Vil dit barn ikke sove?

Q: Hvor meget søvn har børn brug for?

Søvnbehov varierer med alderen: Nyfødte (0-3 måneder) : 14-17 timer om dagen, opdelt i små søvnblokke Spædbørn (4-11 måneder) : 12-15 timer om dagen, ofte med to lure Småbørn (1-2 år) : 11-14 timer om dagen, inkl. en lur Førskolebørn (3-5 år) : 10-13 timer om natten, med en mulig kort lur Skolebørn (6-13 år) : 9-11 timer om natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Få hjælp og rådgivning så du kan løse dit barns søvnproblematik

Vi har samlet alt vores materiale om børn og søvn, så du nemt og overskueligt kan søge information, og få hjælp til dit barns søvnproblemer.

Mit barn vil ikke sove - Hvad skal jeg gøre?

Når du oplever at dit barn ikke vil sove, er det alt afgørende at du finder den rigtige tilgang til at løse problemet. Ellers risikerer du at både du og barnet bliver stressede og frustrerede, og du kommer nemt til at føle dig magtesløs.

Men bare rolig, – der er masser af gode løsninger for forældre der oplever at barnet ikke vil sove.

Søvnproblematikker er komplekse, ikke mindst når det gælder børn. Derfor har vi struktureret indholdet på siden, så du nemt og overskueligt kan klikke dig frem til de informationer, og hjælpemidler der er relevante for dig, i forhold til dit barns alder.

Ulf Larsen

Specialist i tanker, sind og mentalitet.

november 8, 2024

Hvad er dit barns alder:

Mange af barnets søvnproblemer er alders specifikke. Lær at håndtere og løse dit barns søvnudfordringer ud fra barnets aldersmæssige udviklings stadie.

Hvorfor vil mit barn ikke sove?

Som jeg allerede har nævnt er børns søvnproblematikker komplekse. Det betyder at der er mange mulige årsager der kan forårsage søvnproblemer for børnene.

Med viden får du forståelse for problemet, og det skaber løsninger

Det er vigtigtig at du som forælder bruger lidt tid på at læse om de bagvedliggende årsager til dit barns søvn udfordringer, særligt i forhold til barnets alder.

Når du genkender jeres situation, og samtidig forstår de bagvedliggende årsager og mekanismer, kan du langt bedre løse situationen, og skabe et godt sove-miljø for barnet (og resten af familien)

Årsager til at børn ikke vil sove:

Her er en liste over almindelige årsager til, at børn kan have svært ved at sove.

Separationsangst
Mange børn oplever utryghed, når de skal sove væk fra deres forældre. Det kan skabe frygt og gøre det svært at falde i søvn alene.
Frygt for mørket
Nogle børn er bange for mørket eller for ting, de ikke kan se. Skygger og lyde kan føles skræmmende og holde dem vågne.
Overstimulering før sengetid
Hvis børn ser skærme, leger vildt eller oplever noget spændende lige før sengetid, kan de have svært ved at finde ro og slappe af.
FOMO (Fear of Missing Out)
Børn i alderen 6-9 år kan være bange for at gå glip af noget sjovt eller vigtigt, som resten af familien laver, når de er gået i seng.
Manglende rutine
En fast sengetidsrutine hjælper børn med at forberede sig mentalt og fysisk på søvnen. Uden denne struktur kan de have svært ved at finde ro.
Fysiske ubehag
Ting som sult, tørst, varme eller kulde kan også være medvirkende årsager til, at børn vågner op og føler sig urolige.
Bekymringer eller stress
Børn kan også have bekymringer om skolen, venner eller ting, de har oplevet i løbet af dagen. Det kan fylde meget i hovedet ved sengetid.
Overtænkning og fantasi
Børns fantasi er enorm, og nogle gange kan de skabe historier og scenarier, som gør dem nervøse og forhindrer dem i at falde i søvn.
Ændringer i hverdagen
Flytning, begyndelse i skole, nye søskende eller andre store ændringer kan påvirke børns søvn, fordi deres hverdag og tryghedsfølelse ændres.
Utilstrækkelig dagslys og fysisk aktivitet
Hvis børn ikke får nok dagslys eller fysisk aktivitet i løbet af dagen, kan det påvirke deres døgnrytme og gøre det sværere for dem at falde i søvn.

Denne liste kan hjælpe med at forstå forskellige aspekter af børns søvnproblemer og eventuelt give inspiration til, hvordan du kan støtte dit barn i at falde i søvn.

(I de specifikke sektioner for barnets alder, får du præcise input til hvordan du kan håndtere de forskellige udfordringer)

Årsager til at børn vågner om natten og har svært ved at sove igennem:

Her er en liste over almindelige årsager til at børn vågner i løbet af natten, og ikke sover igennem:

Natlige mareridt eller natteangst
Børn kan opleve ubehagelige drømme eller natteangst, som gør dem bange og får dem til at vågne. Dette kan gøre det svært for dem at finde tryghed og falde i søvn igen.
Separationsangst i løbet af natten
Mange børn føler sig trygge tæt på deres forældre. Hvis de vågner og opdager, at de er alene, kan de blive kede af det og kalde på trøst.
Søvncyklusafslutninger
Børn gennemgår flere søvncyklusser om natten og kan vågne kortvarigt mellem dem. Hvis de ikke har lært at falde i søvn på egen hånd, kan de blive urolige og have svært ved at finde tilbage til søvnen.
Tissetrang eller tørst
Fysiske behov, som trangen til at tisse eller følelsen af tørst, kan vække børn. Hvis de ikke hurtigt får opfyldt deres behov, kan de blive vågne og urolige.
Utryghed ved mørket eller ukendte lyde
Nogle børn føler sig utrygge, hvis de hører lyde eller ser skygger om natten, hvilket kan gøre det svært at sove videre, når de først er vågnet.
Sygdom eller fysisk ubehag
Ting som feber, mavesmerter eller tænder, der bryder frem, kan forstyrre børns søvn. Selv mindre gener kan gøre dem urolige og holde dem vågne.
Ændringer i sovevaner eller -miljø
Hvis noget i deres soveværelse er anderledes – fx et nyt nattelys, temperaturændringer, eller hvis de har sovet et andet sted – kan det gøre dem mere tilbøjelige til at vågne op.
FOMO (Fear of Missing Out)
Især hos lidt ældre børn kan frygten for at gå glip af noget være stærk nok til, at de vågner op om natten for at tjekke, om de “mangler” noget sjovt.
Overstimulering før sengetid
Hvis børn er meget aktive lige før sengetid, kan deres krop og sind stadig være i gang, hvilket gør det sværere for dem at falde tilbage i søvn, hvis de vågner om natten.
Tilbagevendende opmærksomhedsvaner
Hvis børn har vænnet sig til, at forældre kommer ind og trøster dem hver gang de vågner, kan de naturligt blive ved med at vågne og søge den samme trøst.
Ustabil døgnrytme
Hvis et barn har uregelmæssige sengetider, kan deres døgnrytme blive forstyrret, hvilket gør det sværere for dem at sove igennem natten.

Ovennævnte er faktorer der kan hjælpe med at forklare, hvorfor børn vågner om natten, og hvordan man potentielt kan hjælpe dem med at få en mere sammenhængende søvn.

Særligt for de helt små med søvnproblemer - 1 til 3 år:

Specifikke årsager til, at børn i alderen 1 til 3 år vågner om natten og har svært ved at sove igennem. Her er en liste, der tager højde for barnets udviklingsniveau:

Tigerspring og udviklingsfaser
I denne alder gennemgår børn store udviklingsspring, som kan påvirke deres søvn. Nye færdigheder som at gå, tale eller forståelse af verden kan gøre dem urolige om natten.
Tænder der bryder frem
Mange børn i denne alder får nye tænder, hvilket kan være smertefuldt og forstyrrende for søvnen.
Separationsangst
Mellem 1 og 3 år er separationsangst særligt almindelig. Børn kan blive kede af det, hvis de vågner og ikke kan se deres forældre, og de søger derfor trøst.
Fysiske behov (sult eller tørst)
Små børn har ofte brug for små, hyppige måltider, og nogle kan vågne op om natten, hvis de føler sult eller tørst.
Manglende evne til at berolige sig selv
Mange børn har endnu ikke lært at falde i søvn uden hjælp. Hvis de vågner om natten, kan de have svært ved at finde ro igen, især uden en forælder til at berolige dem.
Mareridt eller natteangst
Selvom små børn endnu ikke har så komplekse drømme, kan de alligevel opleve natteangst eller ubehagelige drømme, som kan vække dem og skabe uro.
Forstyrret døgnrytme
Børn i denne alder har ofte brug for en fast rutine for at få en stabil døgnrytme. Hvis sengetider varierer meget, kan det gøre deres søvn mere uregelmæssig.
Sovemiljøet
Små børn kan reagere kraftigt på ændringer i deres soveværelse – fx ændret temperatur, ny seng eller natlampe. Disse ting kan forstyrre søvnen og gøre dem mere tilbøjelige til at vågne.
For meget eller for lidt søvn om dagen
Hvis børn sover for meget eller for lidt i løbet af dagen, kan det påvirke deres nattesøvn. En passende balance mellem søvn i dagtimerne og natten er vigtig for en sammenhængende søvnrytme.
Sygdom eller ubehag
Mindre børn vågner ofte om natten på grund af ubehag som forkølelse, feber eller maveproblemer, hvilket gør det svært for dem at sove igennem natten.

Disse årsager kan give en god indsigt i de udfordringer, der ofte påvirker nattesøvnen hos børn i alderen 1-3 år, og hvad man som forælder kan være opmærksom på.

Min baby vil ikke sove - 0 til 1 år

Hvad du som forælder kan vide

Som forældre ved vi, at søvn betyder meget, både for babyer og for os selv. Men i de første leveår kan søvn være en udfordring, og det er helt normalt! Små babyer har forskellige behov og sover i kortere intervaller, da deres hjerner og kroppe stadig udvikler sig. Lad os dykke ned i nogle almindelige grunde til, at babyer mellem 0 og 1 år kan have svært ved at finde ro eller sove igennem natten.

1. Nyfødtes (0-1 år) korte søvncyklusser

I de første måneder sover babyer i cyklusser på ca. 45-60 minutter. De sover ofte, men vågner også ofte, fordi deres søvnrytme endnu ikke er fuldt udviklet. Disse mange opvågninger er faktisk deres måde at overleve på, da de har brug for at spise jævnligt for at vokse og trives.

2. Sult og fysiske behov

De fleste babyer vågner om natten på grund af sult. Deres maver er små og kan ikke holde nok mælk til at dække hele natten, så de vågner for at blive ammet eller få flaske. Det er også naturligt, at babyer føler ubehag som en fyldt ble eller trangen til at bøvse, som kan få dem til at vågne.

3. Tilpasning til døgnrytmen (0 - 1 år)

Babyer har endnu ikke en døgnrytme som voksne. I løbet af de første måneder lærer deres krop langsomt at skelne mellem dag og nat. Når de bliver omkring 3-4 måneder, begynder deres døgnrytme at falde mere på plads, og de kan begynde at sove i længere perioder om natten.

4. Tryghed og nærhed

Små babyer har et stort behov for tryghed og nærhed. De har brug for at føle sig tætte på deres forældre, og derfor kan de vågne om natten og kalde på mor eller far. At blive holdt og vugget kan give dem en følelse af tryghed og ro, som hjælper dem med at falde i søvn igen.

