Indholdsfortegnelse

Parterapi

Parterapi er en fornuftig overvejelse, når I som par oplever at parforholdet kører i et negativt loop! Ligesom hvis I er havnet i en rundkørsel, hvor afkørslerne er forsvundet, og I ikke kan komme ud igen.

jeg tilbyder parterapi hvor I begge kan være jer selv, og hvor I begge bliver hørt. jeg vælger aldrig side, eller dømmer nogle af jer.

Til gengæld tilbyder jeg parterapi som anvender teknikker der er baseret på moderne positiv psykologi, og er løsningsorienteret.

I får effektiv afprøvede værktøjer, som i kan bruge i det daglige.

Se vores korte video om effektiv parterapi. Den varer kun 3 1/2 minut:

Parterapi med en parterapeut der kan finde ud af at lytte til jer begge

I vil møde Ulf, der har 15 års erfaring som parterapeut med 1000 vis af par i parterapi og par coaching. (Husk vi også er udekørende terapeuter)

Hvad kan i forvente jer af jeres parterapi med Ulf?

I kan forvente at han, i parterapeut rollen,  sørger for at sætte en tryg ramme for alle, hvor det er sikret, at I hver især kan være jer selv, og hvor I begge bliver hørt og forstået. Der bliver ikke taget parti, eller fældet dom, og der kommer fokus på løsninger og positiv udvikling af jeres parforhold. 

Hvad får I ud af parterapi sessionerne?

I får indsigt i egne, og hinandens tanker og mentalitet, og tilhørende teknikker, så I kan foretage ændringer efter behov og ønsker, og derved arbejde positivt med jeres samliv, og parforhold.

I får ny viden om kommunikation, og øvelser, så I kan ændre på de dele af jeres kommunikation, der ikke fungerer som I ønsker. Kommunikations træning er en central del af parterapien. Ved hjælp af coaching og udvalgte terapi værktøjer bliver i omsorgsfuldt, men sikkert guidet igennem Jeres proces.

I får bearbejdet de oplevelser I måtte hænge fast I, så I kan give slip og komme videre.

Der er så meget godt i vente! I skal bare selv sørge for at det sker.

Par terapi giver jer værktøjskassen til at bygge Jeres fælles fremtid med trivsel.

Hørt, mødt og forstået

Jeres parterapi med Ulf kommer til at foregå i en tryg, målretttet og struktureret proces.

parterapi processen:

  1. Afklaring: Vi starter med en afklaringssamtale, hvor jeg lytter på jeres udlægninger af situationen i jeres parforhold. Når jeg har dannet mig et indtryk af jeres udfordringer, får I mit bud på hvordan jeg kan hjælpe jer videre. Afklaringssamtalen er gratis og uforpligtende.
  2. 1. session: Som parterapeut giver jeg jer en ide om en skræddersyet plan for jeres forløb, og sammen gennemgår vi planen, og tilpasser efter behov. Jeres plan indeholder de processer, og de emner I kommer til at arbejde med i jeres parterapi forløb. På den måde vil I finde ro og tryghed ved at vide hvad der er i vente, og det bliver et spændende, positivt og målrettet forløb for jer. Jeg giver jer et forsigtigt bud på omfanget af jeres forløb.
  3. Efterfølgende sessions: I parterapien arbejder vi sammen efter vores fælles plan. Jeg hjælper jer med at bearbejde, og overkomme de udfordringer der måtte være, både sammen og individuelt.

    I får adgang til konkrete øvelser mellem hver parterapi, som I øver, og indarbejder. Øvelserne er tilpasset de emner vi arbejder med, og vi følger op og evaluerer til den efterfølgende parterapi. 
    I vil løbende opleve positive forandringer. Helt fra start.

Som jeg starter med at skrive, kan I forvente at blive hørt, mødt og forstået. fra start til slut. Men det er samtidig også jeres overordnede mål med jeres parterapi; altså at I kommer til, gensidigt, at opleve at I bliver hørt, mødt,- og forstået af hinanden, altid.

Parterapi hjælper jer videre

Parterapi bearbejder de konflikter i måtte være optaget af, og giver jer effektive løsninger. I takt med at problemerne opløses, får I værktøjer til at ændre fokus mod det gode i jeres samliv, og lægge fælles planer for jeres fælles fremtid, ikke mindst vedligeholdelses værktøjer til det I er ved at skabe.

