer seksualiteten.
• Aarhus: Anne-Katrine Hansen, autoriseret psykolog og specialist i sexologisk rådgivning.
• Hjørring: Gitte Vittrup, sexologisk rådgivning både online og ved fremmøde, særligt til kvinder.

Offentlige sexologiske klinikker

De offentlige klinikker koster ikke noget, men I skal have en henvisning, typisk fra jeres egen læge.

• Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
• Sexologisk Regionsklinik, Roskilde
• Sexologisk Klinik, Odense Universitetshospital
• Sexologisk ambulatorium, Sygehus Sønderjylland
• Sexologisk Enhed, Aarhus Universitetshospital
• Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital

Gode råd, når I skal vælge

Brug lidt tid på at finde den rigtige. Tjek, at sexologen står på listen hos Dansk Forening for Klinisk Sexologi, og læs, hvad andre skriver, eller spørg nogen, I stoler på. Ring eller skriv og spørg, om I kan få en kort indledende snak, og mærk så efter, om kemien er der, for det her er et emne, hvor I har brug for at føle jer trygge.

Her er nogle spørgsmål, I kan stille, når I tager kontakt:

• Hvordan arbejder du med par, hvor den ene har mere lyst end den anden?
• Skal vi komme sammen, eller hver for sig?
• Hvor mange samtaler plejer det at tage?
• Hvad koster det, og giver vores sygeforsikring tilskud?
• Hvad kan vi forvente af den første samtale?

En snak hos mig, hvor ingen er skurken

I behøver ikke at vide, om jeres udfordring hører hjemme hos en sexolog eller hos en parterapeut, før I ringer. I kan starte med en snak om det, der sker mellem jer, uanset om I lever i et sexløst parforhold, eller lysten bare ikke mødes. Ingen af jer bliver udpeget som skurken, I bestemmer tempoet, og vi taler ikke om det, I ikke vil tale om.

For nogle par er det nok at få åbnet for samtalen, og for andre bliver det broen videre til en sexolog. Begge dele er skridt i den rigtige retning.

Jeg sidder i Fiskergade i Korsør, og I kan også vælge online parterapi. I kan starte med femten minutters gratis afklaring på 61 77 38 04, hvis I vil mærke, om det er noget for jer. Læs gerne mere om parterapi, eller om parforhold i krise, hvis det allerede føles tungt.

I behøver ikke at være enige om temperaturen, før I kommer. I skal bare være villige til at stille jer sammen foran termostaten og spørge hinanden, hvad forskellen gør ved jer, og hvad I vil gøre med den.

Kh Ulf