5. Udviklingsspring og vækstfaser

Det første år er spækket med udviklingsspring, hvor babyer pludselig lærer at smile, gribe, rulle, sidde og meget mere. Under disse spring kan deres søvn blive mere urolig, fordi deres hjerner bearbejder alle de nye indtryk og færdigheder.

6. Tigerspring og separationsangst

Tigerspring er perioder med intens udvikling, hvor babyer kan virke ekstra urolige og have svært ved at sove. Omkring 7-9 måneder begynder mange babyer også at opleve separationsangst – de vågner og opdager, at de er væk fra forældrene og kan blive kede af det.

Hvordan kan du hjælpe din baby med at sove bedre?

Det vigtigste, du kan gøre, er at skabe en rolig og tryg soveomgivelser for din baby. Det kan være at lave en fast aftenrutine, som signalerer, at det er tid til at sove – fx med bad, en stille sang eller et dæmpet lys. Husk også, at det er helt normalt, at babyer sover på denne måde. Det er en fase, og som deres hjerner og kroppe modnes, vil deres søvn også gradvist ændre sig.

Med tålmodighed og forståelse vil du hjælpe din baby med at udvikle en sund søvnrytme over tid.

Forældre indsigt: Hvad er Tigerspring

Tigerspring er de magiske udviklingsspring, hvor spædbørn pludselig lærer nye ting og opdager verden på nye måder. Tænk på hvert tigerspring som et lille eventyr i barnets udvikling – barnet lander på en ny “opdagelsesø,” hvor nye sanser, bevægelser og tanker begynder at give mening. Fra at kunne følge bevægelser med øjnene til at gribe, rulle eller kravle, føles hvert spring som en hel rejse for barnet.

For barnet kan hvert tigerspring være lidt overvældende. Deres hjerne og krop arbejder på højtryk med de nye indtryk og evner, som kan være både spændende og skræmmende. Alt det nye, de oplever, kan give et midlertidigt behov for ekstra tryghed og nærhed, da deres verden lige pludselig bliver både større og mere kompleks.

Hvordan påvirker tigerspring søvnen?
Under tigerspring kan barnet ofte opleve søvnproblemer. De mange nye færdigheder og den større bevidsthed kan gøre det svært for barnet at falde i søvn eller sove igennem. Forestil dig, at deres sind er fyldt med “øvelser” på de nye ting, de har lært – næsten som om de ikke kan lade være med at træne i søvne! Derfor kan tigerspring medføre hyppige opvågninger, uro og øget behov for at være tæt på en forælder.

Som forælder kan det være en hjælp at vide, at søvnproblemer under tigerspring ofte er midlertidige. Med lidt ekstra tålmodighed og trøst kan man støtte barnet i at finde ro og føle sig tryg. Når barnet har tilpasset sig de nye færdigheder, plejer søvnen at stabilisere sig igen, og barnet kan hvile, klar til næste spændende eventyr.

Når dit 1 årige barn ikke vil sove

Når dit barn på 1 år ikke vil sove kan du søge inspiration i Marias case, hvor hun oplever at hendes datter Jasmin på 8 måneder har udfordringer med at sove. Efter eksemplet er Marias strategi beskrevet.

Eksempel: Marias 1 årige barn vil ikke sove

Baggrund: Maria, mor til lille Jasmin på 8 måneder, har i de seneste måneder oplevet, at hendes datter har svært ved at falde i søvn og sover uroligt om natten. Hun vågner hyppigt og græder, hvilket gør det svært for hele familien at få den nødvendige søvn. Maria er udmattet og føler sig rådvild – hun ønsker at hjælpe sin datter til bedre søvn, men ved ikke, hvad hun gør forkert, eller hvad hun kan ændre.

Udfordringen: Marias datter er kommet ind i en fase med øgede udviklingsmæssige behov, som ofte påvirker søvnen i denne alder. Nogle af udfordringerne, hun observerer, er:

Sult og korte søvncyklusser – Marias datter vågner hyppigt for at få mælk, hvilket afbryder hendes søvnrytme.
Adskillelsesangst – Hendes datter bliver urolig, når hun ikke mærker Marias tilstedeværelse, især ved natopvågninger.
Døgnrytme – Maria har svært ved at etablere en stabil søvn- og vågencyklus for sin datter, som stadig kæmper med at skelne mellem dag og nat.

Sådan løste Maria sin datters søvnproblemer:

Efter at have undersøgt forskellige muligheder, besluttede Maria sig for at prøve følgende tiltag:

Faste søvnritualer – Maria begyndte at indføre en fast søvnrytme, der starter med et beroligende bad og en stille godnathistorie, efterfulgt af en kort vuggevise i et afdæmpet soveværelse. Formålet var at signalere, at natten begynder, og at skabe tryghed gennem gentagelse og forudsigelighed.
Tryghed gennem nærhed – For at imødekomme hendes datters adskillelsesangst lagde Maria en trøje med sin duft i sengen og brugte også en let berøringsteknik til at berolige hende, når hun vågnede om natten. Dette gav datteren en følelse af Marias tilstedeværelse og hjalp hende med at falde hurtigere i søvn igen.
Gradvis adskillelse og selvberoligelse – Maria begyndte forsigtigt at introducere kortere perioder, hvor hun ikke var lige ved siden af sin datter. Hun prøvede “gradvis udtrapning,” hvor hun stille og roligt trådte væk fra sengen, mens datteren faldt i søvn. Dette lærte datteren at blive tryg ved sin seng og begynde at lære selvberoligelse.
Fokus på optimal ernæring og mæthed – For at undgå, at hendes datter vågnede af sult midt om natten, sørgede Maria for at amme hende godt op til sengetid. Hun tilpassede kosten til datterens behov, hvilket reducerede antallet af opvågninger for at få mad.
Hypnotisk godnathistorie – Maria prøvede også en blid, hypnotisk godnathistorie for at fremme en afslappet sindstilstand før sengetid. Historien, med fokus på beroligende billeder som at svæve på en sky og langsomt flyde ind i drømmeland, blev hurtigt en favorit og en vigtig del af ritualet.

Resultater: Efter nogle ugers konsistent indsats begyndte Marias datter at falde lettere i søvn og sove i længere stræk. Den stabile aftenrutine havde hjulpet med at opbygge en genkendelig struktur, mens tryghedselementerne reducerede adskillelsesangsten. Maria følte sig lettere og mere positiv, nu hvor hun så konkrete fremskridt, og hendes datter begyndte at få en mere stabil søvn.

Opsummering og læring:

Marias case viser, at en blanding af kærlig nærhed og blide rutiner kan give en betydelig forbedring af søvnen for et lille barn. Udover at give Maria ny energi og ro, understøttede denne tilgang barnets udvikling af sundere søvnvaner.

Når dit barn på 1 år ikke vil sove kan du:

Indføre en rolig, positiv rutine for putning og søvn: Sørg for at signalere ro og balance. anvend ritualer i godnat strukturen, som et bad, godnathistorier, udluftning, dæmpet belysning.
Skabe tryghed: Vær opmærksom på dine fysiske berøringer af barnet, sørg for at alle berøringer signalerer kærlighed, og tryghed. Anbring et stykke af dit tøj, som dufter af dig i barnets seng.
Lære dit 1 årige barn at være alene: start med at forlade rummet ganske kortvarigt, og øg derefter tiden du er borte gradvist. Du kan også øve separationen i løbet af dagen, det vil støtte øvelsen ved sengetid.
Skabe mæthed og tilfredshed hos barnet: Sørg for at dit barn er ammet tilstrækkeligt, og har en frisk ble.
Bruge hypnotiske greb: Lær dig selv, eller øv dig i at fortælle små godnathistorier der virker hypnotiske.

Sådan støtter du bedst dit barns søvn - 0 til 1 år

Den bedste støtte du kan yde dit barn inden for det første år, handler grundlæggende om dig selv.

Det kan være ubeskriveligt frustrerende og stressende at være mor eller far til en lille baby der ikke vil eller kan sove.

Problemet er at din sindstilstand smitter af på den lille, OGSÅ selvom du gør en indædt indsats for at skjule det, og udvise forståelse og ro.

På den måde kan man sige at det handler om at være i balance, og ikke lade som om man er det.

Brug din viden til at skabe ro og balance

Afklaring, prioritering og accept er kodeordene

Det er svært at acceptere noget man ikke forstå, eller har forståelse for. Derfor har du brug for at læse alle de kendte forklaringer på din babys søvnproblemer.

På den måde kan du blive afklaret, men det kræver at du læser om fakta, og tager fakta ind!

Med din afklaring dukker muligheden op for at skabe accept. Tænk over at du “bare” er et menneske, og alt det du og dit barn oplever er naturligt, og derfor også normalt.
Fokuser på at det med sikkerhed drejer sig om en fase, som kun varer en periode.
Brug din viden om barnets søvnproblematikker til at fokusere, og arbejde med LØSNINGER.
Et af de problemer der ofte opstår, i forbindelse med søvnproblematikker for børn i aldersgruppen 0 til 1 år, er din egen prioritering af din tid.

Fjern overbelastningen

Det er altid en overvældende opgave at blive forælder. Når baby samtidig ikke sover nok, bliver opgaven naturligvis endnu større.

Du kan (og vil helt sikkert ikke) nedprioritere den lille, men der vil være mange andre ting du kan beslutte at nedprioritere i denne periode.

Det kan være alt fra dine egne standarter, til social omgang med familie og venner/veninder, arbejdsindsats, og fritidsaktiviteter.

GØR DET, – Sæt det der er nødvendigt at skære væk på pause. Husk det er blot for en afmålt periode. Men sørg for at du løbende skaber fuld egen-accept

Lær dig selv at påvirke dit barn søvn-positivt

Den måde du er på, den måde du taler på, og anvender din stemme på påvirker dit lille barn.

Det er faktisk ret simpelt at lære sig selv, hvordan man skaber positiv søvn-påvirkning for sin baby.

Positiv søvn-påvirkning af børn 0 til 1 år

Lær at fortælle helt særlige godnathistorier.

Dit barn er endnu ikke i stand til at forstå hele dit sprog, og kan derfor ikke følge med i selve historien.

Alligevel er historier en virkelig god ide, fordi barnet vil få hjælp at berolige sit sympatiske nervesystem (som er stress-dannende) gennem den rette fortæller teknik.

Den rette fortæller-teknik handler om sprogrytme, og toneleje. Fortællingen kan med fordel kombineres med illustrationer, som du sammen med barnet kan pege på, og bearbejde.

Opsummering af dine muligheder for at støtte dit 0 til 1 årige barn

Ved at søge fakta baseret viden, og tage den ind, kan du opnå afklaring af din situation som nybagt forælder.
Brug din afklaring at at skabe egen-accept af hele søvnproblematikken.
Med afsæt i din accept, kan du prioritere din tid, og vælge det fra, der fylder for meget i forhold til situationen.

På den måde kan du skabe mere ro og balance i dig selv.

Med en bedre ro og balance kan du nemmere håndtere de faktuelle udfordringer der er gældende for 0 til 1 årige der ikke vil sove.

Samtidig kan du lære at påvirke dit barn søvn-positivt.

På den måde vil både du, og dit barn komme bedst muligt gennem en kendt udfordrende fase i barnet liv.

Men ikke nok med det; samtidig har du skabt et optimalt grundlag for de kommende faser, gennem dit barns opvækst.

Mit barn vil ikke sove - 2 år

Omstændigheder for søvn når barnet når 2-årsalderen

Som forælder vil du opleve at børn omkring 2-årsalderen gennemgår en række udviklingsmæssige og følelsesmæssige forandringer, der helt naturligt kan påvirke deres søvn.