Her er et par gode eksempler på hvordan andre par har skabt positive forandringer i deres parforhold gennem parterapien:

Da Lene (48) og Peter (53) kontaktede mig, var deres forhold kørt fast. De havde været sammen i over 20 år, men følte, at de mere var blevet som bofæller end kærester. Samtalerne var blevet overfladiske, og når de endelig talte sammen, endte det oftere og oftere i skænderier, der aldrig rigtigt blev løst. De havde af flere omgange forsøgt at tale det igennem, men uden resultater, andet end en stigende frustration.

Lene fortæller:
„Vi tog hinanden for givet og gled længere og længere fra hinanden. Når vi skændtes, handlede det ofte om småting, men det føltes stort, fordi vi ikke længere forstod hinanden. Vi savnede begge at mærke nærheden og den tryghed, vi engang havde, men vidste ikke, hvordan vi skulle finde tilbage til den.‟

I løbet af syv sessioner lærte de at kommunikere anderledes – ikke bare ved at bruge nye teknikker, men også ved gradvist at ændre deres syn på både sig selv og hinanden. De arbejdede med at skabe en mere positiv tilgang til parforholdet og genfinde den værdsættelse, der var forsvundet i hverdagen.

Peter siger:
„Det var en øjenåbner for mig, hvor meget mine tanker om Lene påvirkede vores forhold. Jeg troede egentlig, jeg vidste, hvem hun var, men i terapien blev det tydeligt, at jeg havde sat hende i en boks. Da jeg begyndte at se hende med nye øjne, ændrede vores dynamik sig helt naturligt.‟

De nye vaner og den ændrede opfattelse af hinanden gjorde en stor forskel. De fandt tilbage til de gode samtaler, lærte at løse konflikter på en konstruktiv måde – og vigtigst af alt: de genopdagede glæden ved at være sammen.

Lene afslutter:
„Vi har stadig hverdagens udfordringer, men vi håndterer dem helt anderledes nu. Der er kommet varme og nærhed tilbage, og vi føler os som et team igen. Det føles ikke som ‚arbejde‛ længere – det føles bare godt.‟

Bemærk: Lene og Peters navne er ændret af hensyn til anonymitet.

„Vi mistede os selv – og fandt hinanden igen‟

Mie fortæller:
„Da vi blev forældre, troede jeg, vi ville blive endnu tættere. I stedet skete det modsatte. Vi gled fra hinanden. Jeg følte mig alene med ansvaret, selvom jeg vidste, at Nichlas gjorde sit bedste. Men jeg var træt, frustreret og savnede bare, at han så mig. Ikke kun som mor, men som mig.‟

Nichlas fortsætter:
„Jeg følte mig sat på sidelinjen. Pludselig var der ingen tid til os to – alt handlede om babyen. Hver gang jeg prøvede at gøre noget rigtigt, virkede det, som om det alligevel var forkert. Så jeg trak mig. Og jo mere jeg trak mig, jo mere irriteret blev Mie. Til sidst skændtes vi hele tiden, og det føltes, som om vi var ved at miste hinanden.‟

Efter flere måneder med frustration og misforståelser besluttede de at opsøge parterapi. De havde brug for hjælp til at finde tilbage til hinanden – som kærester, ikke kun som forældre.

Mie siger:
„Det var en lettelse at få sat ord på det hele. Vi lærte at forstå hinanden i stedet for at bebrejde. Jeg troede, Nichlas trak sig, fordi han ikke gad – men han trak sig, fordi han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Bare den erkendelse ændrede så meget.‟

Nichlas supplerer:
„Jeg lærte at tage mere initiativ og være tydelig omkring mine egne behov. Vi begyndte at tage små, men vigtige skridt – som at finde tid til at være sammen uden vores barn og huske, hvorfor vi valgte hinanden i første omgang.‟

Efter et terapiforløb på fire sessioner følte de sig tættere end længe. De havde lært at håndtere konflikterne på en sundere måde og fandt en ny balance i hverdagen.

Mie afslutter:
„Vi er stadig dødtrætte forældre, men vi er også et stærkt team nu. Vi føler os ikke længere alene i det – vi har fundet hinanden igen.‟

Parterapi i hjemmets trygge rammer– Vi dækker en stor del af Sjælland

Vi tilbyder naturligvis par terapi i vores hyggelige lokaler i Korsør, men har gennem årene hjulpet hundredvis af problemramte parforhold videre, fra egne trygge rammer, på det meste af Sjælland. 

Som parterapeut tilbyder Ulf også at besøge jer på jeres hjemme adresse. Da det er ret forskelligt, om man har bedst med at være i egne rammer, eller i mere neutrale rammer, er det helt op til jer hvor I ønsker at mødes.

Er parterapi nødvendigt? Eller kan I bare selv løse problemerne?

Selvfølgelig har I prøvet. Men nogle konflikter løser sig ikke, fordi de i bund og grund handler om, at I begge vil have ret.

