Samme film, to forskellige undertekster
Forestil jer, at jeres samtaler er en film, I ser sammen. Billederne er de samme for jer begge, og lyden er den samme, men underteksterne er sat forskelligt. Du ser den version, hvor du bare spørger om vasketøjet, mens din partner ser den version, hvor der står "igen" og "altid" nederst på skærmen.
Underteksten er det, vi hver især læser ind i det, der bliver sagt. Den bliver skrevet af tonen, af trætheden efter en lang dag og af alle de gange, I har haft den samme diskussion før. Og fordi den kører helt af sig selv, lægger ingen af jer mærke til, at den er der. Man tror, man reagerer på det, den anden sagde, men i virkeligheden reagerer man på sin egen undertekst.
Det kan lyde sådan her:
- Du siger noget praktisk, og din partner læser kritik.
- Du fortæller, hvordan du har det, og din partner læser et krav om at ordne det.
- Du siger "jeg har brug for dig", og på den anden side af bordet står der "du er ikke nok".
Som parterapeut hører jeg ofte sætninger som "vi snakker jo hele tiden, men jeg føler mig aldrig rigtig mødt" eller "jeg prøver bare at hjælpe, og så bliver du sur". Begge dele er sande på samme tid, og det er netop det, der gør det så forvirrende.
Hvad dårlig kommunikation i parforholdet egentlig er
Når par sidder over for mig og siger "vi kommunikerer ikke", er det sjældent hele billedet. Ofte bliver der talt masser, både om logistik, om arbejde og om, hvem der glemte hvad. Det, der mangler, er ikke ordene, men at det, du mener, er det samme som det, din partner hører.
Derfor er dårlig kommunikation i parforholdet noget andet end at tie. Når den ene lukker ned og trækker sig, forsvinder stemmen helt. Når I taler forbi hinanden, er stemmerne der, og ordene er der, men de lander forkert. Det er heller ikke det samme som at være uenige. Man kan sagtens være uenige og alligevel forstå hinanden fint, og man kan være enige om det meste og alligevel føle sig misforstået.
Til gengæld kan det være starten på den negative dans, hvor den ene presser på for at blive forstået, og den anden forsvarer sig for at få luft, indtil I står i et mønster, som ingen af jer har valgt.
Når den ene vil løse, og den anden vil høres
En af de mest almindelige forskydninger, jeg ser, handler om, hvad samtalen overhovedet er til for.
Den ene kommer med noget, der gør ondt, og den anden går straks i gang med at finde en løsning med forslag, en plan og et "har du prøvet at …?". Det er ment som omsorg, men den første mærker, at noget lukker sig i brystet, fordi det ikke var en plan, der blev bedt om. Det var at blive hørt.
Det kan også gå den anden vej. Den ene vil gerne have det overstået og komme videre, mens den anden bliver ved med at vende tilbage til, hvordan det føltes. Så kommer det til at lyde som brok eller som en kritik, der aldrig vil lande, selvom det i virkeligheden er et forsøg på at blive mødt.
Hvis det er dig, der vil høres, så sig det højt, før du bliver skarp:
"Jeg har ikke brug for en løsning lige nu. Jeg har brug for, at du hører, hvordan det har været for mig."
Hvis det er dig, der vil løse, så er din hjælpsomhed ofte en måde at vise kærlighed på. Men når underteksten hos din partner hedder "du retter på mig", lander hjælpen som afstand i stedet for nærhed.
Det bliver ekstra tungt, når den ene i forvejen bærer det usynlige overblik derhjemme, det mange kalder mental load. Så er det ikke kun ordene, der glider forbi hinanden, men også følelsen af at stå alene med listen, mens den anden "bare gerne vil hjælpe". Og er I småbørnsforældre, der mest ses i entreen med en madpakke i hånden, kan det samme mønster sidde fast i parforholdet efter børn, bare med søvnmangel oveni.
Det, der står under ordene
Under underteksterne ligger der næsten altid noget blødere end det, der bliver sagt højt.
- Under "du rydder aldrig op" står der ofte "jeg føler mig alene med ansvaret".
- Under "du er altid sur" står der "jeg er bange for at gøre det forkert".
- Under "vi kan ikke tale sammen" står der "jeg savner dig, også når vi snakker".
Når I kun diskuterer den øverste linje, altså den praktiske sætning, overser I den nederste, og så ender samtalen i en kamp om, hvem der har læst rigtigt. Det er også her, ensomheden kan snige sig ind midt i et "vi". I snakker sammen hver dag, og alligevel føler du dig ikke mødt. Fylder den følelse allerede, kan du læse mere i Føler du dig ensom i parforholdet?
Forskningen viser, hvor tidligt underteksten bliver sat. Sybil Carrère og John Gottman fulgte 124 nygifte par og så på de første tre minutter af en samtale om en konflikt. Ud fra de minutter kunne de forudsige, hvilke par der var gået fra hinanden seks år senere, fordi de par startede samtalen med mere negativ og mindre positiv følelsesmæssig tone. Du kan finde selve studiet i Family Process og Gottman Institutes gennemgang af det. Det betyder ikke, at tre dårlige minutter afgør jeres fremtid, men det viser, at måden, I går ind i en samtale på, farver alt det, der kommer bagefter.
