Arbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress er en udbredt udfordring i moderne arbejdsliv, og det påvirker medarbejdere på tværs af brancher og stillingsniveauer. For mange er stress på arbejdspladsen blevet en fast følgesvend – en tilstand, der ikke kun påvirker produktiviteten, men også den mentale og fysiske sundhed.
Ifølge en undersøgelse fra WHO oplever mere end 60 % af de ansatte i Europa stress i forbindelse med deres arbejde.
I denne artikel dykker vi ned i årsagerne bag arbejdsrelateret stress, hvordan det manifesterer sig, og hvordan både du som medarbejder, men også arbejdsgivere, kan tage konkrete skridt til at håndtere og forebygge det.
Indholdsfortegnelse - Arbejdsrelateret stress
Tal og fakta om arbejdsrelateret stress
Tal og statistikker om arbejdsrelateret stress i Danmark:
Udbredelse af Arbejdsrelateret Stress
- 16-17% af danske arbejdstagere rapporterer at være stressede i hverdagen, hvilket svarer til omkring 430.000 mennesker, der dagligt oplever arbejdsrelateret stress.
- Stress er en af de hyppigste årsager til sygefravær, og kvinder er generelt mere påvirkede end mænd, hvor særligt kvinder i alderen 25-44 år angiver høje niveauer af stress.
Økonomiske Omkostninger for Samfundet
- Stressrelaterede sygdomme koster det danske samfund mellem 14-27 milliarder DKK om året, herunder udgifter til sundhedsbehandlinger og tabt arbejdsfortjeneste.
- Arbejdsrelateret stress står alene for omkring 35% af alle sygedage i Danmark, hvilket resulterer i store produktivitetstab for både virksomheder og samfundet.
Mental Sundhed og Arbejdsmiljø
- 28% af danske medarbejdere oplever, at deres arbejdsmiljø har en negativ indvirkning på deres mentale sundhed, og omkring 19% angiver, at de ofte føler sig udbrændte på arbejdet.
- Blandt offentligt ansatte, som fx lærere og sundhedspersonale, er risikoen for stress særligt høj, med mere end 30% af de ansatte, der rapporterer daglig stress.
Arbejdsmiljø og Arbejdstidens Rolle
- Lang arbejdstid og høje krav er blandt de største risikofaktorer. Ansatte med mere end 48 timers arbejde om ugen har en markant højere risiko for at opleve stresssymptomer.
- Undersøgelser viser, at medarbejdere, der har en høj grad af indflydelse på deres arbejdsopgaver og tid, oplever mindre stress end dem med lav kontrol og høje krav.
Sundhedsmæssige effekter af arbejdsrelateret stress
- Stress øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer som depression, angst og hjertekarsygdomme. For eksempel har stressede medarbejdere en op til 50% højere risiko for at udvikle hjertesygdomme.
- En undersøgelse viser, at 10-12% af alle dødsfald blandt erhvervsaktive i Danmark kan kobles til arbejdsrelateret stress, hvilket understreger de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
Forebyggelse af Stress og Sundt Arbejdsmiljø
- Undersøgelser tyder på, at virksomheder, der investerer i forebyggelse og mental sundhed på arbejdspladsen, kan reducere medarbejderens stressniveau med op til 25%, hvilket øger trivsel og produktivitet.
- Et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem krav og ressourcer, kan mindske stressniveauet betydeligt og øge medarbejdertilfredsheden med over 40%.
Disse tal viser, at arbejdsrelateret stress i Danmark ikke kun påvirker individet men også virksomhederne og samfundet som helhed. En aktiv indsats for at skabe et sundt arbejdsmiljø kan gøre en stor forskel.
Hvad er arbejdsrelateret stress?
Arbejdsrelateret stress opstår, når kravene på arbejdspladsen overstiger de ressourcer, som vi som medarbejdere har til rådighed. Det kan være fysiske, mentale eller følelsesmæssige ressourcer, der bliver strakt til det yderste.
Selvom stress i små doser kan være motiverende, bliver det problematisk, når det bliver en vedvarende tilstand, der påvirker personens evne til at klare sig både på arbejdet og i privatlivet.
Nogle af de mest almindelige årsager til arbejdsrelateret stress inkluderer høje arbejdsbyrder, urealistiske deadlines, manglende kontrol over arbejdsopgaver, dårlig ledelse og konfliktfyldte arbejdsrelationer.
Men stress kan også opstå som følge af en ubalance mellem arbejde og privatliv, hvor medarbejdere føler sig konstant tilgængelige og presset til at levere.
Hvis du vil læse sundhedsstyrelsens piece om stress kan du finde den her.
Symptomer og konsekvenser af arbejdsrelateret stress
Stress der forårsages af arbejdet, kan manifestere sig på mange forskellige måder, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Nogle almindelige symptomer inkluderer:
De typiske symptomer på arbejdsrelateret stress er:
- Hovedpine
- træthed
- søvnløshed
- muskelspændinger.