Så spørgsmålet er: Kan man være uenige – og begge have ret? Svaret er ja. Mange lykkes med det, også i parforholdet.

Hvis I vil, kan I også.

Parterapi kan give jer de værktøjer, der gør det lettere at finde en vej videre – med større forståelse og respekt for hinanden.

Hvis I er i tvivl om temperaturen i jeres parforhold kan i tage vores online parforhold test. Den er helt gratis og anonym at anvende.

Genfind det, der bandt jer sammen i parforholdet

Der var en grund til, at I valgte hinanden. Engang så I begge et lykkeligt liv sammen – og alt det gode er der stadig.

Spørgsmålet er, om I stadig giver plads til det smukke og velfungerende i jeres forhold? med parterapi kan I genfinde nærheden og glæden.

Som parterapeut tilbyder jeg en ny vinkel, effektive teknikker og værktøjer, der kan hjælpe jer med at genopdage det, der gjorde, at I valgte hinanden i første omgang.

Blandt den bedst bedømte parterapi på Sjælland:

Lena PedersenMeget behagelige og kompetente…
"Meget behagelige og kompetente mennesker at komme til. Endelig et sted hvor man får hvad man betaler for, og hvor man ikke bliver slutter en session bare fordi tiden er gået men først når man er færdig. Dejligt!"
Louise Maria WinstedtUlf AKA an amazing guru!
"Jeg følte at jeg altid trådte rundt i den samme mølle og aldrig kom videre. Og jeg havde brug for at få nogle gode råd og vejledning i forhold til nogle personlige ting jeg selv næsten dagligt sloges med, og som jeg virkelig ønskede at få ændret, ved at bl.a. at få en anden og mere positiv tankegang end den jeg havde. Dette klarede Ulf til U.G. Han gav mig en masse gode redskaber og en anden vinkel at se tingene i. Jeg har efterhåndet fået Ulf's gode råd meget naturligt indgroet i min tankegang og jeg tænker dagligt over det han har sagt igennem forløbet. Efter mit forløb, havde min mand og jeg en fælles samtale med Ulf, som kunne hjælpe os med nogle af de små ting som blev til store ting i hverdagen og som vi ikke selv kunne løse indbyrdes. Så stor ros og en varm anbefaling fra os ;0)"
Heidi JoyPositiv over udfaldet
"Min mand og jeg havde igennem længer tid følt at Tosomheden var forsvunden i børn, madpakker og skænderi. Vi kontaktede Ulf om hjælp og værktøjer til at få øje på hinanden og genfinde kærligheden som vi håbede stadig var der. Vi var lidt nervøse og spændte på første gang vi skulle mødes, da vi ikke viste helt hvad vi havde i vente. Ulf stod og lavede kaffe da vi kom og var helt nede på jorden, behageligt og åbent menneske. Min mand som havde tænkt det ikk var for ham at gå i parterapi, var overraskede over hvor nemt det var at snakke åbnet med Ulf og at mange at de ting han sagde og forklarede gav god mening når nu man får snakkede om det og reflekteret over det sammen og selvfølgelig den faglige vinkel Ulf satte på. Vi fik en masse værktøjer med hjem de 3 gange vi var der og det har virkelig hjulpet. Det er hårdt arbejde, men også sjovt når man kan mærke det virker. Vi er meget positive over udfaldet og kan varm anbefale det til andre som har lidt knas i parforholdet."

Vi er både stolte og ydmyg over vores parterapi-kunders bedømmelser af vores arbejde. Derfor kan I være helt sikre på at opleve dedikation og seriøsitet.

Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.

Parterapi med fokus på løsninger og moderne positiv psykologi med parterapeut Ulf Larsen

Gennem årene har Ulf opnået en helt unik indsigt i menneskers psyke, og har hjulpet mange tusinde med at lægge personlige blokeringer og udfordringer bag sig.

Ulf har uddannet sig, og arbejdet fuld tid med personlig udvikling i mere end 20 år, og har speciale i kommunikation og relationer.

Som parterapeut er Ulf kendt for sin upartiskhed, tålmodighed, humor, og altid positive og løsningsorienterede energi.

Meget mere end traditionel parterapi:

Hjælp til parforholdet

Professionel rådgivning og parterapi. Få personlig og online hjælp til problemstillinger i parforholdet

Parterapi hjælper med at justere jeres kærlighedssprog

Det at kunne give, mærke, og modtage sin partners kærlighed er naturligvis essentielt i et velfungerende parforhold.

Ikke desto mindre er det også meget ofte en af kerne årsagerne til konflikter for de par jeg møder.

