Stonewalling — når den ene lukker ned

Bilen, radioen og den stumme side

I kører hjem fra familiebesøg. Børnene sover på bagsædet. Du prøver igen: Vi skal snakke om det der med din mor.

Svaret er et skift i siddestilling. Tommelen på telefonen. Et mm. Så intet.

Ruderne er duggede. Din stemme fylder kabinen. Den anden side af sædet er blevet en mur af tavshed.

Det er her, de fleste møder det første gang. Ikke som et fremmedord, men som en partner der er tilstede fysisk, men fraværende mentalt; som en krop, der er der — og alligevel væk. Har I brug for små, konkrete skridt, kan vores øvekort til konflikthåndtering være et godt sted at starte.

Stonewalling er en respons. Ikke "sådan er jeg"

Du er der fysisk. Du er væk mentalt.

Det er næsten altid et svar på noget, der foregår mellem jer. En uenighed. Et emne. En tone, den ene ikke kan udholde. En adfærd, der føles utålelig. Konflikt er i billedet — også når det ser stille ud. Stilheden er ikke tom. Den er propfuld med…..

Det er ikke fem minutters pause, hvor du siger: Jeg kommer tilbage. Det er ikke at være introvert. Og det er ikke automatisk ondskab.

Det er det greb, sindet tager, når det ikke kan se en vej gennem presset.

Sindet arbejder med tre knapper — som danner den samme mur

Når kroppen mærker en trussel — også de følelsesmæssige — reagerer sindet automatisk. Og sindet har groft sagt tre knapper: kamp, flugt, fastfrys.

Det at lukke ned er ikke en fjerde, mystisk ting. Det er altid sindet der har aktiveret én af de tre knapper, der tager over midt i samtalen.

Flugt ser ud som en boble. Du trækker dig ind i dig selv, tænker på andet, svarer ikke.

Fastfryse ser ud som passivitet. Du stivner i stedet for at debattere, sige fra eller udtrykke dig.

Kæmpe kan — underligt nok — se ud som tavshed. Jeg taler ikke til dig. Som straf. En slags pacifistisk kampform. Militærnægter-energi midt i parforholdet.

Altså: Samme mur udefra. Tre forskellige motorer indefra.

John Gottman og hans kolleger har forsket i det i årevis — stonewalling er én af de fire "ryttere", der ofte dukker op, når par kører skævt i konflikt. Du kan læse deres formidling hos Gottman Institute om stonewalling. Her skal I have det på jævnt dansk: muren, knapperne, og hvad det gør ved jer.

Ser I kun "du lukker ned", misser I knappen. Så snakker I forbi hinanden igen, og værst af alt: I misser løsningen, og bliver fastlåste i problemet.

Flugt: boblen midt i samtalen

Du sidder stadig i sofaen. Men du er gået.

Flugt uden at forlade huset. Du kigger på væggen, på telefonen, på et punkt midt i luften. Du hører ordene. De lander ikke. Arbejde. Madplan. Alt andet end det, der lige blev sagt.

Det kan virke mærkeligt at kalde det flugt. Du er jo lige dér. Men det er en flugt, – mentalt. i dine tanker er du allerede smuttet et helt andet og bedre sted hen.

For den der befinder sig udenfor dine tanker føles det som afvisning. Som om du er ligeglad. Som at råbe ind i en dugget rude. Så stiger volumen. Mere pres. Flere spørgsmål. Boblen bliver tykkere — fordi presset netop var det, flugten prøvede at undslippe.

Hvis det er dig, der flygter: du redder dig selv i øjeblikket. Du betaler med tillid over tid.

Hvis det er dig, der jager boblen: dit råb om kontakt bliver ofte hørt som angreb.

Begge dele er menneskelige. Mønsteret er stadig giftigt, hvis det får lov at køre derudad.

Fastfryse: når du bliver møblet i konflikten

Her går du ikke engang bevidst ind i boblen. Du stivner. Nikker. Siger okay. Undgår at debattere. Siger hverken nej eller ja med kroppen.

Det kan ligne samarbejde. Men det er ren overlevelse. Hvis jeg ikke bevæger mig, bliver det måske ikke værre.

For partneren føles det som en væg af ligegyldighed, passivitet og ansvarsfraskrivelse. Ingen modstand. Ingen retning. Ingen reel uenighed at arbejde med.

Jeg ser det tit hos den, der er vokset op med, at konflikt var farlig. Eller hos den, der har mistet troen på, at ord ændrer noget.

Passiviteten er ikke fred. Den er en pause, der aldrig bliver til en aftale.

Kamp i forklædning

Så er der den form, folk nødigst vil vedkende sig. Også overfor sig selv.

Jeg taler ikke til dig! I timer, dage, eller sågar uger. Ingen forklaring. Ingen jeg har brug for pause. Bare kulde med "vilje".

