Når vi taler om stressrespons, refererer vi til den biologiske og psykologiske reaktion, som kroppen og sindet har på en udfordrende eller truende situation. 

Det er en intern proces, hvor kroppen aktiverer en række systemer for at forberede sig på at „kæmpe‟ eller „flygte.‟ Stressresponsen er designet til at beskytte dig mod fare ved at hjælpe dig med at overleve, og overkomme de vanskelige situationer du befinder dig i.

Den biologiske stressrespons

Den biologiske del af stressresponsen styres primært af det autonome nervesystem, især det sympatiske nervesystem, som aktiveres, når vi står over for noget, der opfattes som en trussel. Når din stressrespons  aktiveres, frigiver din krop helt automatisk flere forskellige stresshormoner som kortisol og adrenalin. De to hormoner har en kaskade af effekter på kroppen:

1. Øget hjertefrekvens – Hjertet pumper hurtigere for at sende mere blod til musklerne, så vi kan reagere hurtigt.

    

2. Øget åndedrætsfrekens – Kroppen har brug for mere ilt, så vejrtrækningen bliver hurtigere.

    

3. Øget blodtryk – For at sikre, at blodet kan cirkulere hurtigere gennem kroppen, øges blodtrykket.

    

4. Energimobilisering – Kroppen frigiver glukose (sukker) i blodet for at give os et øjeblikkeligt energiboost.

    

5. Dæmpning af mindre vigtige funktioner – Funktioner som fordøjelsen og immunsystemet neddrosles midlertidigt, så kroppen kan fokusere på det, der kræver akut opmærksomhed.

Stressrespons er en essentiel overlevelsesmekanisme, som har hjulpet mennesker gennem tusinder af år. Men i nutidens samfund er de trusler, vi står over for, sjældent livstruende. Stressresponsen kan dog stadig aktiveres, selvom det, vi står over for, blot er en travl arbejdsdag eller en vanskelig samtale.

Stressrespons versus stressreaktion

Nu hvor du ved, hvad stressrespons er, kan vi se nærmere på forskellen mellem stressrespons og stressreaktion.

Stressreaktionen handler om hvordan vi adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt reagerer på en stressende situation. Mens stressresponsen er en helt automatisk, biologisk proces, handler stressreaktionen om, hvordan vi håndterer og opfører os i forhold til den situation, vi står over for.

For eksempel, hvis en person modtager dårlig feedback på arbejdet, kan deres stressrespons aktivere kroppens „kæmp eller flygt‟-mekanisme. Deres stressreaktion kan dog variere. En person kan føle sig overvældet og reagere med angst eller vrede (kæmp-reaktion), mens en anden kan trække sig tilbage og undgå at konfrontere situationen (flygt-reaktion). Nogle gange kan man opleve en „frys‟-reaktion, hvor personen simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre.

Kort sagt, stressresponsen er den interne biologiske mekanisme, mens stressreaktionen er den ydre adfærdsmæssige og følelsesmæssige respons.

Læs vores artikel om hvordan du kan arbejde med dine stressreaktioner.

Hvad er en stresstrigger?

En stresstrigger er enhver begivenhed, situation eller tanke, der udløser stressresponset. Det kan være både eksterne og interne faktorer, der får os til at føle stress. Udefra kommende (eksterne) triggere kan være det arbejdspres du oplever, økonomiske problemer eller konflikter i dine relationer. Indefra kommende (interne) triggere kan være negative tanker, frygt eller et usikkert mindset.

Det er vigtigt at forstå, at det, der fungerer som en stresstrigger for én person, ikke nødvendigvis har den samme effekt på en anden. Dette skyldes, at vi alle har forskellige oplevelser, tankemønstre og følsomhed over for bestemte situationer! Og det er godt, for det betyder at du kan justere, og arbejde med dine stresstriggere.

Vi har udgivet en dybdegående artikel om at arbejde med stresstriggerer, som du kan læse her.

Hvordan adskiller stressresponsen sig fra andre stressbegreber?

For at opsummere forskellen mellem de tre begreber:

• Stressrespons: Den automatiske, biologiske proces, hvor kroppen forbereder sig på en truende eller udfordrende situation.

   

• Stressreaktion: Den adfærdsmæssige og følelsesmæssige respons, vi udviser, når vi står over for stress.

   

• Stresstrigger: Den begivenhed, situation eller tanke, der udløser stressresponset.

Disse tre begreber hænger sammen, men de beskriver forskellige aspekter af, hvordan vi oplever og kan håndterer stress.

Kan vi styre vores stressrespons?

En af de mest udfordrende ting ved stressresponsen er, at den aktiveres automatisk, uden vi selv har kontrol over det. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lære at håndtere den bedre. Der er forskellige teknikker, der kan hjælpe os med at berolige stressresponset og mindske de negative effekter af kronisk stress.

1. Vejrtrækningsøvelser: Det at trække vejret langsommere og dybere, er et  klart signal til hjernen om, at vi ikke er i fare. Det hjælper med at dæmpe vores stressrespons.

    

2. Mindfulness og meditation: Ved at fokusere på nuet og acceptere vores følelser uden at dømme dem, kan vi lære at håndtere stressede situationer med større ro.

    

3. Fysisk aktivitet: Træning, især aktiviteter som gåture, løb eller yoga, hjælper med at frigive spændinger og reducere stresshormonerne i kroppen.

    

4. Søvn: Kvalitetssøvn er afgørende for at genoprette kroppen efter stress. Når vi er udhvilede, er vi bedre rustet til at håndtere udfordringer uden at aktivere stressresponset i unødvendigt høj grad.

    

5. Støtte fra dit netværk: Det at have andre at tale med om sine problemer og det at modtage støtte fra venner eller familie kan ikke overvurderes og kan hjælpe med at mindske følelsen af isolation og overvældelse.

Det dybere formål med at være oplyst om sin stressrespons

Stressresponsen er en vigtig og naturlig del af vores fysiologi, der har hjulpet os med at overleve gennem evolutionen. Men i en verden, hvor truslerne sjældent er livsfarlige, kan denne mekanisme ofte gøre mere skade end gavn, hvis den aktiveres for ofte eller for længe, og vi risikerer at at udvikle langvarig stress.

Ved at forstå forskellen mellem stressrespons, stressreaktion og stresstrigger, kan vi begynde at tage skridt mod at styre vores stress på en mere effektiv måde. Det handler ikke om at fjerne stress helt, men snarere om at lære at navigere i det og håndtere det, så det ikke får lov til at dominere vores liv.

Læs også vores artikel om de 4 stress faser her.