Arbejdsrelaterede, mentale symptomer på stress er blandt andet:
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesproblemer
- Manglende overblik.
Blandt de hyppigste følelsesmæssige symptomer på arbejdsrelateret stress er:
- Irritabilitet
- Angst
- Depression
- Manglende motivation
Konsekvenser
Konsekvenserne af langvarig arbejdsrelateret stress kan være alvorlige. For individet kan det føre til udbrændthed, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, depression og andre helbredsproblemer.
For arbejdspladsen betyder stress øget sygefravær, lavere produktivitet og høj medarbejder omsætning, for ikke at tale om risikoen for at øvrige medarbejdere bliver stressramte.
Årsager til arbejdsrelateret stress
Der er mange faktorer, der kan udløse arbejdsrelateret stress. Her er nogle af de mest almindelige årsager:
- Organisatoriske årsager: Uklare rollebeskrivelser, urealistiske forventninger, manglende støtte fra ledelsen, eller dårlig arbejdsplanlægning.
- Interpersonelle årsager: Konflikter med kolleger eller ledelsen, mobning eller manglende anerkendelse af arbejdet.
- Personlige årsager: Perfektionisme, frygt for at fejle, manglende evner til at håndtere stress på en sund måde.
En kombination af disse faktorer kan skabe en overvældende situation for medarbejderen, hvor stress bliver en fast bestanddel af hverdagen.
Læs mere om de mange årsager til stress
Vi har udgivet en god artikel om alle årsagerne til stress, både privat, og på arbejdet. Læs artiklen her.
Hvordan kan arbejdsrelateret stress håndteres?
Der findes flere strategier til at håndtere arbejdsrelateret stress, både på individuelt plan og fra virksomhedens side. Her er nogle effektive metoder:
Personlige strategier
- Mindfulness og meditation:
Regelmæssige pauser med mindfulness kan hjælpe med at reducere stress ved at bringe opmærksomheden til nuet og skabe en følelse af ro. Læs mere om mikropauser. - Fysisk aktivitet:
Motion har en veldokumenteret positiv effekt på mental sundhed. Det frigiver endorfiner og hjælper kroppen med at håndtere stress bedre. Læs mere om stresshåndtering med fysisk aktivitet. - Prioritering og tidsstyring: At lære at prioritere opgaver og skabe realistiske mål for dagen kan mindske følelsen af overvældelse. Læs mere om prioritering. Og her kan du læse mere om tidsstyring som stresshåndterings teknik.
- Søg støtte: Tal med kolleger, venner eller familie om dine bekymringer. Det kan hjælpe at få perspektiv fra andre.
Arbejdsgiverens rolle
- Gode ledelsespraksisser: Tydelig kommunikation, anerkendelse af medarbejdernes arbejde og realistiske forventninger er vigtige faktorer for at mindske stress.
Læs mere om god ledelse. - Fleksible arbejdstider: Fleksibilitet kan give medarbejdere mulighed for bedre at balancere arbejde og privatliv, hvilket kan reducere stress.
- Workshops og stresshåndtering: Tilbyd medarbejdere ressourcer og kurser i stresshåndtering og mental sundhed.
Forebyggelse af arbejdsrelateret stress
Forebyggelse af arbejdsrelateret stress kræver en proaktiv tilgang, både fra medarbejderen og arbejdsgiveren.
En sund arbejdskultur, hvor trivsel er i fokus, kan være med til at skabe et miljø, hvor stress undgås, før det bliver et problem.
- Sund arbejdskultur: Opret en kultur, hvor det er accepteret at tage pauser og sige fra, når arbejdsbyrden bliver for stor.
- Balance mellem arbejde og privatliv: Sørg for at skabe klare grænser mellem arbejds- og fritid for at undgå udbrændthed.
- Klare mål og roller: Når medarbejdere ved præcis, hvad der forventes af dem, reduceres stress forårsaget af usikkerhed eller utydelige forventninger.
Forebyggende stresshåndtering
Stress er ofte arbejdsrelateret af en god årsag: Der er fravær af stresshåndtering i løbet af arbejdsdagen. men sådan behøver det ikke at være, for der findes uendelig mange mega effektive stresshåndteringsteknikker, der blot skal aktiveres
Forebyggende stressrådgivning
For at få det meste, og bedste ud af dine stresshåndteringsøvelser, skal du have et tilstrækkeligt overblik over netop din livssituation. Derfor er rådgivning en god ide.
Råd og vejledning ved kronisk, længerevarende arbejdsrelateret stress
Når stress bliver en kronisk tilstand, kan det have alvorlige konsekvenser for både det fysiske og mentale helbred. Her er nogle skridt, du kan tage, hvis du oplever længerevarende stress på arbejdspladsen:
- Søg professionel hjælp: Hvis stress har påvirket dit helbred over en længere periode, kan det være nødvendigt at tale med en læge, psykolog eller erhvervsrådgiver. De kan hjælpe med at identificere årsagerne til din stress og udarbejde en handlingsplan for at håndtere den.
