Symptomer på stress
Stress er en usynlig fjende, der kan snige sig ind i dit liv og forvandle hverdagen til en kampzone uden at du opdager det. Lad os se om du genkender symptomer på stress?
Kender du fornemmelsen af konstant uro i kroppen, hyppige hovedpiner eller søvnløse nætter?
Disse kan være advarselslamper fra din krop, der signalerer, at du er ved at nå din grænse. At kende symptomerne på stress og tage dem alvorligt er første skridt mod at genvinde kontrollen over dit liv.
Læs videre og lær om de forskellige typer af stresssymptomer, hvordan de påvirker dig, og hvad du kan gøre for at bryde fri fra stressens greb. Forståelse er nøglen til forandring – start din rejse til et stressfrit liv her.
Indholdsfortegnelse: Symptomer på stress
Symptomer på stress - vær opmærksom
Som certificeret stress coach, med mange års erfaring, ved jeg dels noget om symptomerne på stress, men også hvor vigtigt det er at kende til de meget forskelligartede symptomer, for at kunne håndtere sine stress reaktioner. Derfor har jeg skrevet denne artikel.
Læs om alle symptomer på stress og lær om de forskellige stresssymptom-kategorier. At forstå din situation er første skridt ud af et stressramt liv.
Når du som menneske oplever fysisk og psykologisk pres, opstår forskellige grader af symptomer på stress. Nogle får fysiske stresssymptomer som maveonde eller hovedpine, mens andre får psykiske problemer som nedtrykthed.
Adfærdsmæssige ændringer som søvnproblemer eller øget alkoholforbrug kan også være symptomer på stress.
Vi har hver især vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen om, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget. Når du oplever disse signaler, betyder det, at du er overbelastet, og det holder ikke i længden.
Fysiske symptomer på stress
Fysiske symptomer på stress kan variere, men nogle af de mest udbredte inkluderer:
- Uro i kroppen og indre uro:
Du føler dig rastløs og urolig. Det kan nærmest være smertefuldt at forholde dig i ro, eller slappe af. - Hovedpine:
Du kan oplever forskellige varianter af hovedpine; let trykken, smerter bag øjnene, kraftige smerter. - Hjertebanken:
Du kan mærke din puls, og dine hjerteslag er markante. - Brystsmerter:
Det spænder og trykker i brystet. Det kan føles som om du er iført et stramt tøndebånd. - Maveproblemer:
Du oplever hård mave, eller diarre. Du har måske ømhed i maven, eller tendens til at kaste op. - Nedsat potens og manglende sexlyst:
Du kan opleve at lyset er helt slukket, og din seksuelle antændelighed er borte. - Vægtsvingninger:
Du taber dig, og din vægt reduceres, eller du tage tager på. begge dele uden du ønsker det, og uden en åbenlys årsag. - Infektioner og nedsat immunforsvar:
Du oplever ømt og måske blødende tandkød. Bliver hele tiden forkølet. Du føler dig tyndskindet, og dine slimhinder er svage. - Opblusning af kroniske sygdomme:
Du får udbrud af eksem; for eksempel Psoriasis. Du får ømme led, måske gigt, eller hyppige forkølelsessår (herpes)
Case studie om hvordan det opleves at mærke fysiske symptomer på stress:
Jonas, 35 år og projektleder
Jonas er 36 år, en engageret projektleder i en stor virksomhed. Han har altid haft en høj arbejdsmoral og stræber efter at levere perfekte resultater.
I de seneste måneder har hans arbejdsbyrde dog intensiveret sig, og han har fået flere komplekse projekter at håndtere samtidigt.
Hjemme er der også pres, da hans to små børn kræver meget opmærksomhed, og hans partner har lige startet en ny jobkarriere.
Jonas begynder at opleve en konstant uro i kroppen, som han først ignorerer. Han bemærker, at hans hjerte banker hurtigere, selv når han sidder stille ved skrivebordet.
Ofte har han hovedpine, som han tilskriver de lange timer foran computeren. Men hovedpinerne bliver hyppigere og mere intense.
En nat vågner Jonas op med brystsmerter og en følelse af kvælning. Han er overbevist om, at han har et hjerteanfald og skynder sig til skadestuen.