En blødere start, hvor du fortæller, hvad du mærker, og hvad du har brug for, giver din partner noget at møde i stedet for en dom over, hvem han eller hun er. Det er en af grundstenene i Gottman-metoden, og det er noget, de fleste par kan lære, når de først har set, hvordan deres egne undertekster ser ud.
Ét greb I kan prøve i aften
Jeg vil ikke give jer ti gode råd, som I alligevel ikke kan huske, når det brænder på. Jeg vil give jer ét, og det er at gengive, før du svarer.
Når din partner har sagt noget, der rammer, eller bare noget, der fylder, så stopper du op et øjeblik og siger med dine egne ord, hvad du hørte. Det skal ikke lyde som en dom, men som et tjek af, om underteksten er rigtig.
"Så du siger, at da jeg kom med forslag, føltes det, som om jeg ikke lyttede. Er det rigtigt forstået?"
Eller:
"Jeg hører, at du er træt af at stå alene med det. Har jeg fanget det?"
Bagefter venter du og lader din partner rette dig, hvis du har læst forkert. Det er hele pointen, for underteksten skal justeres, før I går videre. Først når I begge kan nikke til den samme version, er det din tur til at svare med din oplevelse, din grænse eller dit forslag.
Prøv det første gang, når I begge har lidt overskud, og ikke midt i den samtale, der allerede er gået skævt. Grebet virker bedst, når det er en invitation og ikke et trick. Vil I øve jer mere struktureret, er vores kommunikationskursus for par det naturlige næste skridt, og 360-graders-metoden kan give jer et bredere billede af, hvor I står som par.
Når I har brug for en hånd udefra
Nogle gange kan I godt se underteksterne og alligevel ikke få dem skiftet. Samtalerne ender det samme sted, den ene føler sig angrebet og den anden uforstået, og "vi snakker jo" er blevet den sætning, der gør mest ondt. Mærker I, at det er ved at tippe over, kan I også læse om parforhold i krise.
I parterapi finder vi underteksterne frem sammen, så I kan se, hvad der egentlig bliver sagt, uden at nogen af jer skal udpeges som skurken. Jeg arbejder jordnært, og tempoet er jeres, enten her i Fiskergade i Korsør eller via online parterapi. I kan starte med femten minutters gratis afklaring på 61 77 38 04, hvis I vil mærke, om det er noget for jer.
I behøver ikke være "klar". I skal bare være villige til at stoppe op og spørge hinanden, om I ser den samme film, eller om I har læst hinandens undertekster forkert.
Kh Ulf
Hvorfor de første minutter betyder så meget
Når par siger "vi kan ikke tale sammen", handler det sjældent om, at der mangler ord. Det handler om, at underteksten bliver sat tidligt, ofte allerede i tonen, før indholdet overhovedet er nået frem.
Forskningen peger samme vej. I Carrère og Gottmans studie af 124 nygifte par kunne de første tre minutter af en konfliktsamtale forudsige, hvem der stadig var sammen seks år senere. En hård start gør det svært for den anden at høre dig, mens en blødere start, hvor du siger, hvad du mærker, og hvad du har brug for, giver plads til, at I kan mødes.
Derfor er mit input, at I stiller jer selv to spørgsmål i den næste svære samtale:
- Kan jeg gengive det, jeg hørte, før jeg svarer?
- Kan jeg sige, hvad jeg har brug for, uden at gøre dig til problemet?
Det handler ikke om at vinde samtalen. Det handler om at få den samme film op på skærmen, før irritationen bliver til afstand, og hver gang I retter bare én undertekst, bliver der lidt mere plads til at være to.
FAQ
Hvad er dårlig kommunikation i parforholdet?
Det er, når I taler sammen, men hører noget andet end det, den anden mente. Ordene er de samme, men underteksten er forskellig, så en praktisk bemærkning lander som kritik, eller et behov lander som et krav. Det er ikke det samme som at tie, og det er heller ikke det samme som at være uenige.
Hvorfor taler vi forbi hinanden?
Fordi I læser det, der bliver sagt, gennem hver jeres undertekst. Den er skrevet af tonen, af trætheden og af de gange, I har haft den samme diskussion før. Den kører af sig selv, så ingen af jer opdager, at I reagerer på jeres egen fortolkning frem for det, den anden faktisk sagde.
Hvad gør jeg, når min kæreste ikke lytter?
Start med at sige, hvad du har brug for, fx at blive hørt, før der kommer løsninger. Bed derefter din kæreste om at gengive det, du sagde, med egne ord. Hvis det stadig glider, er det ikke et tegn på, at du er for følsom, men på at I har brug for at øve jer i at tjekke hinandens undertekster.
Er det at tale forbi hinanden det samme som at lukke ned?
Nej. At lukke ned betyder, at den ene trækker sig og bliver tavs midt i samtalen. Når I taler forbi hinanden, er stemmerne der, men budskabet lander forkert. Begge dele kan dog forstærke hinanden, hvis de står på længe.
Kan et kommunikationskursus hjælpe, når vi misforstår hinanden?
Ja, ofte, hvis I gerne vil øve jer konkret og ikke kun forstå mønsteret oppe i hovedet. Vores kommunikationskursus for par er bygget til netop det. Er mønsteret blevet for tungt at løfte selv, kan parterapi være det rigtige sted at begynde.