Her er nogle typiske søvnudfordringer og omstændigheder, der kan påvirke børn i denne alder:

1. Overgang til selvstændighed og kontrol

Toårige begynder at udforske deres selvstændighed og øver sig på at udtrykke egne behov og ønsker. Dette betyder, at de ofte vil teste grænser og kan protestere ved sengetid, enten ved at nægte at gå i seng eller ved at vågne og kræve forældrenes opmærksomhed.

2. Separationsangst og tilknytning

Separationsangst kan stadig være meget fremtrædende omkring 2-årsalderen. Når børn vågner om natten, kan de blive kede af det og kalde på deres forældre for at få den tryghed, de har brug for. Dette kan føre til, at de vågner oftere eller har svært ved at falde i søvn uden en forælder tæt på.

3. Fantasi og mareridt

Toåriges fantasi begynder at blomstre, og de kan opleve mareridt eller frygte “monstre” i mørket. Dette kan føre til frygt for at være alene i sengen eller til, at de vågner op og har svært ved at falde i søvn igen, hvis de har haft en skræmmende drøm.

4. Udviklingsspring og sproglige fremskridt

Børn omkring 2 år gennemgår ofte udviklingsspring, både motorisk og sprogligt. Disse fremskridt kan gøre deres hjerner mere aktive, også om natten, hvilket kan forstyrre søvnen. De bearbejder nye ord og begreber, og denne mentale aktivitet kan føre til mere urolig søvn.

5. Begrænsning af lur og behov for søvnstruktur

Mange toårige begynder gradvist at have mindre behov for en lang eftermiddagslur, eller deres søvnbehov ændrer sig. Hvis de sover for længe om dagen, kan det forstyrre deres nattesøvn. En god, stabil søvnstruktur kan være med til at skabe en sund døgnrytme.

6. Regressionsperiode

Mange toårige gennemgår en søvnregression, hvor de pludselig begynder at vågne hyppigere om natten eller har svært ved at falde i søvn, selvom de tidligere har sovet godt. Denne regression er ofte midlertidig og kan vare nogle uger, hvorefter søvnen normalt stabiliserer sig igen.

7. FOMO (Fear of Missing Out)

Selv så små børn kan have en begyndende frygt for at gå glip af noget sjovt eller vigtigt. Hvis de hører lyde fra andre rum eller er vant til, at forældrene stadig er vågne, kan de vågne og insistere på at deltage eller få opmærksomhed.

Eksempel: Stine og Peters 2 årige barn ville ikke sove

Hvis dit barn på 2 år ikke vil sove, kan du måske finde nogle ligheder med Stine og Peters situation, og på den måde blive inspireret til at løse dit barns udfordringer med at sove.

Baggrund: Peter og hans kone Stine er forældre til Emma, en livlig 2-årig pige, der har svært ved at falde i søvn og ofte vågner op grædende om natten. Emma kæmper med frygt for at være alene og oplever ofte intense mareridt. Hendes behov for kontrol og selvstændighed påvirker også sengetidsrutinen, da hun modsætter sig puttetid og helst vil lege. Peter og Stine føler sig udmattede og søger løsninger til at hjælpe Emma med en bedre søvnrutine.

Søvn-udfordringen: Emma er i en alder, hvor der sker en hurtig udvikling både følelsesmæssigt og mentalt, og dette påvirker hendes søvn. De primære udfordringer, som Peter og Stine observerer, inkluderer:

Separationsangst – Emma bliver utryg og græder, når hun skal sove alene.
Udvikling af Fantasi – Emma har fået en livlig fantasi og oplever mareridt og frygt for ting som mørket og “monstre.”
Behov for Selvstændighed og Grænsesætning – Emma ønsker mere selvkontrol og modsætter sig ofte, når det er sengetid.

Sådan håndterede Stine og Peter Emmas søvnproblemer:

Efter at have undersøgt søvnløsninger for børn i Emmas alder, valgte Peter og Stine følgende tiltag:

En Rolig og Tryg Aftenrutine – For at skabe tryghed introducerede Peter og Stine en fast aftenrutine, der starter med et varmt bad, efterfulgt af højtlæsning af en enkel og beroligende godnathistorie. Dette hjalp Emma med at slappe af og forberede sig på søvn ved gradvist at nedtone energien.
Overgangsobjekter for Tryghed – Emma fik lov at tage en særlig bamse med i seng og fik en natlampe, der gav en svag, blød glød på værelset. Bamsen og natlampen gav Emma en følelse af sikkerhed og hjalp med at mindske hendes angst for mørket.
Anerkendelse af Følelser og Fantasi – I stedet for at afvise hendes frygt, begyndte Peter og Stine at tale om Emmas bekymringer på en måde, der gjorde dem mindre skræmmende. De fandt på en kort “afskedsrutine” ved sengetid, hvor Emma selv kunne “sige godnat til fantasien” og føle sig i kontrol over sit værelse.
Inddragelse af Emma i Rutinen – For at mindske hendes modstand mod sengetid lod Peter og Stine hende vælge en af sine to yndlingspyjamaser og beslutte, hvilken historie hun ville høre. Dette gav Emma en følelse af selvstændighed og gjorde sengetiden mindre konfliktfyldt.
Beroligende Musik og Hypnotisk Søvnhistorie – Peter og Stine introducerede en kort, hypnotisk søvnhistorie med rolige, gentagende sætninger og sørgede for beroligende baggrundsmusik. Historien førte Emma igennem en afslappende fantasi, hvor hun forestillede sig selv på en rolig og tryg rejse, som gradvist hjalp hende til at falde i søvn.

Resultater med Emmas søvn: Efter et par uger med den nye rutine begyndte Emma at falde hurtigere i søvn og oplevede færre opvågninger i løbet af natten. Hun blev mere tryg ved sin aftenrutine og viste færre tegn på separationsangst, og Peter og Stine mærkede også en positiv forskel i deres eget overskud.

Opsummering og Læring: Stine og Peters eksempel viser, hvordan en struktureret og tryg rutine kan være et værdifuldt redskab til at tackle en 2-årigs søvnproblemer. Ved at give barnet en fornemmelse af tryghed og mulighed for medbestemmelse kunne Emma bedre slappe af og sove igennem. Peter og Stine fandt ud af, at ved at tage hendes følelser alvorligt og samtidig tilbyde blide løsninger som en hypnotisk godnathistorie, kunne de skabe en positiv søvnoplevelse, som gav ro til hele familien.

Sådan kan du hjælpe dit 2 årige barn med at sove:

Fast, positiv aftenstruktur: Lav en fast rutine som alle kan hygge sig med. Gør noget ud af f.eks. aftenbad, tandbørstning og nattøj. Vær opmærksom på belysning (bør være dæmpet), og energi niveau, men også stemmeleje. brug korte beroligende godnathistorier.
Skab et tryghedsanker: Hjælp dit 2 årige barn med at skabe en særlig tryg tilknytning til en udvalgt sove-bamse, og vær opmærksom på belysningen.
Hjælp barnet med at håndtere sin fantasi: Anerkend overfor dit barn at det rummer forskellige fantasier, og hjælp derfra barnet med at justere på fantasierne efter behov.
Giv dit barn medejerskab af soverutinen: Skab en styret proces, hvor du opsætter en ramme, som den 2 årige selv kan vælge i. F.eks. hvilke pyjamas, bamse, eller lampe der skal være tændt.
Brug hypnotiske metoder: Vælg godnathistorier, og fortællinger der indeholder positive forslag om søvn, og det at sove.

Hvordan kan du hjælpe dit 2-årige barn barn med at sove bedre?

Alle de naturlige udfordringer og problemstillinger dit barn oplever i forbindelse med søvn, kræver at du tilpasser din tilgang til situationen.

Her får du flere specifikke råd, – og forslag til hvordan du bedst kan håndtere dit barns søvn.

Hvordan kan du hjælpe dit barn med at sove bedre?

For bedst muligt at støtte dit barns søvn kan du:

Skab en optimal godnat, – og sove-struktur: Den daglige, basale sovestruktur er uhyre vigtig. Sørg for at der er frisk rent sengetøj, at der er luftet ud, ryddet op, og at der i det hele taget er orden, og god ro. Der skal selvfølgelig også være en dejlig tør ble.
Skab positive godnat ritualer: tandbørstning er en klassisk problemstilling; barnet kan ikke lide at få børstet tænder, og dermed bliver det en kamp, og et negativt anker for at skulle falde til ro og sove. Find metoder til at I sammen kan hygge-lege mens I børster tænder. Et lille fif: Børst dine egne tænder, sammen med den lille, og gør det på den måde til et hygge-fællesskab.
Skab en rolig sengetidsrutine: En fast rutine med tid til afslapning, læsning og putning kan hjælpe med at signalere, at det er tid til søvn.
Tilbyde tryghed uden overstimulering: Det kan hjælpe at lade døren stå på klem eller have et lille natlys, hvis de er bange for mørket.
Være tålmodig under regressioner: Vær klar til at trøste dit barn og hjælpe dem med at falde i søvn igen, samtidig med at du gradvist opfordrer til selvstændig ind-sovning.
Brug egnede små godnathistorier: Anvend den rigtige fortæller-teknik. Lær at fortælle helt særlige godnathistorier.*

* Dit barn er endnu ikke i stand til at forstå hele dit sprog, og kan derfor ikke følge med i selve historien.

Alligevel er historier en virkelig god ide, fordi barnet vil få hjælp at berolige sit sympatiske nervesystem (som er stress-dannende) gennem den rette fortæller teknik.

Den rette fortæller-teknik handler om sprogrytme, og toneleje. Fortællingen kan med fordel kombineres med illustrationer, som du sammen med barnet kan pege på, og bearbejde.

Toårsalderen er fyldt med udvikling og selvstændighedstrang, som påvirker søvnen. Med lidt ekstra støtte og forståelse vil de fleste børn komme igennem denne periode og finde en sundere søvnrytme.

Forældre indsigt: Hvad er separationsangst

Separationsangst er en naturlig følelse hos små børn, hvor de bliver urolige eller kede af det, når de adskilles fra deres forældre eller primære omsorgspersoner. Det opstår typisk omkring 8-12-månedersalderen og kan fortsætte op gennem de første leveår. Forestil dig, at separationsangst er barnets måde at udtrykke en dyb forbindelse og afhængighed – som en usynlig tråd af tryghed, der binder dem til deres forældre og giver dem følelsen af sikkerhed i en stor og til tider overvældende verden.

Når et barn gennemgår separationsangst, føles det som om, den usynlige tråd strækkes for langt, og det kan få barnet til at reagere med gråd, uro eller klamrende adfærd. For barnet er deres forældre nemlig den trygge base, hvorfra de kan udforske verden, og adskillelsen kan skabe en midlertidig følelse af utryghed. Denne periode med separationsangst er ofte tegn på, at barnet udvikler sig og bliver mere bevidst om, hvem der er “deres mennesker” i en verden fuld af ansigter.

Hvordan påvirker separationsangst søvnen?

Separationsangst kan ofte føre til søvnproblemer, da barnet kan føle uro og modstand mod at skulle sove alene. At blive lagt i seng kan føles som en adskillelse, hvor tråden bliver strukket endnu længere. Derfor kan børn have svært ved at falde i søvn selv, vågne op om natten og kalde efter en forælder eller græde, når de opdager, at de er alene.