Lægerne beroliger ham og fortæller, at hans hjerte er sundt, men at han sandsynligvis oplever symptomer på stress. Jonas er lettet, men forvirret. Han har aldrig tænkt på stress som en mulig årsag til sine fysiske symptomer.
Jonas begynder at lægge mærke til flere tegn. Han har svært ved at falde i søvn og vågner ofte tidligt med tankemylder om arbejde.
Han føler sig konstant træt og irritabel, og hans kollegaer bemærker, at han bliver mere kort for hovedet og mindre engageret i teammøderne. Hjemme er hans tålmodighed også tyndslidt, og småting får ham let til at eksplodere.
Han beslutter sig for at søge hjælp og opsøger en stressrådgiver. Sammen gennemgår de hans daglige rutiner og stressfaktorer.
Rådgiveren hjælper Jonas med at identificere specifikke udløsere for hans stress og introducerer ham for teknikker som mindfulness og dyb vejrtrækning for at håndtere akutte stresssymptomer.
Jonas begynder også at prioritere sin søvn og fysiske aktivitet. Han indfører faste pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor han går en tur udenfor for at få frisk luft og klarne tankerne.
Gradvist lærer han at delegere opgaver på arbejdet og kommunikere åbent med sin leder om behovet for en mere bæredygtig arbejdsbyrde.
Efter nogle måneder mærker Jonas en væsentlig forbedring. Hans hjertebanken og hovedpine er blevet sjældnere, og han sover bedre om natten. Han føler sig mere i kontrol over sin hverdag og kan igen nyde tiden med sin familie.
Jonas er stadig travl, men nu har han de nødvendige værktøjer til at håndtere stress, før det udvikler sig til alvorlige fysiske symptomer.
Psykiske symptomer på stress
Psykiske symptomer på stress kan være svære at få øje på, når man befinder sig i en overbelastet periode. Almindelige psykiske symptomer inkluderer:
- Manglende lyst:
Det du plejer at sætte pris på har pludselig mistet din interesse. I det hele taget kan du opleve at der ikke rigtigt er noget du gider! - Trang til at sove:
Du er bare træt; det er svært at holde øjnene åbne, og dine tanker er tunge og uoverskuelige. Det virker mere fristende at sove end at være aktiv. - Irritation og vrede:
Du ved ikke hvorfor, men din tærskel bliver konstant overtrådt, og vrede og irritation ligger konstant på lur! - Håbløshed:
Du gider ikke rigtigt mere, for det hele kan være ligegyldigt! Du er i tvivl om, hvorvidt du har givet op? Det føles i hver fald sådan. - Tankemylder:
Dine tanker er på overarbejde, og du kan hverken stoppe dem, eller styre dem. Det føles som om du er blevet slave af dine tanker, som i øvrigt er problemfyldte. - Hukommelsesproblemer:
Du glemmer aftaler, og bliver forvirret over om du virkelig har lavet aftalen. Du husker ikke det du allerede ved. det er som om det skjuler sig, når du har brug for det. det kan være navne, titler, fagudtryk osv. - Koncentrationsproblemer:
Du opdager det ikke med det samme, men dit fokus driver konstant bort fra det du er i gang med, og pludseligt er du i gang med andre ting end det du havde besluttet. Når du taler med andre, driver dine tanker bort, og det ender med at du ikke har hørt hvad den anden sagde. - Angstanfald:
Du oplever en konstant uro eller anspændthed, der følger dig overalt. Du kan opleve hurtigere hjerteslag, svedige håndflader og en følelse af at være på vagt hele tiden. Tankerne kører ofte i ring med bekymringer om fremtiden eller overanalysering af fortiden. Det kan føles som om, du ikke kan slappe af eller finde ro, og selv små udfordringer kan virke overvældende. Ofte medfører denne oplevelse følelsen af kontroltab, og det at der er noget helt galt! - Reduceret humoristisk sans og alvorlighed:
Du tager pludselig alt alvorligt, og det er som om at alt der sker er lige vigtigt. Af den årsag er der heller ikke noget at grine af. - Depressive symptomer:
Gnisten er væk, og der er tristhed. Du oplever det som en dyne af mistrivsel, og dynen følger med dig ind i alle situationer. Dine tanker er triste, negative og tunge.
