Coaching

Her på siden kan du læse alt om coaching: Hvad er coaching? Hvordan arbejder en coach? hvad kan coaching bruges til? – Altså, hvad kan du få ud af at blive coachet. Coaching er (desværre) ved at være et lidt slidt begreb. Og det er ærgerligt, for veludført coaching kan virkeligt gøre en positiv forskel i mange situationer. Det afhænger blot af at finde den rette coach, og komme i gang med coachingen på den rette måde. God læselyst

Ulf Larsen

Ulf Larsen

Erhvervscoach, og NLP Mastercoach

Hvad kan du bruge coaching til?

Når du befinder dig i en eller anden situation, du ikke er helt tilfreds med, har du brug for at foretage dig noget, så situationen ændrer sig positivt.

Det kan være en målsætning du kæmper med, men ikke rigtig rykker på. Det kan være et problem du brænder for at løse, men sidder fast i.

I sådanne situationer, vil du næsten altid opleve at du:

  1. Mangler erfaring på området
  2. Føler dig fastlåst

Når du havner i fastlåste og uønskede situationer, og mangler erfaring, har du brug for at ændre på et eller andet.

Og uanset om det handler om forskellige mål, der forekommer umulige at opnå, eller problemer der virker urealistiske at løse, er formlen altid den samme:

Du har brug for at justere på dele af din personlighed. Det kaldes for personlig udvikling, og vi vender tilbage til emnet lige om lidt!.

Men helt simpelt: Du kan bruge coaching til at gennemføre din personlige udvikling.

 

Hvordan kan coaching hjælpe med at justere på min udvikling?

Allerførst, – personlig udvikling handler ikke om at ændre personlighed, eller blive til et eller andet super-menneske. eller rettere, – det behøver det ikke at handle om. For du bestemmer selv!

Tværtimod handler personlig udvikling om at skabe indsigt og forståelse af alle de elementer der sammenlagt danner din personlighed.

Derved kan du relativt nemt gribe ind, og ændre/justere på forskellige del-elementer i din personlighed, og opnå andre og mere positive resultater, og oplevelser i livet.

En dygtig coach kan hjælpe dig med at skabe denne indsigt, og giver dig værktøjer til at foretage ændringerne.

 

Elementer i personligheden coaching hjælper dig med at arbejde med:

Det kan virke uoverskueligt, og overvældende hvis man skal forestille sig at ændre på den man er. Derfor benytter coachingen, og arbejdet med personlig udvikling en vigtig strategi. Vi skiller personligheden ad:

Ved du hvad coaching er?

Mange mennesker mener at coaching blot handler om at stille en masse spørgsmål. Men det er kun en lille del af forklaringen, og i virkeligheden er det en lidt dårlig forklaring.

Definition af coaching

Coaching er en samtaleteknik der skaber en målrettet proces inden i den der coaches. Processen støtter forandringer af mentalt og følelsesmæssig karakter. Derved opstår der nye muligheder, og den coachede kan foretage forandringer.

Hvorfor virker coaching?

Når du støder på en dygtig og erfaren coach, vil du opleve at en coaching-samtale er en ret speciel oplevelse. Det er der flere årsager til: Du, og dit liv kommer 100% i centrum, og det er hele tiden din virkelighed, og dit indre verdenskort der gælder. Ikke andres meninger, og erfaringer, samfundsnormer eller begrænsende fordomme. (Janteloven)

De problemer du oplever er reelle, og de løsnings muligheder du kommer til at møde er lige så reelle og realistiske. – Fordi de kommer fra dit eget indre verdensbillede.

De aftaler du indgår med dig selv, bygger på inderlighed, og du ved med dig selv at du er på rette vej. Du opnår en fornyet, og dybere indsigt og forståelse af dig selv, og dit liv.

Mange mennesker behandler sig selv helt forfærdeligt. De kommanderer rundt med sig selv. Dunker sig selv i hovederne, og foretager urealistiske, impulsive beslutninger. Det kan måske umiddelbart lyde underligt, men i virkeligheden er det jo totalt overfladisk at behandle sig selv sådan!