Håndtering af barnets separationsangst

Som forælder kan man hjælpe sit barn igennem separationsangsten ved at skabe en fast og rolig sengetidsrutine, der giver tryghed. Små ritualer som en godnatsang, en krammepude eller en kort fortælling kan hjælpe barnet med at føle sig tæt forbundet, selv når forældrene ikke er lige ved siden af. Separationsangst er en midlertidig fase, der viser, at barnet udvikler en sund tilknytning, og med tiden vil de lære at finde ro og tryghed, selv når den usynlige tråd strækkes lidt ud.

En virkelig effektiv metode til at afhjælpe barnets separationsangst er anvendelse af hypnotiske godnathistorier, og hypnose lydfiler, der er udviklet til at hjælpe barnet med at skabe selvstændighed.

Mit barn vil ikke sove - 3 til 5 år

Det kan du vide om søvn og børn i 3- 4 og 5 års alderen

For 3, – 5 årige børn kan søvnproblemer opstå som en uundgåelig del af deres naturlige udvikling og øgede selvstændighed.

Derfor er det vigtigt at du, som forælder, kender til de forskellige årsager, så du bliver rustet til at håndtere dem.

Her er nogle af de mest almindelige søvnudfordringer for treårige og nogle bagvedliggende årsager:

1. Fantasi og frygt for mørket

Ved treårsalderen har børn en mere livlig fantasi og kan begynde at opleve frygt for mørket eller bekymring over “uhyggelige ting” som monstre eller skygger i rummet. Deres evne til at forestille sig ting, der ikke er virkelige, kan gøre det sværere for dem at føle sig trygge og falde i søvn.

2. Mareridt og natteangst

Mange treårige begynder at få mere komplekse drømme og kan derfor opleve mareridt, som kan vække dem og skabe utryghed om natten. Mareridt kan gøre, at de vågner forskrækkede og kalder på en forælder for at få trøst.

3. Separationsangst

Separationsangst kan stadig påvirke søvnen i denne alder. Børn kan blive urolige, når de skal falde i søvn alene, og vil måske kalde på forældrene for at få tryghed, især hvis de vågner om natten og opdager, at de er alene.

4. Test af grænser og selvstændighed

Treårige udvikler en stærkere selvstændighed og kan begynde at teste grænser, også ved sengetid. Dette kan føre til protester, modvilje mod at gå i seng eller gentagne forsøg på at trække sengetiden ud (“jeg skal lige have vand,” “jeg er ikke træt,” osv.).

5. Overgange i dagligdagen, fx ny institution eller nyt familiemedlem

Store forandringer i barnets liv, som at starte i børnehave eller få en ny lillebror eller lillesøster, kan skabe uro og påvirke søvnen. Usikkerhed eller spænding omkring disse nye oplevelser kan få børn til at søge ekstra tryghed og nærhed, også om natten.

6. Søvnregression

Som med toårige, kan treårige opleve en søvnregression, hvor de pludselig begynder at vågne om natten eller har svært ved at falde i søvn, selvom de tidligere har sovet godt. Denne regression kan være forårsaget af nye udviklingstrin eller fysiske forandringer.

7. Behov for fast struktur og forudsigelighed

Treårige har ofte brug for faste rutiner og forudsigelighed ved sengetid for at føle sig trygge. Hvis der er uregelmæssigheder i puttetiden eller aftenrutinen, kan de reagere med modstand eller urolige nætter.

Med tålmodighed og forståelse vil du hjælpe din baby med at udvikle en sund søvnrytme over tid.

Når dit barn på 3 år ikke vil sove

Når dit 3 årige barn ikke vil sove, kan du se hvordan Lene og Anders håndterede deres søn, Mathias’ søvnproblemer.

Eksempel: Mathias på 3 år vil ikke sove

Baggrund: Lene og hendes mand Anders er forældre til Mathias, en nysgerrig og fantasifuld 3-årig dreng, der kæmper med sengetid. Mathias vil helst undgå at gå i seng og insisterer på at få “bare fem minutter mere” til at lege eller snakke. Når han endelig kommer i seng, kan han ofte vågne op om natten og kalde på sine forældre. Mathias har også begyndt at få mareridt og udviklet en frygt for mørket og “ting” under sengen. Lene og Anders føler sig udmattede og frustrerede, og de ønsker at hjælpe Mathias med at få en roligere søvn.

Anders og Lenes søvnudfordringer med Mathias:

Mathias’ alder medfører typisk nye søvnudfordringer, især fordi børn omkring 3-årsalderen udvikler en mere aktiv fantasi og en stærkere selvstændighed. De specifikke udfordringer, Lene og Anders oplever med Mathias, er:

Modstand mod sengetid – Mathias ønsker ikke at afslutte dagen og har svært ved at sige farvel til leg og aktiviteter.
Mareridt og frygt for mørket – Hans fantasi gør natten skræmmende, og han ser ting i skyggerne og frygter monstre under sengen.
Grænsesætning og Selvstændighed – Mathias ønsker at udøve kontrol over sengetiden, hvilket skaber konflikt, når han ikke får sin vilje.

Sådan løste Anders og Lene søvnproblemerne:

For at håndtere Mathias’ søvnproblemer prøvede Lene og Anders forskellige metoder, og fandt til sidst en løsning, der virkede:

En Beroligende og Forudsigelig Aftenrutine – Lene og Anders indførte en fast aftenrutine med et varmt bad, tænderbørstning og en kort godnathistorie. Rutinen sluttede hver aften med at sige godnat til hans legetøj og putte en bamse i seng. Denne rutine signalerede tydeligt for Mathias, at det var tid til at afslutte dagen.
Tryghed i Form af Lys og Beroligende Musik – Mathias fik lov til at have en svag natlampe, der lyste værelset op med et blødt lys, og en lille musikafspiller, der spillede rolig musik. Dette gav ham tryghed i mørket og hjalp ham til at falde i søvn igen, hvis han vågnede.
Begrænsning af Skærmtid – Lene og Anders opdagede, at Mathias sov bedre, når han undgik skærme en time før sengetid. I stedet skiftede de til rolige aktiviteter som at tegne eller kigge i bøger, så han blev naturligt afslappet.
Visualisering og Fantasi – For at hjælpe Mathias med at tage kontrol over sin fantasi introducerede Lene og Anders en lille visualiseringsøvelse, hvor de sammen “sendte godnatbeskeder” til alle, han var bange for. Mathias forestillede sig fx, at han lå i en “tryg boble,” hvor han var sikker og fredfyldt, hvilket gav ham en følelse af kontrol over de ting, han tidligere frygtede.
Hypnotisk Søvnhistorie – Lene og Anders prøvede en hypnotisk godnathistorie, hvor Mathias blev guidet til at forestille sig selv på en rolig, magisk rejse i en tryg skov, hvor han fulgte lyden af stille rislende vand og mødte en venlig skovskabning. Den gentagende, beroligende stemme i historien hjalp Mathias med at slappe af, hvilket gjorde det nemmere for ham at falde til ro og falde i søvn.

Familiens resultater: Inden for et par uger kunne Lene og Anders mærke en positiv forskel. Mathias begyndte at falde i søvn hurtigere og sov mere roligt igennem natten. Han kaldte sjældnere på dem om natten, og mareridtene blev færre. Aftenrutinen hjalp ham med at opnå en tryg fornemmelse ved sengetid, og han virkede gladere og mere veludhvilet i dagtimerne.

Opsummering og Læring: Denne case viser, hvordan forudsigelige rutiner og små tiltag kan have stor betydning for et 3-årigt barn med søvnproblemer. Ved at skabe en rolig aftenrutine, der inkluderede elementer af tryghed, visualisering og en hypnotisk søvnhistorie, blev det muligt for Mathias at slappe af og opnå bedre søvn. Forældrene lærte, at Mathias’ fantasi kunne bruges positivt ved at støtte ham i at tage kontrol over sin frygt, hvilket førte til bedre søvn for hele familien.

Når dit barn på 4 år ikke vil sove

Hvis dit 4 årige barn ikke vil sove, kan du måske finde god inspiration til at løse det i Mette og Thomas’ situation med deres 4 årige datter Sofia.

Eksempel: Mette og Thomas 4 årige datter vil ikke sove

Baggrund: Mette og hendes mand Thomas har en 4-årig datter, Sofia, som har svært ved at falde til ro om aftenen. Sofia er fuld af energi og vil ofte hellere lege eller fortælle historier end at gå i seng. Når hun endelig falder i søvn, vågner hun nogle gange om natten og kalder på sine forældre, fordi hun føler sig utryg. Den manglende søvn gør Sofia irritabel og træt om dagen, hvilket påvirker hendes humør og energiniveau i børnehaven. Mette og Thomas vil gerne skabe en bedre aftenrutine og give Sofia de værktøjer, hun har brug for til at sove bedre.

Thomas og Mettes udfordringer med Sofias søvn:

Forældrene bemærkede, at Sofia typisk oplevede følgende søvnudfordringer:

Modvilje mod at gå i seng – Sofia udtrykte ofte, at hun ikke ville gå glip af noget spændende og forsøgte at trække tiden ud ved at bede om ekstra historier og opmærksomhed.
Frygt og utryghed ved mørket – Hun var ofte bekymret for lyde og skygger i værelset, hvilket gjorde det svært for hende at finde ro.
Nattevågninger og behov for tryghed – Når Sofia vågnede midt om natten, kaldte hun på sine forældre og havde svært ved at falde i søvn igen uden deres tilstedeværelse.

Løsningen på at 4 årige Sofia ikke vil sove:

For at hjælpe Sofia med at overkomme sine søvnudfordringer, iværksatte Mette og Thomas nogle nye tiltag:

En Fast og Forudsigelig Aftenrutine – Mette og Thomas etablerede en struktureret aftenrutine, der indeholdt en række afslappende aktiviteter som et varmt bad, tandbørstning og en kort historie. Ved at gøre aftenrutinen konsistent hver aften kunne Sofia bedre forudsige, hvornår det var tid til at sove.
Skabe Tryghed i Soveværelset – De introducerede et blidt natlys og fjernede mørke hjørner ved hjælp af små, hyggelige lamper. Mette og Thomas aftalte også med Sofia, at hendes bamse kunne “passe på hende” om natten, hvilket gav hende en følelse af tryghed og gjorde det lettere at falde i søvn alene.
Begrænsning af Stimuli før Sengetid – De reducerede skærmtid og aktiviteter, der kunne overstimulere Sofia før sengetid. I stedet fokuserede de på rolige aktiviteter som at lægge puslespil eller tegne, hvilket hjalp hende med at slappe af.
Visualisering af Rolige Billeder – Mette og Thomas introducerede en visualiseringsøvelse, hvor Sofia forestillede sig en tryg, magisk verden. De guidede hende til at forestille sig, at hun var omgivet af bløde skyer eller var i en smuk skov, hvilket hjalp hende med at finde ro og tryghed i fantasien.
Hypnotisk Godnathistorie med Trygheds-Fokus – De prøvede en hypnotisk godnathistorie, hvor Sofia blev guidet til at følge en tryg, rolig stemme, der tog hende på en fantasirejse med beroligende elementer som en venlig enhjørning og stjerner, der passede på hende. Denne historie hjalp Sofia med at give slip på dagens begivenheder og gav hende en følelse af sikkerhed.

Resultater: Efter et par uger oplevede Mette og Thomas en markant forbedring i Sofias søvnvaner. Hun begyndte at acceptere aftenrutinen uden modstand og faldt lettere til ro. De natlige opvågninger blev færre, og Sofia blev mere tryg ved at sove igennem natten uden at kalde på sine forældre. Hun virkede gladere og mere energisk om dagen, og hendes humør i børnehaven blev også forbedret.