Med parterapi får I, gennem opmærksomhed, ind-justeret jeres kærlighedssprog, så I bliver i stand til at I begge både kan give, mærke, og modtage kærligheden. 

Og I er velkomne til at tyvstarte, – vi har nemlig lavet et lille mini kursus i kærlighedssprog for par, som I er velkomne til at gøre brug af.

Få et mini kursus i kærlighedssprog allerede nu:

Hvorfor er samlivsproblemer ofte så fastlåste?

Der er faktisk mange mulige svar på, hvorfor ret mange samlivs problematikker ender i et parterapi forløb. 

Her er et væsentligt udpluk af de konfliktområder der kan være aktuelle i et parforhold:

Rigtig mange par havner i konflikter, dårlig stemning, som løbende kommer til at fylde mere og mere i hverdagen, på grund af uenigheder. Det kan være uenigheder om hvad som helst, men ofte er det værdiladede emner uenighederne omhandler. Uenigheder medfører irritation, vrede, frustrationer, og i yderste konsekvens følelser af tomhed. Nærmest som om man havner i en ubehagelig og negativ hypnose. Sådanne situationer kan blive meget fastlåste, og kræve parterapi

Misforståelser og negative påvirkninger, udspringer af formen af kommunikation i parforholdet. Når man først er havnet i et mønster af dårlig kommunikation, kan det være svært at skelne dårlig kommunikation med uenighed, og der er da også ganske mange par, som har svært ved at beskrive hvad skænderier og diskussioner i virkeligheden handler om! De opstår bare? En parterapeut kan hjælpe med at få kommunikationen til at fungere.

Børneopdragelse kan være et kæmpe issue i parforholdet, ikke mindst hos sammenbragte familier. I virkeligheden kunne man jo sige, at når der opstår problemer i parforholdet på grund af børneopdragelse, er der tale om en uenighed. Børneopdragelse er bare ikke en simpel uenighed, da der virkelig er følelser og derved grundlæggende værdier bag. Uanset om der er tale om mindre børn eller teenage/forældre problemstillinger.

Utroskab forvolder til stadighed enorme udfordringer for parforholdet, når det opstår. Det bliver hurtigt til en fæl suppegryde af kogende svigt, mistillid, jalousi og uretfærdighed. Ved  utroskab kan det ofte være aktuelt med såvel individuel terapi, som parterapi.

Vores regler, eller dine og mine regler! Det er faktisk et emne, vi møder ret meget i parterapi, og når det eskalerer gennem tid, kan det blive meget pinefuldt at leve i. Det er værd at nævne, at her ikke kun er tale om praktiske regler! Det kan lige så vel være “indre” regler for intimitet, sex, anerkendelse osv.

Som det fremgår, er der en form for fællesnæver i konfliktpunkterne: Hvem har ret! Eller hvad er rigtigt og hvad er forkert? En dygtig parterapeut vi aldrig blande sig i Jeres individuelle regler, eller agere dommer.

Ofte stillede spørgsmål om parterapi:

Parterapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på at forbedre kommunikationen og relationen mellem to personer i et romantisk forhold. Målet er at identificere problemer, forstå dynamikker i forholdet og udvikle strategier for at skabe en sundere og mere tilfredsstillende forbindelse.

Parterapi er for par, der oplever udfordringer i deres forhold, uanset om de er gift, samboende, kærester eller i et længerevarende forhold. Det kan også være nyttigt for par, der står overfor store livsændringer, som fx ægteskab, at få børn eller flytte sammen.

Man bør overveje parterapi, hvis:

  • Kommunikationen er brudt sammen eller ofte fører til konflikter.
  • Der er mangel på intimitet eller følelsesmæssig forbindelse.
  • Tilliden er blevet brudt, fx pga. utroskab eller løgne.
  • Parret har svært ved at løse konflikter uden at eskalere dem.
  • En eller begge parter overvejer at afslutte forholdet, men gerne vil give det en sidste chance.
  • Der er hyppige diskussioner om økonomi, opdragelse eller andre livsbeslutninger.

En typisk parterapisession ledes af en uddannet terapeut, der fungerer som facilitator for samtalen. Terapeuten vil typisk:

  • Hjælpe med at identificere mønstre i parrets interaktioner.
  • Stille spørgsmål for at forstå begge parters perspektiver.
  • Give værktøjer til bedre kommunikation og konfliktløsning.
  • Foreslå øvelser eller hjemmeopgaver, som parret kan arbejde med mellem sessionerne.

Nej, parterapi er ikke kun for par i krise. Mange par deltager i terapi for at styrke deres forhold, forbedre deres kommunikation eller forberede sig på fremtidige udfordringer, som fx ægteskab eller forældreskab.