Coaching virker fordi du bliver ført ind i en præcis opfattelse af dig selv, og dit liv, der ikke er overfladisk. Coaching skaber en virkningsfuld og dybfølt kontakt med dig selv, og SÅ kan du skabe forandringer, se løsninger, og opnå alle de positive resultater du ønsker.

 

Hvordan arbejder en (dygtig) coach?

En dygtig og seriøs coach vil først og fremmest være optaget af at lære dig at kende! Det betyder ikke at din coach har brug for at kende hele din livs historie, eller særligt meget andet om dit liv. Selvfølgelig er der brug for informationer om forskellige sammenhænge.

En vigtig del af coach uddannelsen, er at kunne “aflæse” hvordan du fungerer som menneske. På den måde vil en erfaren, og dygtig coach tilpasse sin kommunikation, og du vil føle dig vel mødt. En dygtig coach vil også slukke for sit eget indre verdenskort, og i stedet koncentrerer sig om dit billede af verdenen. Det er også et vigtigt element i coaching uddannelsen.

Virkelig mange mennesker hører ikke hvad der bliver sagt. De hører det de tror, eller det de ønsker der bliver sagt! En erfaren coach er trænet til at høre præcis hvad du siger.

En coach stiller kun åbne spørgsmål!

Nej, en dygtig coach arbejder helt frit. Hvis du ikke kan bruge åbne spørgsmål til noget, stiller coachen ikke åbne spørgsmål. eller i hvert fald ikke ret mange. basta.

En coach er er konstant løsningsorienteret

Nej ikke konstant (i ordets forstand). Vi oplever flere fordomme: Blandt andet at en coach kun vil tale om løsninger, og at coachen beder den coachede om at finde løsningerne.

En erfaren og seriøs coach møder dig i dit verdensbillede, og hvis det ikke rummer løsninger, eller ønsker løsninger i situationen, vil en dygtig coach også kunne møde dig i det, og alligevel hjælpe dig videre.

En coaching-samtale er unaturlig, akavet og anstrengt

Ja, det kan den naturligvis være. Men ikke med en erfaren og dygtig coach! På side 1 i coaching grundbogen står der: “Grundforudsætning for at et coaching samarbejde kan fungere er god kemi

God kemi kan kun forekomme når der ikke opstår modstand. Derfor er en professionel coach en person, der ikke rummer fordomme, og så fleksibel, at der ikke opstår modstand. Og omvendt har en dygtig og erfaren coach de nødvendige kompetencer til at sikre at der ikke opstår modstand i den coachede.

Coaching-forløb er lange, dyre, og tidskrævende

Ja! Det kan de være. Men som regel er det en misforståelse.

Hvis du teamer op med en erfaren coach der kan sit kram, vil du mest sandsynligt blive overrasket over hvad der kan ske af positiv udvikling, med bare en enkelt coaching samtale. Omvendt kan du jo befinde dig i en situation, som kræver et forløb, og rummer en vis investering af tid og penge.

Mange blandt os har det “stramt” med at investere i coaching, mens det til gengæld er totalt acceptabelt at investere i ferierejser, gasgrills, møbler, biler, nyt tøj osv. Måske er det et fænomen der handler om hvorvidt vi får noget materielt, eller håndgribeligt for vores hårdt tjente penge, eller om vi skal “spilde” pengene på os selv? Det kunne jo være at den bedste investering i virkeligheden, er den vi kan gøre i forskønnelse af vores egen indre verden. Men uanset hvad professionel coaching koster tid og penge.

Når du søger coaching hos os kan vi til gengæld garantere dig at vi kun ønsker at hjælpe dig bedst muligt, hurtigst muligt, og med færrest mulige coaching samtaler. Og det har vi god erfaring med 🙂

Kh/Linda og Ulf

Om Larsen & Ravn

Lær os lidt bedre at kende

Kontakt os

Vi glæder os til at høre fra dig

Nyhedsbrev

Værktøjer og tilbud i din mail