Opsummering og Læring: Mette og Thomas situation viser, at forudsigelige rutiner og tryghedsfokuserede tiltag kan hjælpe et 4-årigt barn med søvnproblemer. Ved at kombinere en fast aftenrutine, skabe en tryg atmosfære, reducere stimuli og introducere hypnotiske elementer i godnathistorien blev det muligt for Sofia at opnå bedre søvn. Forældrene lærte, at Sofias fantasi og behov for tryghed kunne udnyttes positivt for at give hende en roligere og mere stabil søvn, hvilket gav hele familien mere overskud og harmoni i hverdagen.

Når dit barn på 5 år ikke vil sove

Når dit 5 årige barn ikke vil sove, og I oplever udfordringer med barnet søvn, kan du sandsynligvis finde nogle løsninger i kasper og Lines opleveler med deres søn, Mikkel, på 5 år.

Eksempel: Mikkel på 5 år vil ikke sove

Baggrund: Kasper og hans kone, Line, har en 5-årig søn, Mikkel, som har udviklet søvnproblemer. Mikkel er begyndt at være meget optaget af sin fantasi, især om natten, og bekymrer sig ofte om “monstre” eller andre skræmmende forestillinger, som gør det svært for ham at falde til ro. Derudover tester han ofte sine forældres tålmodighed og ønsker flere godnathistorier eller ekstra tid sammen, inden han skal sove. Kasper og Line har bemærket, at de natlige kampe omkring sengetid påvirker deres egen søvn og stress niveau.

Søvn udfordringerne:

Forældrene har bemærket, at Mikkel typisk oplever følgende udfordringer, som er typiske i 5 års alderen:

Modvilje mod at sove alene – Mikkel beder ofte sine forældre om at blive hos ham eller sove sammen, da han føler sig utryg ved tanken om at være alene i sit værelse.
Aktiv fantasi og frygt for mørket – Han bliver hurtigt bange, når lyset slukkes, og ser ofte “skygger” eller “figurer,” der gør ham nervøs.
Udtrækker sengetidsrutinen – Mikkel forsøger ofte at forlænge sengetid ved at bede om ekstra historier eller vand, hvilket resulterer i, at han sover senere end planlagt.

Strategi og løsninger på Mikkels søvnproblemer:

Kasper og Line introducerede en række tiltag for at hjælpe 5 årige Mikkel med hans søvnproblemer:

Fast Aftenrutine og Tidsramme – De fastlagde en aftenrutine med klare tidsrammer, så Mikkel vidste præcis, hvornår de forskellige trin i hans aftenritual skulle finde sted. Dette skabte forudsigelighed og hjalp ham med at acceptere, at der var en afslutning på dagen.
Indarbejdelse af Rolige, Tryghedsskabende Elementer – Line og Kasper sørgede for at skabe en beroligende atmosfære i Mikkels værelse. De introducerede en lille natlampe med blødt, beroligende lys og et tæppe med en beroligende vægt, hvilket gjorde, at Mikkel følte sig mere tryg i sengen.
En Kreativ Visualiseringsteknik – De lærte Mikkel at bruge sin fantasi positivt ved at forestille sig en magisk have, hvor han kunne “møde” sine favoritfigurer. Hver aften blev han guidet gennem en kort visualisering, hvor han forestillede sig at sidde i sin “trygge have” omgivet af rolige dyr og stjerner.
Særligt Fokus på Selvstændighed – For at hjælpe Mikkel med at håndtere angsten for at være alene arbejdede Kasper og Line på at styrke hans selvstændighed i løbet af dagen. Dette inkluderede små opgaver og øvelser, hvor han fik lov at klare ting selv. Dette opbyggede hans selvtillid og gjorde, at han gradvist blev mere tryg ved tanken om at sove alene.
Hypnotisk Godnathistorie med Fokus på Mod og Tryghed – Kasper og Line prøvede en hypnotisk godnathistorie, der fokuserede på mod og tryghed. Mikkel blev guidet gennem en historie, hvor han forestillede sig at være en “modig opdagelsesrejsende” i en tryg, magisk skov, hvor alle væsener var venlige og beskyttede ham. Historien hjalp ham med at håndtere sine bekymringer og finde ro, inden han faldt i søvn.

Resultater: Efter et par uger med den nye aftenrutine begyndte Kasper og Line at se positive ændringer hos Mikkel. Han begyndte at tage afsked med sine forældre uden protester og følte sig mere tryg, når han lå alene i værelset. Hans fantasifulde forestillinger om natten blev vendt til en positiv oplevelse, og han faldt lettere i søvn. Familien fik en roligere aftenrutine, og Mikkel blev mere udhvilet og glad om dagen, hvilket forbedrede hans trivsel både hjemme og i børnehaven.

Opsummering og Læring: Denne case viser, at strukturerede rutiner og fokus på tryghed kan hjælpe et 5-årigt barn med at overvinde frygt for mørket og soveproblemer. Ved at skabe en stabil og rolig sengetidsrutine, kombinere det med fantasifokuserede teknikker og en hypnotisk godnathistorie, lykkedes det Kasper og Line at skabe en positiv ændring i Mikkels søvnvaner. Deres oplevelse understreger vigtigheden af at styrke barnets selvstændighed og bruge fantasien på en positiv måde til at skabe tryghed, hvilket gjorde aftenerne og nætterne mere harmoniske for hele familien.

Sådan hjælper du dit 3 til 5-årige barn med at sove bedre

Når dit barn har nået 3 års alderen, betyder det at du for alvor kan begynde at arbejde med at håndtere de forskellige udfordringer, der naturligt opstår.

Med den rette tilgang kan 3 årige børn påvirkes, støttes og hjælpes til at overkomme alle de forskellige udfordringer der kan opstå omkring søvn.

Skab en løsningsorienteret tilgang til barnets søvn problemer

Du kender det sikkert fra dig selv!

Altså det der med at hvis noget først bliver gjort til et problem, er det vokser sig større og større, og nogle gange kan det forekomme at være uløseligt; dét gælder i høj grad også for børn.

Og for voksne og børn, gælder det samme: Når noget er ubehageligt, bliver det hurtigt problematisk. Sørg derfor for at du/I som forældre er omhyggelige med ikke at opføre jer som om barnets søvnproblemer er et problem. Tværtimod, er det helt naturligt, og derfor også normalt.

Når der er styr på at din egen påvirkning af dit barn, ikke er problem-orienteret, er det tid til at hjælpe dit barn ud af sin egen opfattelse af problemet.

Hjælp dit barn ud af problemet

I forhold til 3 – 5-årige børn der ikke vil sove, er der nogle forskellige problematikker der kan være tale om:

Vil ikke sove
Vil ikke sove alene (seperationsangst)
Vågner op / sover ikke igennem
Vil ikke i seng / Bange for at gå glip af noget (FOMO)

Det er klart at hver problematik kræver den rette håndtering, men det der er fælles for alle problematikkerne er følgende:

Sørg for at problematikken ikke opfattes som et problem – Hverken af barnet, eller dig som forælder.

De fire forskellige sove-problematikker, er helt naturlige, psykiske, og biologiske reaktioner dit barn kan opleve.

Det betyder naturligvis ikke at du bare skal acceptere tingenes tilstand, men det er en god ide at STARTE med at skabe fuld accept af situationen, både hos dig selv, men også hos dit barn.

3 - 5 årige - Sådan hjælper du dit barn med at danne accept

Når barnet er 3, 4 eller 5 år, er accept et ikke-eksisterende begreb.

Børn i den alder har simpelthen endnu ikke erfaring med at der er mange ting i livet som man ikke kan lave om på, eller ændre. Og det gælder også i forhold til søvn.

Både for voksne og børn er søvn faktisk en ret vild ting! Vi slukker for bevidsthed og kontrol. Vi bliver ladt alene i vores søvn. Selvom vi (de fleste) ikke tænker over det, “spilder” man en masse tid, hvor man ligeså godt kunne hygge sig, have det sjovt, eller lege 🙂

Af den årsag er der ret mange ting omkring søvnen, der skal accepteres, og hvis der der oven i puljen kommer ting som “jeg kan ikke sove”, “jeg bliver bange når jeg sover”, eller “mor og far bliver vrede, bekymrede, eller alvorlige” i forbindelse med søvnen, ja så bliver det bestemt ikke nemmere.

Børn på 3, 4 og 5 år kan noget særligt

Hvor børn i aldersgruppen 0 til 2 år, er begrænsede i forhold til deres sproglige opfattelsesevner, er det anderledes for børn på 3 til 5 år.

Hvis dit barn er i denne aldersgruppe, er han, eller hun, i fuld gang med at udvikle sin selvstændighed, og fantasi, men også et langt mere komplekst sprog. Og dét kan du, som forælder, udnytte til at bearbejde accepten af de forhold der knytter sig til søvnen.

Med den rette metode kan du hjælpe barnet med at acceptere søvnens udfordringer

Det handler om at benytte en særlig metode, hvor du fortæller barnet er særlig form for historier. Og når du fortæller historierne, fortæller du dem på en særlig måde.

De særlige sove og godnat historier

Historier og eventyr er en form for metaforer, og metaforer er en virkelig effektiv metode til at udvikle menneskers mindset, – også børns mindset.

Metaforiske historier virker ved at have et udvalgt indhold (fortællingen), som handler om den situation som man ønsker at bearbejde. På den måde bygger man en positiv, løsnings orienteret historie op, f.eks. et andet barn der oplever en lignende problemstilling, men får den løst, og ligger den bag sig.

Fortæller teknikken

Når du læser de særlige godnathistorier for dit barn, er det særligt effektivt at du anvender en særlig teknik.

Den optimale teknik, er faktisk hypnotisk, så den er tyvstjålet fra hypnose-verdenen. Det lyder måske svært, men det er det ikke. Det kræver blot lidt øvelse.

Du kan få inspiration i et af disse to produkter:

Godnat RO – 3 – 5 år.

Godnat RO – 6 – 9 år.

Forældre indsigt: Hvad betyder SØVNREGRESSION?

En søvnregression er en periode, hvor et barn, der tidligere har sovet godt, pludselig begynder at vågne oftere om natten, har svært ved at falde i søvn eller sover mere uroligt. Det kan virke frustrerende, især når man føler, at barnets søvnrytme ellers har været stabil.

For toårige kan søvnregression ofte opstå som følge af de mange udviklingsmæssige spring, de gennemgår i denne alder. Deres hjerne og krop udvikler sig hurtigt, de lærer nye ting, begynder at forstå mere af verden og får stærkere vilje. Alt dette kan overstimulere dem og føre til, at deres søvnrytme forstyrres.

Typiske tegn på en søvnregression kan være:

Hyppigere opvågninger om natten
Vanskeligheder med at falde i søvn, både ved sengetid og efter opvågninger
Mere gråd eller uro ved puttetid
Større behov for nærhed og trøst

Hvor længe varer en søvnregression?

En søvnregression varer typisk mellem 2-6 uger og er midlertidig. Når barnet har tilpasset sig de nye færdigheder eller har fået bearbejdet de ændringer, som kan skabe uro, vil søvnen som regel stabilisere sig igen.

Hvordan kan man støtte barnet under en regression?

Det bedste, man kan gøre, er at være tålmodig og tilbyde tryghed. Forsøg at opretholde en god og fast sengetidsrutine og hjælp barnet med at finde ro. Selvom det kan kræve ekstra trøst og tilstedeværelse om natten, vil de fleste børn gradvist vende tilbage til deres normale søvnmønster.