Det er kamp. Ikke med skrig og tallerkener. Med stilhed som straf — den, der rammer lige der, hvor parforholdet lever og ånder: I kontakten mellem jer.

Du nægter at kæmpe på den sædvanlige måde. Og fører alligevel krig. Jeg gør dig ikke fortræd med ord. Jeg sletter dig midlertidigt.

Hvis det er dig der stonewaller: Du vinder øjeblikkets magt. Men du taber ofte det, du egentlig ønsker mest af alt — at blive hørt, forstået, respekteret, og taget alvorligt.

Hvis det er dig, der sidder i straffen: Du oplever ikke "bare en dårlig dag". Du oplever kulde, fortvivlelse, og frustration. Det er et signal, I skal tage alvorligt, før muren bliver til husets vægge.

Det, I oftest tror ligger til grund for stonewalling

Ved siden af knapperne ligger de forklaringer, I allerede kender:

Han er bare dårlig til at snakke.

Hun overreagerer, så jeg lukker af.

Vi er forskellige typer.

Det går over, hvis vi lader det ligge.

Jeg beskytter roen.

Det meste kan være sandt på overfladen. Men under overfladen er det stadig en respons på konflikt, tone eller en grænse, der er overskredet. – Og sindet "hjælper" ved at trykke på knapperne.

At lukke ned for at "beskytte roen" er den mest almindelige gode intention, jeg hører. Den anden oplever det som svigt. Begge kan have ret i deres oplevelse. Mønstret er det samme: den ene jager, den anden lukker. Afstanden vokser.

Når den ene jager og den anden lukker

Det er her, mønsteret ofte sidder fast: i den negative dans.

Den ene prikker for at få kontakt. Den anden mærker presset og lukker. Så prikker den første hårdere. Så bliver muren tykkere.

I er ikke to skurke. I er to mennesker i et mønster, der æder trygheden. Gottman-siden af det handler om, hvad I gør og siger, når det brænder. EFT-siden handler om frygten under støjen. Begge dele kan I læse mere om på Gottman-metoden og i dansen ovenfor.

Muren bygger ofte ikke på personlighed. Den er en knap — kæmpe, flygte eller fastfryse — midt i en dans, I begge bidrager til, og holder i gang.

Et par stonewalling greb I kan prøve af, allerede i aften

Her er første lille trick, der måske kan hjælpe med at bryde vanen:

Navngiv knappen. Ikke personen. "Jeg tror, jeg er ved at flygte / stivne / lukke som straf".

Eller: "Jeg kan mærke, at du lukker — er det flugt, eller har du brug for pause?"

jeg ved godt ordene kan virke grove, eller kunstige. Men de er også brugbare. De flytter jer fra: "du er kold" til "hvad sker der rent faktisk lige nu".

Og trick nummer 2:

Aftal at bruge timeouts når I har brug for det.

Timeout: Jeg går tyve minutter. Jeg tager en timeout og kommer tilbage. Det her er ikke et smæk med døren.

Timeout er ikke flugt, når den er aftalt og har en returbillet. Flugt er boblen uden besked. Fastfryse er at blive siddende uden at være med. Straf er stilhed med vilje. Gottmans egen modgift til stonewalling er netop det: stop, berolig kroppen, kom tilbage — du kan læse det hos Gottman Institute om modgiftene. Vil I øve mere konkret derhjemme, ligger der også konfliktløsning-øvelser på siden.

Én sætning fra den, der jager — uden anklage.

Når du ikke svarer, bliver jeg bange for, at jeg er alene i det her.

Ikke du er egoistisk. Ikke en retssag. Et signal. At blive hørt. Ikke at vinde. Hvis I vil træne mere struktureret, ligger der et kommunikationskursus for par.

Når temperaturen falder, og I kan snakke sammen igen: snak om det, der tændte muren. Uenigheden. Tonen. Den utålelige adfærd. Ikke kun om, at den ene "altid lukker". Responsen sidder i det, der skete mellem jer.

Når I har brug for en hånd udefra

Nogle gange kan I se mønstret og stadig ikke bryde det alene. Muren er blevet for tyk. Straffen er blevet vane. Boblen er blevet hjem.

Så er parterapi ikke en brokke-kasse. Det er et rum med meget højt til loftet, hvor vi kigger på selve dansen — ikke på, hvem der har ret. Vil I have et bredere overblik først, kan 360-graders-metoden være næste skridt.

Jeg arbejder jordnært. I Fiskergade i Korsør eller via online parterapi. Femten minutters gratis afklaring, hvis I vil mærke, om det er noget for jer: 61 77 38 04.

I skal ikke være "klar". I skal være villige til at se, hvilken knap der bliver trykket, når det bliver svært — og hvad muren gør ved jer begge.