Overspisning eller trøstespisning? Find forskellen – og din stopknap

Det er et af de spørgsmål om overspisning, jeg får allermest. Og det er et rigtig godt et af slagsen! For svaret er langt mere end et spørgsmål om ord.

Overspisning og trøstespisning kan ligne hinanden udefra. Men i hypnose arbejder jeg ret forskelligt med dem, fordi de starter to helt forskellige steder.

Så lad os tage spørgsmålet lige så alvorligt, som det er stillet. Først det korte svar. Og så de to spor hver for sig. Og til sidst det, de fleste faktisk oplever: lidt af begge dele. Er du helt ny i det her med hypnose, kan du også læse om hypnose hos Larsen & Ravn.

Det korte svar: Hvornår svigter stopknappen?

Alle har en indbygget stopknap. Det er den lille fornemmelse af “nu er det nok”, som kroppen sender, når du har fået det, du har brug for. Spørgsmålet er bare, hvornår den svigter.

Ved overspisning svigter stopknappen undervejs – du stopper ikke. Ved trøstespisning bliver den slet ikke spurgt – du begynder uden at være sulten.

Det lyder måske som en ubetydelig lille forskel. Men det er præcis den forskel, der afgør, hvor vi sætter ind, når du arbejder med overspisning i hypnose.

Overspisning: når mæthedssignalet ikke når frem

Overspisning sker typisk ved selve måltidet. Du sætter dig med en helt almindelig portion, og pludselig er der spist to eller tre. Ikke fordi du mangler viljestyrke, men fordi mæthedssignalet ikke når frem i tide.

Det er der som regel ret konkrete grunde til. Du spiser hurtigt. Du tygger lidt. Og smagen er så god, at sanserne kører forbi mætheden, før valget når med.

Man kan kalde det en slags autopilot ved bordet. Hånd, gaffel og mund kører, mens kroppens “nu er det nok” står og venter et sted længere nede i køen.

I hypnose går vi derfor tæt på selve måltidet – langsomt og i detaljer. Vi træner det, jeg kalder mikro-oplevelser: sulten, før du sætter dig, fornemmelsen af at sætte dig til bords, og det, der sker i kroppen, mens du spiser.

Hvor sidder spændingen? Hvordan føles mætheden, når den kommer? Vi arbejder med tempo, tygning og vejrtrækning midt i måltidet – og også med lidt viden om mavesækken. Målet er, at stopknappen får tid til at tænde, før “bare lidt mere” bliver til endnu en tallerken.

Det er ikke kun noget, jeg oplever i klinikken. Et randomiseret klinisk forsøg (Delestre m.fl., 2022) fandt, at hypnose og selvhypnose markant mindskede den form for mad-impulser, hvor “bare lidt” let bliver til mere end planlagt – sammenlignet med almindelig ernæringsundervisning. Du kan læse studiet på PubMed.

Det er præcis dér, hypnose mod overspisning gør en forskel: i de sekunder, hvor du ellers ville have taget en portion mere.

Trøstespisning: når maden skal trøste noget andet

Trøstespisning starter et helt andet sted. Ikke ved bordet, men inde i dig. Dagen har været lang, noget har gjort ondt, eller du er bare ret træt. Og så står du foran køleskabet uden helt at vide, hvordan du kom derhen.

Her handler det sjældent om portionens størrelse. Det handler om, hvad maden skal gøre for dig: dæmpe, dulme eller holde dig oppe lidt endnu.

Maden er ikke problemet. Den er bare blevet det hurtigste svar på en følelse.

Den automatik kalder jeg trøste-refleksen. Den er indlært, ofte over mange år, og den kører hurtigere, end du kan nå at tænke dig om.

I hypnose undersøger vi refleksen sammen – i ro og uden dom. Typisk kigger vi på tre ting:

• Følelsen lige før. Er det stress, tristhed, kedsomhed eller ensomhed, der dukker op, før trangen kommer?
  
• Det, maden løser. Er det en pause, en belønning eller bare et øjebliks fred? Når vi ved det, kan vi finde andre veje til det samme.
  
• Den nye respons. I hypnosen øver du dig i at mærke følelsen uden at skulle spise den væk, så trøste-refleksen langsomt mister sit greb.
  

Mellem sessionerne får du små greb, du kan bruge i hverdagen – lige i det øjeblik, hvor hånden er på vej mod skabet.

Det er dét, der gør hypnose mod trøstespisning så anderledes end endnu en kostplan: Vi arbejder med grunden til, at du spiser, og ikke kun med det, du spiser.

Og hvis du kan nikke til begge?

Så er du langt fra alene! De fleste, jeg arbejder med, rummer lidt af begge dele. Trøste-refleksen åbner skabet, og autopiloten tømmer posen. Eller du overspiser ved middagen, og skammen bagefter bliver brændstof til næste aftens tur i køkkenet.

Derfor bruger vi den første tid på at skille de to spor ad. Det er ikke spildt tid. Det afgør, om vi starter ved følelserne, ved bordet – eller begge steder, i en rækkefølge, der passer særligt godt til dig.

Fylder tankerne meget om aftenen, kan det være værd at læse om bekymringer og hypnose. Hænger trøstespisningen sammen med dårlig søvn og træthed, har jeg også skrevet om søvnløshed. Kommer trangen særligt, når du er presset foran andre – til møder, prøver eller optrædener – kan præstationsangst også være en del af billedet. Og er det især det søde, der trækker, så kig på hypnose mod sukkerafhængighed.

Og vægten? Den kan sagtens ændre sig undervejs, men det er ikke det, jeg lover dig i første omgang. Ønsker du et forløb, hvor vægttab er en tydelig del af målet, indarbejder vi det. Du kan eventuelt læse mere om vægttab med hypnose. Tager du vægtmedicin, har jeg skrevet om Wegovy og hypnose.

En vigtig ting: Jeg stiller ikke diagnoser, og hypnose er ikke behandling af spiseforstyrrelser. Kaster du op efter måltider, har du perioder med tvangsoverspisning, eller fylder maden så meget, at det går ud over dit liv, så tal med din egen læge først. Hypnose kan være en støtte ved siden af – ikke i stedet for.

Vil du finde ud af, hvilket spor du selv er på, så start med en gratis og uforpligtende afklaring. Den kan foregå over telefonen eller online. Selve hypnosen foregår i klinikken i Korsør eller hjemme hos dig, hvis du bor i vores område – ikke online.

Ring til mig på 29 71 52 43, eller skriv til info@larsenogravn.dk.

Priserne står lige herunder og på prissiden. Vil du vide, hvad andre har oplevet, kan du læse anmeldelserne på Trustpilot.

Fire spørgsmål mere fra læserne