- Tag en pause fra arbejdet: Overvej muligheden for en sygemelding eller en kortere pause fra arbejdet, hvis det er nødvendigt for din bedring.
- Arbejd på langvarige coping-strategier: Lær sunde coping-mekanismer, såsom vejrtrækningsøvelser, yoga eller progressive muskelafspændingsteknikker. Disse kan hjælpe dig med at reducere symptomerne på stress og opbygge modstandsdygtighed.
- Vurder din arbejdssituation: Det kan være nødvendigt at tage en kritisk vurdering af din arbejdsplads og overveje, om en ændring i job eller arbejdsfunktion kan være nødvendig for at forbedre dit mentale helbred på lang sigt.
- Kommuniker med ledelsen: Tal åbent med din chef eller HR-afdeling om din stress og mulige tilpasninger af dit arbejdsmiljø eller dine opgaver. Mange virksomheder vil være åbne for at finde løsninger, der kan forbedre din trivsel.
Sygemelding i forbindelse med stress
Hvornår bør man sygemelde sig i forbindelse med stress?
Du bør helt klart sygemelde dig, når det er nødvendigt! – Men hverken før eller senere, og dét er faktisk det der ofte er problemfyldt. For hvordan kan man vide om, – og hvornår en sygemelding er nødvendig?
Den optimale vurdering af en mulig sygemelding består af et godt samarbejde mellem dig og din læge, forstået på den måde at du har brug for at forberede dig på en god samtale med lægen.
Når du forbereder dig til din lægesamtale, er her nogle input du kan anvende:
1. Forstå hvad stress er for noget
Når du overvejer en sygemelding (eller et lægebesøg) med baggrund i arbejdsrelateret stress, skylder du dig selv at virkelig forstå hvad der foregår.
Virkelig mange ser stress som en eller anden pjattet ting, de ikke selv kan blive ramt af, og ofte bliver stress også forbundet med svaghed.
Intet af det passer overhovedet. For at du kan få en gavnlig samtale med din læge, og etablere et godt samarbejde, må du sætte dig lidt ind i saagerne (hvis du ikke allerede har gjort det).
Her er et par gode sider du kan besøge, og få et godt overblik:
VIGTIGT: Der er et vist punkt i udviklingen af stress, hvor det nødvendigt at sygemelde sig, for at kunne komme til at håndtere situationen.
2. Lav en liste med dine stress symptomer
Når du har fået dig et rimeligt klart indtryk af hvad stress handler om, er næste punkt på dagsordenen, at du laver dig en liste over dine symptomer.
Skriv alt ubehaget ned i punktform, helst på et stykke papir, men ellers på din telefon.
HUSK at medbringe symptomlisten til samtalen med lægen.
3. Skriv et lille resumé af de seneste måneder
Brug en halv time på at reflektere over de seneste 3 til 6 måneder.
Skriv nogle overskrifter over hvad du har gennemlevet, gerne med et par stikord, hvis du orker det.
Hvis det er bøvlet at komme i gang, så skriv det første der falder dig ind. dernæst det næste osv. Du kan afslutte med at sortere det, så det bliver korrekt tidsmæssigt.
4. Skab en ramme for mødet med din læge
Husk at dit møde med din læge handler om at finde afklaring, og løsninger.
Nu hvor du er velforberedt, kan du sætte en ramme hvor du bedre kan være åben og nærværende, og du kan fastholde at du får oplyst lægen om indholdet i dine medbragte notater.
Derfor er vurderingen af en evt. sygemelding meget vigtig!
Når man er blevet stresset, SKAL der gøres noget, og helst NU, med det samme.
Nogle gange er en sygemelding fra arbejdet én af de ting der kan / skal gøres, men det er langt fra altid.
Faktisk kan en sygemelding gå hen og blive en yderligere stressfaktor i den situation man allerede befinder sig i.
Der er nemlig flere faktorer der er afgørende for, hvorvidt en sygemelding er gavnlig eller ej.
Stressfaser
En af faktorerne der kan spille en rolle er spørgsmålet om hvilke stressfase man befinder sig i? Læs eventuelt mere om de 4 stressfaser.
Personlige og arbejdsmæssige omstændigheder
Andre faktorer handler om de situationer der er aktuelle i sit liv. er man f.eks. midt i en skilsmisse, eller har lidt et stort personligt tab, kan arbejdet være den sikre redningsplanke.
Befinder man sig ikke i stressfase 3 eller 3, og er arbejdspladsen åben for dialog om arbejdsbyrde, socialt arbejdsmiljø, – og klima, kan det være uhensigtsmæssigt at blive sygemeldt.
Af de årsager er det vigtigt (for dig selv) at du forbereder dig ordenligt på din samtale med din læge, for lægen vil altid være tilbøjelig til at beskytte dig, og det gør han som regel med en sygemelding.
Få online hjælp til at løse arbejdsrelateret stress - GRATIS
Vil du med på udviklingsrejsen?
Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Det siger vores kunder...
Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.
Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.
Har du et spørgsmål til os?
Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.
Du kan også tage et kig i vores artikler