Case studie om hvordan psykiske symptomer på stress opleves:
Camilla, 43 år og afdelingsleder
Camilla er 43 år og arbejder som afdelingsleder i en mellemstor virksomhed. Hun har altid været kendt for sin positive attitude og evne til at håndtere mange opgaver på én gang.
Men de seneste måneder har arbejdsbyrden og presset fra ledelsen øget sig markant. Samtidig har hendes ældre forældre haft brug for mere hjælp, og hendes teenagebørn kræver også ekstra opmærksomhed.
Camilla begynder at føle sig overvældet og mangler energi til at klare de daglige opgaver. Hun har svært ved at finde glæde ved ting, hun tidligere nød, og bemærker, at hun ofte føler sig trist og håbløs.
Små irritationer, der før var nemme at overse, gør hende nu vred og frustreret. Hun oplever hyppige episoder med tankemylder, hvor bekymringerne kører i ring, især om natten, hvilket fører til søvnproblemer.
På arbejdet bemærker hendes kollegaer, at hun virker distraheret og har svært ved at koncentrere sig. Hun glemmer ofte vigtige detaljer og har problemer med at træffe beslutninger, hvilket er usædvanligt for hende.
Camilla føler sig konstant på vagt, som om noget dårligt er ved at ske, og denne vedvarende angst begynder at tære på hendes mentale ressourcer.
En dag har Camilla et panikanfald under et møde. Hendes hjerte hamrer, hun sveder og føler, at hun ikke kan få vejret.
Hun skynder sig ud af mødelokalet og søger tilflugt på toilettet, hvor hun forsøger at genvinde kontrollen. Dette skræmmer hende, og hun indser, at hun har brug for hjælp.
Camilla kontakter sin læge, som henviser hende til en terapeut. Terapeuten forklarer, at hun oplever psykiske stresssymptomer og hjælper hende med at identificere de underliggende årsager til hendes stress.
Gennem terapien lærer Camilla om forskellige strategier til at håndtere stress, såsom at reducere sit mental load og afslapningsøvelser via selvhypnose.
Camilla begynder også at prioritere selvpleje. Hun indfører små pauser i sin daglige rutine til mindfulness og meditation, hvilket hjælper med at reducere hendes tankemylder.
Hun starter med regelmæssig motion, hvilket forbedrer hendes humør og energiniveau. Hun taler åbent med sin familie og arbejdsplads om sine udfordringer og modtager støtte fra begge sider.
Efter flere måneder med terapi og nye vaner, begynder Camilla at mærke en positiv forandring. Hendes angst og tristhed mindskes, og hun får igen glæde ved sine daglige aktiviteter.
Hun er bedre i stand til at håndtere stress og har fundet en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Camilla lærer at lytte til sin krop og sind, og hun ved nu, hvornår det er tid til at tage en pause og passe på sig selv.
Adfærdsmæssige symptomer på stress
Adfærdsmæssige symptomer på stress er typisk meget tydelige for omgivelserne, men ikke altid for den stressramte selv.
Her er nogle hyppige adfærdsmæssige symptomer:
- Søvnløshed:
Du vågner (alt) tidligt eller har meget svært ved at falde i søvn. Det kan også være at du vågner op i løbet af natten (mellem 1 0g 4), og bliver overmandet af dine tanker. - Manglende engagement:
Andre vil begynde at bemærke at du ikke tager initiativer, og engagerer dig i forskellige aktiviteter. Du vil typisk ikke selv være ligeså opmærksom på forandringen. - Hyperventilation:
Din vejrtrækning kan ændre sig, og du kan komme til at virke mere nervøs, oprevet og usikker. - Aggressiv adfærd:
Et af de udbredte symptomer på stress er når du begynder at udvikle et iltert temperament, og udviser passiv, eller aktiv aggression. - Nedsat tempo og effektivitet:
Du vil ofte selv bemærke at din adfærd ændrer sig, på den måde at, din energi giver sig udtryk i et lavere tempo, og en mindre effektiv formåen. - Svært ved at træffe beslutninger:
Du føler dig usikker, og har ikke dit sædvanlige overblik. Derfor bliver dine beslutninger svære at træffe; de føles ikke rigtige, på en eller anden måde! - Øget indtagelse af alkohol, tobak og andre stimulanser:
Du oplever en drivende trang til indtage midler der kan yde lidt hjælp: Alkohol skaber måske en følelse af fred og afslapning. Tobak giver et kortvarigt rush, og giver anledning til en “pause”. Kaffe/koffein skaber illusionen af ny energi. - Forøget sygefravær:
Måske er dit immunforsvar allerede svækket, så du er ekstra sårbar. Din søvn er mangelfuld, og du er mere træt om morgenen, end da du gik i søvn. Alkoholen fra i går, gør dit hoved (endnu mere) tungt. En sygemelding er nogle gange den eneste udvej.