Mit barn vil ikke sove - 6 til 9 års alderen

Særlige omstændigheder for søvn når barnet når 6 til 9-årsalderen

Søvnproblemer hos børn i alderen 6 til 9 år kan ofte være påvirket af en kombination af psykologiske, sociale og udviklingsmæssige faktorer.

Når dit barn er blevet 6, 7, 8, 9 år, er der nogle særlige forhold du kan være opmærksom på i forhold til søvn.

I denne alder bliver børn mere bevidste om deres omgivelser og kan opleve stress og bekymringer, som påvirker deres evne til at falde i søvn eller sove igennem natten. Her er nogle typiske søvnproblematikker for denne aldersgruppe:

1. Øget bevidsthed og bekymringer

Børn mellem 6 og 9 år bliver mere opmærksomme på både virkelige og forestillede farer. De kan begynde at udvikle bekymringer, som påvirker deres søvn, fx om skolen, venskaber, præstationer eller ting, de har hørt om i nyhederne. Denne aldersgruppe kan også begynde at bekymre sig om mere abstrakte ting, som døden eller sygdom, hvilket kan skabe uro ved sengetid.

2. Mareridt og angst for natlige oplevelser

Selvom mareridt er almindelige i mange aldre, kan børn i denne aldersgruppe opleve dem mere intenst, fordi de nu har større kognitive evner og fantasi. Mareridt kan gøre det svært at falde i søvn igen, og børn kan også begynde at frygte, at mareridt vil gentage sig, hvilket kan føre til modvilje mod at falde i søvn.

3. Stress og præstationspres fra skolen

Skolealderen bringer en ny form for struktureret dagligdag, og mange børn begynder at opleve forventninger og krav, der kan virke stressende. Bekymringer om lektier, prøver eller sociale situationer i skolen kan føre til tankemylder, som gør det svært at falde til ro om aftenen.

4. Frygt for at gå glip af noget (FOMO)

I denne alder kan børn udvikle en stærkere følelse af “Fear of Missing Out” (FOMO), især hvis de hører forældrene eller søskende vågne og lave noget, når de selv skal sove. De kan være bange for at gå glip af noget spændende og kan derfor forsøge at udskyde sengetiden eller blive urolige om natten.

5. Skiftende søvnbehov og vanskeligheder med rutiner

Børn i denne alder har ofte brug for mellem 9 og 11 timers søvn, men deres søvnbehov kan variere fra barn til barn. Samtidig kan aktiviteter som sport, lektier og skærmtid gøre det sværere at opretholde en fast søvnrutine, hvilket kan føre til for lidt søvn eller for sene sengetider.

6. Teknologi og skærmbrug før sengetid

Skærmtid tæt på sengetid kan have en negativ indvirkning på børns evne til at falde i søvn. Det blå lys fra skærme kan forstyrre produktionen af melatonin, kroppens naturlige søvnhormon, og spændende indhold på skærmene kan overstimulere hjernen, hvilket gør det svært at slappe af.

7. Fysiske faktorer, fx søvnapnø eller rastløse ben

Nogle børn kan opleve fysiske søvnproblemer som fx søvnapnø (vejrtrækningsproblemer under søvn) eller rastløse ben. Disse tilstande kan føre til, at de vågner hyppigt om natten og føler sig uoplagte om dagen. Søvnapnø ses oftere hos børn med forstørrede mandler eller polypper.

7. Fysiske faktorer, fx søvnapnø eller rastløse ben

Sådan kan du hjælpe dit barn på 6-9 år med at sove bedre

Alle de naturlige udfordringer og problemstillinger dit barn oplever i forbindelse med søvn, kræver at du tilpasser din tilgang til situationen.

Her får du flere specifikke råd, – og forslag til hvordan du bedst kan håndtere dit barns søvn.

Hvordan kan du hjælpe dit barn med at sove bedre?

Skab en stabil og forudsigelig aftenrutine: En fast rutine med fx afslapning, tandbørstning og læsning kan hjælpe barnet med at forstå, at det er tid til at sove. Sørg for at der ikke opstår “kampe” i forhold til jeres aftenrutine.
Minimer skærmtid om aftenen: Begræns brugen af skærme minimum en til to timer før sengetid, og skab i stedet en rolig atmosfære, der signalerer afslapning.
Snak om dagens oplevelser og bekymringer: Tag dig tid til at tale med barnet om eventuelle bekymringer, de måtte have, og hjælp dem med at forstå og håndtere disse tanker, inden de skal sove.
Skab tryghed omkring sengetid: Hvis barnet oplever angst eller mareridt, kan et lille natlys eller en tryghedsgivende rutine hjælpe dem med at føle sig sikre og klar til at sove.
Brug de rette godnathistorier til at skabe tryghed: Gør brug af godnathistorier der anvender hensigtsmæssige teknikker til at hjælpe barnet med at skabe et positivt forhold til søvnen, og støtter barnet i at overvinde eventuel FOMO, separationsangst, og andre søvn-forhindringer.
Styrk søvnhygiejnen: Gør soverummet roligt, mørkt og køligt, og undgå at barnet ligger og ser fjernsyn eller spiller på tablet/mobil i sengen.

Med lidt ekstra støtte og en fast rutine kan mange børn i denne alder overvinde deres søvnproblemer og få en god, sund søvnrytme.

Når dit barn på 6 år ikke vil sove

Hvis dit 6 årige barn ikke vil sove, eller har andre søvnproblemer, kan det være at du kan finde inspiration til håndering af søvnudfordringerne i Marie og Anders´ situation.

Eksempel: Alexander og hans forældre, Marie og Anders

Marie og Anders er forældre til 6-årige Alexander, en aktiv og eventyrlysten dreng, som begyndte at få problemer med at sove. De sidste par måneder havde han svært ved at falde i søvn og vågnede flere gange om natten, hvor han kaldte på dem i panik. Alexander blev ofte bange for at være alene og mørket gjorde ham utryg. Søvnproblemerne påvirkede hele familien og skabte frustration og udmattelse hos både Marie og Anders, der i forvejen havde travle hverdage.

Problemet

Alexander oplevede tre primære søvnproblemer:

Modstand mod sengetid: Han var konstant bange for at gå glip af noget sjovt, hvis han gik tidligt i seng.
Frygt for mørke og ensomhed: Alexander insisterede på at have døren åben og et natlys tændt.
Mareridt og natteskræk: Han vågnede ofte og råbte efter sine forældre, hvilket gjorde det svært at falde til ro igen.

Forældrenes Løsninger

Marie og Anders besluttede at tage en struktureret tilgang til at løse Alexanders søvnproblemer og arbejdede målrettet med nogle specifikke metoder.

En Rolig Søvnrutine
Marie og Anders indførte en rutine, hvor Alexander hver aften tog et varmt bad, fulgt af højtlæsning og en samtale om dagens gode oplevelser. Det hjalp med at skabe en forudsigelig rytme, som gjorde ham tryg og rolig før sengetid.
Beroligende Hypnotiske Historier
De fandt nogle historier med en hypnotisk struktur, der fokuserede på ro og afslapning. Historierne foregik i en magisk skov, hvor dyrene gjorde sig klar til at sove, og Alexander fandt trøst i at høre om karakterer som en beroligende sommerfugl og en venlig ræv. Dette hjalp ham med at forbinde søvn med noget positivt og trygt.
Beroligende musik og visualiseringer
Anders satte en afslappende lydfil på med naturlyde og en guidet visualisering, hvor Alexander blev ført ind i en tryg, imaginær verden. Musikken fungerede som en fast del af sengetiden, hvilket hjalp Alexander med at koble af og falde til ro.
Enkelt Belønningssystem for Selvstændighed
For at motivere Alexander til at sove alene introducerede Marie et belønningssystem. Hver nat han sov alene, fik han et klistermærke, og efter fem mærker fik han en lille belønning. Dette hjalp med at styrke hans selvtillid og mod til at sove i sin egen seng.
Samarbejde med en Børnepsykolog
Marie og Anders kontaktede en børnepsykolog, som guidede dem i teknikker til at berolige Alexander uden at forstærke hans frygt. De lærte, hvordan de kunne tale med Alexander om hans bekymringer og hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser, så han kunne føle sig mere tryg om natten. Da de fik tingene fortalt, fandt de at det var ret simpelt at arbejde med.

Resultater og Konklusion

Efter nogle måneder begyndte Alexander at sove bedre og udviklede mere tryghed omkring sengetid. Han faldt i søvn hurtigere, vågnede sjældnere om natten, og følte sig gradvist mere komfortabel med at sove alene. Marie og Anders oplevede en markant forbedring i familiens livskvalitet, da alle begyndte at få en bedre nattesøvn.

Når dit barn på 7 år ikke vil sove

Hvis du har problemer med at dit 7 årige barn ikke vil sove, kan du måske finde nogle brugbare input i Sarah og Marias historie.

Eksempel: 7-årig Maria, og hendes mor, Sarah, der som enlig forsørger kæmpede med Sofias søvnproblemer.

Baggrund

Sarah, en enlig mor, bemærkede, at Maria på 7 år havde begyndt at få problemer med at falde i søvn og ofte vågnede om natten. Maria virkede ængstelig ved sengetid og klagede over at føle sig utryg, især når hun skulle sove alene. Disse søvnforstyrrelser skabte frustration og udmattelse for både Maria og Sarah, der i forvejen jonglerede en super travl hverdag.

Problemet

Marias søvnproblemer omfattede:

Modvilje mod sengetid: Hun undgik at gå i seng og forsøgte ofte at trække tiden ud.
Angst for at sove alene: Maria frygtede mørket og ville helst sove i sin mors seng.
Natteskræk og vågne episoder: Hun vågnede op til flere gange i løbet af natten, hvilket påvirkede Sarahs søvn og arbejdsevne.

Sarahs tilgang og strategier

Som enlig mor måtte Sarah finde metoder, der kunne passe ind i hendes daglige rutine, og samtidig hjælpe Maria til at sove bedre.

Skabelse af En Beroligende Aftenrutine
Sarah skabte en fast rutine for Sofia hver aften. De startede med et varmt bad, hvorefter de brugte tid sammen på at tale om dagens oplevelser, hvilket hjalp Sofia med at slappe af. Som afslutning på aftenen læste Sarah en godnathistorie for Sofia. Denne rutine blev hurtigt en tryg forberedelse til søvnen.
Visualisering og Positive Søvnbilleder
Sarah introducerede en kort guidet visualisering for Maria, hvor de forestillede sig en tryg, magisk have fyldt med bløde dyr og lysende stjerner. Visualiseringen blev et fast ritual, og Maria lærte at fokusere på positive og rolige billeder, når hun skulle falde i søvn.
Beroligende Musik og En Natlampe
For at tackle Marias frygt for mørket brugte Sarah en natlampe med et dæmpet lys og en beroligende lydfil med blid musik, som Maria kunne lytte til, når hun lå i sin seng. Lyden og lyset skabte en tryg atmosfære, der gjorde det lettere for Maria at blive i sin egen seng.
Et Lille Belønningssystem for Tryg Søvn
Sarah indførte et simpelt belønningssystem, hvor Maria fik et stempel på en tavle hver nat, hun sov i sin egen seng uden at vågne. Efter fem stempler fik Maria en lille belønning, som kunne være en hyggestund eller en lille gave. Dette styrkede Marias selvtillid og følelse af uafhængighed.
Samtaler om Frygt og Følelser
Sarah begyndte at afsætte tid til at tale åbent med Maria om hendes frygt for mørket og det at sove alene. Samtalerne hjalp Maria med at sætte ord på sine følelser og gav Sarah indblik i, hvordan hun kunne støtte sin datter bedre. De talte også om, hvordan andre børn nogle gange kunne føle sig utrygge, hvilket normaliserede Marias følelser.

