Velkommen til. Mit navn er Ulf Larsen, og jeg er Mentaltræner. Her på siden kan du læse lidt om min baggrund, min person og mit liv. Men jeg kan starte med at afsløre at jeg brænder for Mentaltræning, og arbejder som Mentaltræner i:
Slagelse – Korsør – Skælskør – Næstved – Sorø – Ringsted – Køge
Hjem » Personlig udvikling med Larsen og Ravn.dk » Mentaltræning » Mød din Mentaltræner
-Ville du så sidde i orkesteret? Være solist? Dirigent, eller være tilskuer blandt publikum?
Du ved jo allerede jeg hedder Ulf. Men før jeg fik mit navn, ankom jeg til denne verden. Det skete i 1965. Gennem livet har jeg været inde på forskellige spor. men egentlig ikke så mange forskellige. Erhvervsmæssigt er der faktisk kun 3 kapitler:
Kapitel 1. Jeg blev handelsuddannet. Arbejdede i Detailhandel, og købte min egen forretning da jeg var 23 år. Det blev til 8 hårde år under Kartoffelkuren, og endte med fiasko, og jeg måtte lukke. Forarmet og forgældet.
Kapitel 2. Kemisk proces industri. Efter mit (dårlige) forretningseventyr var jeg flad, fattig og uden job. Så jeg søgte et ufaglært job hos Haldor Topsøe A/S i Frederikssund. Det var skiftehold, og meget uvandt og fremmed. Men jeg kom efter det, og ret hurtigt begyndte det at gå fremad. Jeg blev forfremmet mange gange, og kom gradvis til at arbejde med ledelse, og særligt personaleledelse. Som årene gik gennemgik jeg en masse uddannelse og kurser, og omkring 2005 stødte jeg vil et tilfælde på NLP. Det blev startskuddet til en livsændrende rejse for mig. Jeg var heldig at få 13 meget spændende år hos Haldor Topsøe.
Kapitel 3. Personlig udvikling. I 2010 stiftede jeg mit eget coaching firma, som senere blev slået sammen med min dejlige kone, Lindas firma, og vi blev til Larsen og Ravn.dk. Det er gået super godt, og vi er igennem årene blevet en velrenommeret og etableret spiller på markedet.
Tilbage i slut halvfemserne var jeg så heldig at kunne gennemføre en erhvervscoach uddannelse gennem mit arbejde, og det gav mig blod på tanden. Efterfølgende stødte jeg ved et tilfælde på NLP, og før jeg vidste af det havde jeg også fået taget en NLP business practitioner uddannelse.
Det blev startskuddet på en hel række af uddannelser og overbygninger. Først NLP Master certificering, og Masterclass. Derefter NLP trainer uddannelse og certificering. Derefter var der ikke flere uddannelser jeg kunne tage, men til gengæld kunne jeg øve og praktisere alt hvad jeg havde lært, og det var præcis hvad jeg gjorde.
Nu ved jeg jo ikke hvad du tænker, når jeg skriver så meget om NLP, men det jeg har erfaret er, at der eksisterer virkelig mange fordomme, og negative holdninger om NLP. Nogle har måske noget på sig, mens andre er det rene pjat. Ikke desto mindre har NLP været en gave for mig, og jeg er blevet særdeles god til at mestre faget.
Modstand er ikke godt når man gerne vil arbejde med andre mennesker. Derfor besluttede jeg for mange år siden at nedtone at det er NLP jeg arbejder med, og i stedet begyndte jeg at udvikle mit Mentaltrænings koncept. I praksis betyder det, at i stedet for at bruge NLP navne, og tale NLP sprog, kalder vi en spade for en spade, og taler helt almindeligt menneske sprog. Det gør at formidlingen er mindre fremmedartet, og langt mere klar. Mentaltrænings konceptet er udviklet gennem de sidste 10 + år, og bliver stadig udviklet og finpudset. Gennem årene har jeg erfaret at det er det rene pjat at skelne mellem Kognitiv og Metakognitiv videnskab, NLP videnskab, Gestalt videnskab osv. Det der virker går igen på tværs af de forskellige metoder. Og det er det jeg kalder Mentaltræning.
Som så mange andre vil jeg gerne værne om mit privatliv. Til gengæld er jeg så almindelig (kedelig), og lever et helt almindeligt liv, så der er ikke så meget at værne om 🙂
Udover at være meget almindelig, er jeg tydeligvis også meget heldig 🙂 Jeg er så heldig at have vundet den skønne Lindas hjerte, og derved deler vi både privatliv, og arbejdsliv. Vi har mange fælles interesser. Nogle af de ting i livet jeg sætter mest pris på er musik (Jeg spiller og synger). Udeliv. Vi vandrer, og cykler meget når vi har tid. Jeg er ret kreativ, og på et udpræget amatør niveau (lidt) kunstnerisk. Jeg elsker gør det selv opgaver, og gennem årene er jeg blevet ok god til at makke med forskellige håndværk. Vi ser for lidt til vores voksne børn, men de er højt værdsatte, og elsket. Og vigtigst af alt, så går det dem godt i livet.
Som så mange andre, har jeg været gennem mange store livskriser, og har udviklet mange afklarede holdninger til vores samfund, livet, døden. Men jeg er også Mentaltræner når jeg er privat, og grundlæggende er min tilgang hver morgen når jeg vågner, at livet skal leves. Som alle andre er jeg skabt til at have det godt, og det er op til mig selv at få den oplevelse. Jeg er en heldig mand!
Coaching, Terapi, Hypnose eller Mentaltræning? Hvordan mødes vi med vores kunder?
Altid i øjenhøjde!
Vi møder dig i dit verdensbillede. Det betyder helt præcist, at det altid er din opfattelse af din egen situation, der også er vores opfattelse af din situation.
Det betyder også at de områder vi sammen arbejder med, og den måde vi arbejder på, stammer fra dit verdensbillede. Uanset om vi arbejder med coaching, terapi, hypnose eller mentaltræning.
Når vi skaber øjenhøjde betyder det at vi kommer til at arbejde sammen, præcis der hvor du er med dig selv!