Case studie der viser hvordan det kan opleves at have adfærdsmæssige symptomer på stress:
Thor, 29 år - Softwareudvikler
Thor er 29 år og arbejder som softwareudvikler i en dynamisk startup-virksomhed. Han har altid været en dedikeret medarbejder og en omsorgsfuld partner.
De seneste måneder har arbejdsprojekterne dog taget til i kompleksitet og omfang, hvilket har krævet lange arbejdstimer og konstant tilstedeværelse.
Samtidig har han og hans partner netop købt et nyt hus, hvilket har medført ekstra ansvar og stress.
Thor begynder at ændre sig, men han bemærker det ikke selv. Han bliver ofte irriteret og frustreret over småting.
Hjemme bliver han mere og mere tilbagetrukket, og hans partner bemærker, at han ikke længere deltager i samtaler eller familieaktiviteter som tidligere.
Thor begynder også at drikke mere alkohol om aftenen for at “slappe af”, og hans forbrug af tobak stiger markant.
På arbejdet bemærker Thors kollegaer, at hans engagement falder. Han virker uoplagt og har svært ved at koncentrere sig. Deadlines bliver overskredet, og kvaliteten af hans arbejde begynder at falde.
Thor, som før var kendt for sin effektivitet og positive attitude, virker nu træg og afvisende. Hans chef kalder ham ind til en samtale, hvor han udtrykker bekymring over Thors adfærd og præstation.
Thor afviser først, at der skulle være noget galt, men efter samtalen med chefen begynder han at lægge mærke til flere ting.
Han ser, hvordan han let farer op overfor sine kollegaer og sin partner, og hvordan han undgår sociale arrangementer, fordi han føler sig konstant udmattet.
Han vågner ofte om natten og kan ikke falde i søvn igen, hvilket gør ham endnu mere træt og irritabel.
Hans partner og familie insisterer på, at han skal søge hjælp. Thor kontakter en stresscoach, som hjælper ham med at identificere de adfærdsmæssige symptomer på stress, han har udvist.
Stresscoachen forklarer, at hans øgede alkoholforbrug, irritation, tilbagetrukkethed og søvnbesvær alle er klare tegn på stress.
Sammen udvikler de en plan for at håndtere stressen. Thor begynder at indføre sunde vaner som regelmæssig motion, hvilket hjælper med at reducere hans stressniveau og forbedre hans søvn.
Han lærer også afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning og meditation, som han kan bruge, når han føler sig overvældet.
Thor arbejder også på at forbedre sin arbejdsbalance ved at sætte klare grænser for arbejdstiden og tage regelmæssige pauser. Han taler åbent med sin chef og kollegaer om sin situation, hvilket fører til en mere støttende arbejdskultur.
På hjemmefronten involverer han sig igen i familieaktiviteter og finder glæde i de små øjeblikke. På den måde får han reduceret og balanceret sit mental load. *
Efter flere måneder med disse ændringer begynder Thor at mærke en betydelig forbedring. Hans irritabilitet falder, hans søvn forbedres, og hans generelle humør bliver bedre.
Han indser vigtigheden af at lytte til sin krop og sind og tage proaktive skridt for at håndtere stress, før det udvikler sig til mere alvorlige problemer.