Resultater og Konklusion

Efter nogle ugers faste rutiner og støttende samtaler begyndte Maria at falde lettere til ro om aftenen og sov længere uden at vågne. Hun blev gradvist mere tryg ved tanken om at sove alene og udviklede selvstændighed i forbindelse med sin søvn. Sarah mærkede en stor lettelse og blev også mere udhvilet, hvilket gjorde det lettere at klare hverdagen.

Dette eksempel viser, hvordan en enlig forælder som Sarah, med simple værktøjer som rutiner, visualiseringer, og åbne samtaler, kunne hjælpe sit 7 årige barn med at overkomme søvnproblemer og få mere tryghed i forbindelse med sengetid.

Når dit barn på 8 år ikke vil sove

Når dit 8 årige barn ikke vil sove ude, kan du temmelig sikkert finde god inspiration til at arbejde med problematikken, i Louise, og hendes datter Frejas oplevelser.

Eksempel: 8-årige Freja, som havde svært ved at falde i søvn om aftenen og også kæmpede med en intens modvilje mod at sove ude – selv hos bedsteforældrene eller venner.

Baggrund

Frejas forælder, Louise, bemærkede, at hendes datter udviklede en stigende modvilje mod sengetid og følte stærkt ubehag, når det blev foreslået, at hun kunne sove ude. Hver gang der opstod en mulighed for at overnatte hos en veninde eller familie, reagerede Freja med ængstelse og undskyldninger. Louise ønskede at støtte Freja i at føle sig mere tryg ved søvn og håbede også, at Freja ville lære at nyde søvntid uden for hjemmet.

Problemet

Frejas vanskeligheder omfattede:

Modvilje mod sengetid: Hun trak ofte tiden ud og virkede rastløs og ængstelig ved tanken om at skulle falde i søvn.
Intens modvilje mod at sove ude: Freja følte sig utryg ved at sove væk fra hjemmet, selv hos personer hun kendte og stolede på.
Natteskræk og opvågninger: Hun vågnede flere gange om natten, især efter mareridt eller angstdrevne drømme.

Louises Strategier og Løsninger

Som enlig forælder brugte Louise en blanding af teknikker til at hjælpe Freja med at finde ro omkring sengetid og langsomt arbejde med hendes modstand mod at sove ude.

En Fast og Beroligende Aftenrutine
Louise etablerede en rutine med et varmt bad, fulgt af en kort meditations- eller vejrtrækningsøvelse og en beroligende historie, som Freja selv valgte. Dette skabte en tryg overgang til natten og hjalp Freja med at indstille sig på søvn.
Visualisering og Trygge Tanker om “Søvneventyr”
Louise introducerede en visualiseringsteknik, hvor de forestillede sig, at Freja skulle på et “søvn-eventyr” hver aften. De visualiserede steder som en magisk skov eller en tryg strand, hvor alle dyr og figurer faldt i søvn. Dette hjalp Freja til at fokusere på positive billeder og mindske angsten for at være væk fra hjemmet.
Gradvis Eksponering for Sove Ude
For at gøre Freja mere komfortabel med at sove væk hjemmefra aftalte Louise og Freja små, trygge overnatninger i begyndelsen. Louise startede med at arrangere, at Freja sov i samme hus men i et andet værelse. Derefter arrangerede de korte overnatninger hos bedsteforældrene, hvor Freja vidste, at hun kunne ringe hjem når som helst.
Samtaler om Følelser og Tryghed
Louise satte tid af til at tale åbent med Freja om hendes bekymringer. De drøftede, hvorfor hun følte sig utryg ved at sove ude, og Louise lyttede uden at presse Freja. Sammen kom de frem til små mantraer og tryghedssætninger, som Freja kunne sige til sig selv, når hun følte sig ængstelig, fx “Jeg er tryg, selv når jeg er væk hjemmefra.”
En Beroligende Lydfil og Et Trygt Objekt
For at hjælpe Freja med at finde ro i ukendte omgivelser, fik hun en lille bamse og en hypnotisk lydfil, som hun kunne tage med sig, når hun sov ude. Dette skabte en tryg forbindelse til hjemmet, og Freja begyndte at forbinde både bamsen og lydene med en følelse af tryghed, uanset hvor hun var.

Resultater og Konklusion

Efter nogle måneder begyndte Freja at falde nemmere i søvn om aftenen og blev mere tryg ved tanken om at sove ude. Hun begyndte at nyde overnatninger hos bedsteforældrene og en enkelt veninde og mærkede mindre uro ved tanken om sengetid. Louise følte sig lettet og stolt af Frejas udvikling og var glad for at kunne støtte sin datter i at overvinde angsten.

Dette casestudie viser, hvordan en blanding af trygge rutiner, eksponering, og samtaler kan hjælpe et barn som Freja til at overkomme både sengetidsangst og modvilje mod at sove ude.

Når dit barn på 9 år ikke vil sove

Hvis du oplever problemer med dit 9 årige barns søvn, kan du finde inspiration til håndtering, og løsninger i Camilla og Jespers situation, med deres 9 årige søn, William.

Eksempel: Camilla og Jespers 9-årige dreng, William, kæmpede med søvnproblemer og ængstelse ved sengetid

Baggrund

William var en udadvendt og aktiv dreng, men ved sengetid oplevede han ofte bekymringstanker og modstand mod at falde i søvn. På trods af en fast rutine havde han svært ved at falde i søvn og følte sig tit utryg og alene i sit værelse om aftenen. Williams forældre, Jesper og Camilla, begyndte at lægge mærke til, at søvnproblemerne påvirkede hans energi og humør i skolen, og de besluttede at finde måder til at hjælpe ham.

Problemet

Williams søvnproblemer bestod af følgende:

Modstand mod sengetid og undvigende adfærd: Han trak ofte tiden ud og spurgte om ekstra opgaver eller aktiviteter for at undgå at gå i seng.
Bekymringstanker ved sengetid: William begyndte ofte at bekymre sig om dagen, kommende skoleprojekter eller andet, der fyldte hans tanker, så han ikke kunne slappe af.
Manglende tryghed og vågne episoder om natten: Han vågnede ofte midt om natten og gik ind til sine forældre, hvilket forstyrrede alles søvn.

Forældrenes Strategier og Løsninger

Jesper og Camilla brugte en række teknikker til at hjælpe William med at finde ro og lære at håndtere sin søvnangst.

Styrket aftenrutine og fast sengetid
Jesper og Camilla etablerede en fast sengetidsrutine for William, hvor han først tog et bad og derefter lyttede til en afslappende lydbog. Den faste rutine gav William en forudsigelig overgang til sengetid, og lydbøgerne hjalp ham med at fokusere på historier frem for bekymringstanker.
Introduktion til dybe vejrtrækningsteknikker
For at hjælpe William med at finde ro arbejdede Camilla med dybe vejrtrækningsteknikker sammen med ham. De lavede det som en lille øvelse hver aften, hvor William talte sin vejrtrækning og visualiserede, at han pustede sine bekymringer væk. Øvelserne hjalp ham til gradvist at slappe af.
Bekymringsfri tid og positive tankemønstre
For at håndtere Williams bekymringstanker begyndte Jesper og Camilla at afsætte 10 minutter tidligere på aftenen til en “bekymringsfri tid.” I denne tid kunne William dele sine bekymringer, hvorefter forældrene hjalp ham med at omformulere disse tanker på en positiv måde. De talte også om ting, han så frem til, hvilket skabte en positiv stemning inden sengetid.
Beroligende baggrundslyde
William var tryg ved lyden af blid naturmusik og blev glad for en lydfil med fuglesang og vandlyde, som blev afspillet på lav volumen om natten. Dette hjalp ham med at føle sig mindre alene og gjorde det lettere for ham at falde i søvn uden hjælp fra sine forældre.
Etablering af en tryg sovende rutine
Da William havde en tendens til at vågne op om natten, blev han gradvist opfordret til at blive i sengen, når han vågnede. Camilla og Jesper satte små “tryghedsgenstande” som en beroligende bog og en lille bamse ved siden af sengen, som William kunne bruge til at finde ro selv, hvis han vågnede.

Resultater og Konklusion

Efter nogle uger med den nye tilgang begyndte William at føle sig mere tryg ved sengetid og vågnede sjældnere i løbet af natten. Han fik lettere ved at falde i søvn, og hans forældre bemærkede, at hans humør og energi om dagen blev mere stabilt. William blev mere uafhængig omkring sin søvn og følte større kontrol over sine bekymringer.

Dette casestudie viser, hvordan teknikker som beroligende rutiner, vejrtrækning, og bevidst opmærksomhed på bekymringer kan støtte et barn på 9 år i at overkomme søvnproblemer og angst forbundet med sengetid.

Forældre indsigt: Hvad er FOMO?

FOMO (Fear of missing out)

Eller oversat til dansk: Frygt for at gå glip af noget. FOMO kan påvirke børns søvn allerede fra omkring 2-3-årsalderen, men det bliver ofte mere udtalt og aktuelt i alderen 4 til 9 år. I denne periode begynder børn at blive mere bevidste om deres omgivelser og udvikler en forståelse af, at aktiviteter fortsætter, selv når de sover. Men der er flere grunde til dette:

Øget kognitiv udvikling: Børn i denne aldersgruppe er i en fase med hurtig kognitiv udvikling, hvor deres fantasi og bevidsthed om verden udvides. De begynder at forstå, at aktiviteter fortsætter, selvom de ikke er vågne, hvilket kan skabe en modvilje mod at sove.

Frygt for adskillelse: Mange børn kan have svært ved at adskille sig fra forældrene ved sengetid, fordi de føler sig trygge i deres nærvær. De er bange for at miste den følelsesmæssige forbindelse, mens de sover, og at noget spændende kunne ske uden dem.

Nysgerrighed og leg: Børn i denne alder elsker at udforske og lære gennem leg. De kan opleve sengetid som en afbrydelse af den sjove tid og vil hellere fortsætte med deres aktiviteter i stedet for at sove.

Rutine og kontrol: Børn ønsker ofte kontrol over deres rutiner, og sengetid kan føles som noget påtvunget. De vil gerne være “en del af det hele” og kan derfor kæmpe imod søvnen, fordi de ønsker at være deltagere i alt, hvad der foregår omkring dem.

Løsninger og strategier: Det er vigtigt at hjælpe barnet med at forstå, at søvn er en naturlig del af en spændende dag. At forældre kan fortælle historier om, hvad kroppen og hjernen laver, mens man sover (hvordan de bliver stærkere og klogere), kan være en måde at vise værdien af søvn. Samtidig kan det hjælpe at forsikre barnet om, at sjove ting vil vente på dem, når de vågner op.

Hypnotiske teknikker, der kan understøtte dette, kan fokusere på ideen om, at natten er et specielt tidspunkt, hvor kroppen får superkræfter gennem søvnen, og at en spændende dag venter på dem efter en god nats hvile.

Ofte stillede spørgsmål om børn og søvnproblemer

Hvorfor har små børn så ofte søvnproblemer?