Når man vælger en parterapeut, kan det være vigtigt at overveje:

  • Terapeutens erfaring med parterapi.
  • Deres tilknytning til bestemte terapiformer (fx emotionelt fokuseret terapi, kognitiv adfærdsterapi, eller Imago-terapi).
  • Personlig kemi og komfort med terapeuten.
  • Anmeldelser eller anbefalinger fra andre par.
  • Om terapeuten tilbyder online sessioner, hvis det er nødvendigt for parret.

Varigheden af et parterapiforløb kan variere afhængig af parrets behov og mål. Nogle par har brug for få sessioner (fx 2-10), mens andre vælger at fortsætte terapien i længere tid, fx flere måneder eller endda år. Min erfaring som parterapeut er 2 ugers frekvens i begyndelsen.

Parterapi kan være meget effektivt, hvis begge parter er engagerede og villige til at arbejde på deres forhold. Succesraten afhænger ofte af parrets vilje til at anvende de værktøjer, de lærer i terapien, samt deres åbenhed over for at ændre uhensigtsmæssige mønstre i deres forhold.

Det er slet ikke ualmindeligt, at en af partnerne er tøvende med at deltage i parterapi. I sådanne tilfælde kan det være nyttigt at tale om, hvorfor de er modvillige, og hvad de forventer af terapien. Det kan også hjælpe at prøve individuel terapi for den tøvende partner, så de kan arbejde på deres egen frygt eller usikkerheder omkring terapien.

Parterapi fokuserer på dynamikken mellem to personer og søger at forbedre deres forhold. Individuel terapi fokuserer på den enkelte persons følelser, tanker og adfærd. Mens individuel terapi kan være nyttig for en person i et forhold, handler parterapi om at arbejde med begge parters perspektiver og forholdets samlede helbred. Det er ikke ualmindeligt at der er behov for individuel terapi i forbindelse med par terapien.

 

Der er flere metoder og tilgange, som terapeuter bruger i parterapi, herunder:

  • Emotionelt fokuseret terapi (EFT): Fokuserer på at forbedre følelsesmæssige bånd mellem parterne.
  • Imago-relationsterapi: Hjælper par med at forstå, hvordan barndomsoplevelser kan påvirke deres nuværende forhold.
  • Kognitiv adfærdsterapi (CBT): Arbejder med at ændre negative tankemønstre og adfærd, der skader forholdet.
  • Løsningsfokuseret terapi: Fokuserer på at finde løsninger på specifikke problemer fremfor at dvæle ved fortiden.

Prisen for parterapi er 990 kr. pr session, med mulighed for at investere i et klippekort med rabat: 4 sessions ad gangen.

Vi anbefaler altid at vi mødes til mindst 1 session før man overvejer at investere i et klippekort. 

Parterapi kan hjælpe mange par med at redde deres forhold ved at forbedre kommunikation og håndtere dybtliggende problemer. Dog er det ikke altid muligt at redde et forhold, især hvis der er alvorlige tillidsbrud eller manglende vilje fra begge parter til at arbejde på forholdet. Nogle gange kan terapien også føre til en erkendelse af, at det bedste for begge parter er at gå hver til sit.

Ja, parterapi kan være meget nyttig for par, der ønsker at arbejde sig igennem konsekvenserne af utroskab. Terapeuten kan hjælpe parret med at forstå årsagerne til utroskaben, genopbygge tillid og skabe en plan for fremtiden, hvad enten det er at forblive sammen eller at gå fra hinanden.

Hvis parterapi ikke synes at virke, kan det være nødvendigt at reevaluere målene for terapien eller skifte til en anden terapeut med en anderledes tilgang. Det kan også være, at et forhold simpelthen ikke kan reddes, og i sådanne tilfælde kan terapi hjælpe med at skabe en mere fredelig afslutning på forholdet.

Ja, parterapi kan hjælpe par der oplever vold i parforholdet. Når det er sagt vil der altid være behov for individuel terapi, når der er tale om vold mellem parterne.

Prisliste

Har du et spørgsmål til os?

Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.

Du kan også tage et kig i vores artikler

Tag springet. Vi hjælper dig med din personlige udvikling og omsorg gennem hypnose, terapi og coaching.

Start med en afklaring

Vi vil gerne tilbyde dig en gratis og uforpligtende afklaring med dig, for at finde det helt rette forløb til dig. Vores samtale kan enten foregå telefonisk eller ved et møde online.

Det eneste du skal gøre er at række ud og booke et møde. Du kan også ringe direkte til os på:  61 77 38 04, eller sende os en email til: info@larsenogravn.dk