Små børn gennemgår en enorm udvikling på kort tid, både fysisk og mentalt. Denne udvikling kan ofte skabe søvnforstyrrelser, da nye færdigheder, tanker og sanseindtryk bearbejdes, når barnet sover. Samtidig kan ting som separationsangst, tigerspring og søvnregressioner bidrage til uro.

Skal man lade barnet græde sig i søvn?

Nej aldrig, uanset alder. Et barn der græder har behov for hjælp af sine forældre, eller en anden voksen. Barnets gråd er et vidnesbyrd om at barnet har et problem, og derfor skal gråden tolkes, og anvendes til at afdække hvad problemet er, og efterfølgende hvilken hjælp barnet har behov for, for at problemet løses.

Hvad er søvnregression, og hvorfor opstår det?

Søvnregression er en periode, hvor et barn, der tidligere sov godt, pludselig begynder at have svært ved at sove igennem. Dette kan ske i forskellige udviklingsfaser, typisk omkring 4, 8, 12, 18 og 24 måneder, samt i 3-4-årsalderen. Søvnregression opstår ofte, når barnet gennemgår en større fysisk eller mental udvikling, som kan skabe uro og forstyrre søvnen midlertidigt.

Hvad kan man gøre ved mareridt og natteangst?

Mareridt og natteangst er almindelige i børns udvikling, især i alderen 2-6 år, hvor deres fantasi udvikler sig. Man kan hjælpe ved at skabe en tryg atmosfære i soveværelset – fx med et natlys eller en beroligende godnatrutine. Hvis barnet vågner forskrækket, så trøst det, og forsøg at forklare, at mareridt ikke er virkelige. Efter kort tid vil de ofte finde tilbage til en mere rolig søvnrytme.

Hvordan håndterer man separationsangst ved sengetid?

Separationsangst kan gøre sengetiden udfordrende, da barnet måske føler sig utryg ved at sove alene. En fast og forudsigelig rutine kan hjælpe – fx med en godnatsang, en bamse eller en godnathistorie. At lade barnet have en genstand, der dufter af forældrene, eller at holde døren på klem kan også skabe tryghed.

Hvor meget søvn har børn brug for?

Søvnbehov varierer med alderen:

Nyfødte (0-3 måneder): 14-17 timer om dagen, opdelt i små søvnblokke
Spædbørn (4-11 måneder): 12-15 timer om dagen, ofte med to lure
Småbørn (1-2 år): 11-14 timer om dagen, inkl. en lur
Førskolebørn (3-5 år): 10-13 timer om natten, med en mulig kort lur
Skolebørn (6-13 år): 9-11 timer om natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Hvad er FOMO, og hvordan påvirker det søvnen?

FOMO (Fear of Missing Out) er en frygt for at gå glip af noget spændende. Hos børn kan FOMO opstå i alderen 4-9 år, når de bliver mere bevidste om, at aktiviteter fortsætter, selvom de sover. Dette kan føre til modstand mod at gå i seng. En fast sengetidsrutine, der føles hyggelig og spændende, kan hjælpe barnet med at slippe denne følelse og acceptere, at sengetid ikke betyder at gå glip af noget vigtigt.

Førskolebørn (3-5 år): 10-13 timer om natten, med en mulig kort lur
Skolebørn (6-13 år): 9-11 timer om natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Hvordan kan forældrene skabe en god søvnrutine?

En god søvnrutine handler om regelmæssighed og ro. Start en times tid før sengetid med aktiviteter, der hjælper barnet med at slappe af, fx et varmt bad, læsning eller stille leg. Undgå skærmtid og stimulering, som kan gøre det sværere for barnet at falde i søvn. En rolig atmosfære gør det lettere for barnet at forstå, at nu er det tid til at falde til ro.

Skolebørn (6-13 år): 9-11 timer om natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Hvornår er det tid til at søge hjælp til barnets søvnproblemer?

Det er normalt for børn at have periodiske søvnproblemer, men hvis søvnproblemerne varer ved i flere uger og påvirker barnets eller familiens trivsel markant, kan det være en god idé at tale med en børnelæge eller en søvnspecialist. Nogle søvnproblemer kan skyldes underliggende årsager, som fx søvnapnø eller stress.

stimulering, som kan gøre det sværere for barnet at falde i søvn. En rolig atmosfære gør det lettere for barnet at forstå, at nu er det tid til at falde til ro.

Skolebørn (6-13 år): 9-11 timer om natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Hvad kan man gøre, hvis barnet vågner gentagne gange om natten?

Hvis barnet ofte vågner om natten, kan det hjælpe at holde lys og lyd på et minimum, så det forstår, at det stadig er nat. Forsøg at berolige kort uden at skabe afhængighed af hjælp til at falde i søvn igen. En rolig tilgang og små rutiner ved opvågninger kan langsomt hjælpe barnet til selv at kunne finde tilbage til søvnen.

natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Hvordan påvirker skærmtid før sengetid søvnen?

Skærme udsender blåt lys, som kan forstyrre melatoninproduktionen – kroppens naturlige søvnhormon. Indholdet på skærmen kan også stimulere barnets hjerne, hvilket gør det sværere at falde til ro. Prøv at undgå skærmtid mindst en time før sengetid og lav i stedet rolige aktiviteter, der understøtter barnets søvnbehov.

natten Sørg for at etablere en regelmæssig søvnrytme, der passer til barnets behov.

Børn og søvn - henvisningslinks til dokumentation:

Danske Kilder

Rigshospitalet – “Søvn hos små børn”
Et afsnit fra Rigshospitalets børneafdeling, der forklarer søvnens betydning, søvnproblemer og tips til at håndtere dem.
Læs mere her
SSTs søvnproblemer hos børn og unge
En gennemgang om søvn hos børn og unge
Læs mere her

Vil du med på udviklingsrejsen?

Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)

Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)

Det siger vores kunder...

"Jeg har kun rosende ord om forløbet. Linda som hypnotiseret mig, var imødekommende, professionel, ærlig og førte en vellykket proces med spørgeskema, behandling samt opfølgning. Takket være Linda's forløb, er jeg røgfri på 8. måned, og sidder tilbage med en god positiv oplevelse. Jeg kan varmt anbefale Larsen & Ravn til alle, der er indstillet på et rygestop."

"Jeg nåede at være i hypnose to gange. Det var virkelig to meget vilde oplevelser på den bedst tænkelige måde. I samarbejdet, fik jeg ryddet op. Under fuldstændig afslapning, er bevidstheden og underbevidstheden på arbejde i en eller anden form for teamsamarbejde. Vi frygter noget af en grund og der er helt okay at få hjælp til at frygten ikke vokser og bliver begrænsende."

"Jeg har i nogen tid haft besøg af Linda efter nogle traumatiske oplevelser som efterfølgende har givet mig angst og depression har svært ved og gå ud så jeg er utrolig glad for at hun kommer hjem til mig og det koster ikke ekstra jeg for hypnose og samtale terapi og det gør mig godt. Linda er meget empatisk og lyttende og det hjælper mig. Jeg glæder mig til næste gang."

"Jeg følte mig velkommen fra jeg trådte indover deres dørtrin og følte Ulf havde hånden under mig. Ulf er meget rolig, udsender straks empati og forståelse for ens situation. Ulf gav mig rigtige gode redskaber til at håndtere min situation. Ulf tegner og skriver ned under sessionen, hvilke har gjort jeg kan bladre i vores samtale hjemme, når tankemylder vil tage over."

"Da jeg mødte Ulf første gang, var jeg tydeligt presset og havde mange ting at forholde mig til, såvel fagligt som privat, men efter få gange i samtale med Ulf, kunne jeg tydelig mærke, at der skete en ændring. Mit overskud blev anderledes, jeg lyttede istedet for at tale, og jeg var istand til at se mig selv og mine handlinger gennem andres optik."

4.9 stjerner på Trustpilot.dk

Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.

Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.

Har du et spørgsmål til os?

Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.

Du kan også tage et kig i vores artikler

Emneord børn, søvnproblemer

Vil dit barn ikke sove?

Få hjælp og rådgivning så du kan løse dit barns søvnproblematik

Mit barn vil ikke sove - Hvad skal jeg gøre?

Indholdsfortegnelse - Mit barn vil ikke sove:

Hvad er dit barns alder:

Hvorfor vil mit barn ikke sove?

Med viden får du forståelse for problemet, og det skaber løsninger

Min baby vil ikke sove - 0 til 1 år

Hvad du som forælder kan vide

Eksempel: Marias 1 årige barn vil ikke sove

Sådan løste Maria sin datters søvnproblemer:

Når dit barn på 1 år ikke vil sove kan du:

Sådan støtter du bedst dit barns søvn - 0 til 1 år

Afklaring, prioritering og accept er kodeordene

Fjern overbelastningen

Positiv søvn-påvirkning af børn 0 til 1 år

Mit barn vil ikke sove - 2 år

Omstændigheder for søvn når barnet når 2-årsalderen

Sådan håndterede Stine og Peter Emmas søvnproblemer:

Sådan kan du hjælpe dit 2 årige barn med at sove:

Hvordan kan du hjælpe dit 2-årige barn barn med at sove bedre?

Hvordan påvirker separationsangst søvnen?

Håndtering af barnets separationsangst

Mit barn vil ikke sove - 3 til 5 år

Det kan du vide om søvn og børn i 3- 4 og 5 års alderen

Eksempel: Mathias på 3 år vil ikke sove

Anders og Lenes søvnudfordringer med Mathias:

Sådan løste Anders og Lene søvnproblemerne:

Eksempel: Mette og Thomas 4 årige datter vil ikke sove

Thomas og Mettes udfordringer med Sofias søvn:

Løsningen på at 4 årige Sofia ikke vil sove:

Eksempel: Mikkel på 5 år vil ikke sove

Søvn udfordringerne:

Strategi og løsninger på Mikkels søvnproblemer:

Sådan hjælper du dit 3 til 5-årige barn med at sove bedre

Du kender det sikkert fra dig selv!

Sørg for at problematikken ikke opfattes som et problem – Hverken af barnet, eller dig som forælder.

Børn på 3, 4 og 5 år kan noget særligt

Med den rette metode kan du hjælpe barnet med at acceptere søvnens udfordringer

De særlige sove og godnat historier

Fortæller teknikken

Hvor længe varer en søvnregression?

Hvordan kan man støtte barnet under en regression?

Mit barn vil ikke sove - 6 til 9 års alderen

Særlige omstændigheder for søvn når barnet når 6 til 9-årsalderen

Sådan kan du hjælpe dit barn på 6-9 år med at sove bedre

Eksempel: Alexander og hans forældre, Marie og Anders

Problemet

Forældrenes Løsninger

Resultater og Konklusion

Eksempel: 7-årig Maria, og hendes mor, Sarah, der som enlig forsørger kæmpede med Sofias søvnproblemer.

Baggrund

Problemet

Sarahs tilgang og strategier

Resultater og Konklusion

Eksempel: 8-årige Freja, som havde svært ved at falde i søvn om aftenen og også kæmpede med en intens modvilje mod at sove ude – selv hos bedsteforældrene eller venner.

Baggrund

Problemet

Louises Strategier og Løsninger

Resultater og Konklusion

Eksempel: Camilla og Jespers 9-årige dreng, William, kæmpede med søvnproblemer og ængstelse ved sengetid

Baggrund

Problemet

Forældrenes Strategier og Løsninger

Resultater og Konklusion

FOMO (Fear of missing out)

Ofte stillede spørgsmål om børn og søvnproblemer

Danske Kilder

Vil du med på udviklingsrejsen?

Det siger vores kunder...

Start med en afklaring

Start med en afklaring