Thor er nu bedre rustet til at genkende og håndtere stress i fremtiden, både for hans egen skyld og for dem omkring ham.
* Læs artiklen “Hvad er mental load“
Kvinder og mænd har det forskelligt med symptomer på stress
Stress påvirker (ofte) mænd og kvinder forskelligt, både i forhold til de symptomer, de oplever, og hvordan de håndterer dem.
Forskning viser, at mænd og kvinder ofte udviser forskellige stresssymptomer, som kan skyldes både biologiske og sociale faktorer.
Mænd og stress
Mænd har tendens til at opleve flere fysiske symptomer på stress. Det er almindeligt, at mænd mærker uro i kroppen, spændinger, hovedpine og hjertebanken.
De kan også opleve fordøjelsesproblemer og nedsat seksuel lyst. Adfærdsmæssigt er det ikke ualmindeligt, at mænd reagerer på stress ved at øge deres indtag af alkohol, tobak eller andre stimulanser.
De kan blive mere irritable og aggressive, og deres arbejdsevne og engagement kan falde mærkbart.
Kvinder og stress
Kvinder, derimod, oplever ofte flere psykiske symptomer på stress. De kan føle sig overvældet, triste og håbløse, og de er mere tilbøjelige til at udvikle angst og depression som følge af stress.
Kvinder rapporterer også oftere om søvnproblemer og tankemylder, der kan forstyrre deres evne til at hvile og genoplade. Adfærdsmæssigt kan kvinder trække sig socialt tilbage og have svært ved at finde glæde i aktiviteter, de tidligere nød.
Kvinder og mænds håndtering af stress
En vigtig forskel er også, hvordan mænd og kvinder håndterer stress. Mænd har tendens til at bruge undvigelsesstrategier, som at arbejde mere eller engagere sig i risikoadfærd, mens kvinder ofte søger sociale støtte og taler om deres problemer.
Disse forskelle i håndtering kan påvirke, hvordan stress udvikler sig over tid og hvor hurtigt de søger hjælp.
Husk at anerkende forskellene
For at kunne tackle stress effektivt er det vigtigt at anerkende og forstå disse kønsforskelle.
Ved at være opmærksom på, hvordan stress manifesterer sig forskelligt hos mænd og kvinder, kan vi bedre tilpasse vores tilgange til behandling og støtte, og dermed forbedre chancerne for at opnå en sund balance og trivsel.
Så husk, selv om vi på tværs af kønnene kan beskrive symptomerne på stress helt ensartet, er oplevelsen, og håndteringen af symptomerne en anden snak.
Symptomer på stress hos børn: Vigtige tegn og råd til forældre
Stress er ikke kun et voksenfænomen; børn kan også opleve stress, og det kan manifestere sig på mange forskellige måder.
At være opmærksom på symptomer på stress hos børn er afgørende for forældre og andre omsorgspersoner, så de kan hjælpe barnet med at håndtere udfordringerne og fremme en sund udvikling.
Fysiske symptomer på stress hos børn
-Kan være svære at opdage, men inkluderer ofte:
- Mavepine
- Hovedpine
- Søvnproblemer
- Nedsat appetit
Børn kan også udvikle hududslæt eller klage over diffuse smerter uden en åbenbar årsag. Disse symptomer kan forveksles med almindelige børnesygdomme, så det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle mønstre eller tilbagevendende klager.
Psykiske symptomer på stress hos børn
-Kan typisk omfatte:
- Overdreven bekymring
- Angst
- Tristhed
- Irritabilitet
Børn kan blive mere tilbagetrukne, miste interessen for leg og skoleaktiviteter, eller have svært ved at koncentrere sig og huske ting. Ændringer i humør og adfærd, som at græde mere end normalt eller reagere voldsomt på mindre problemer, kan også være tegn på stress.
Adfærdsmæssige symptomer på stress hos børn
-Inkluderer ændringer i søvnmønstre, såsom at have svært ved at falde i søvn eller vågne ofte om natten.
-Børn kan begynde at tisse i sengen igen, selvom de tidligere har været tørre om natten.
-Nogle børn kan også udvikle nervøse vaner som neglebidning, hårtrækning eller andre selvskadende adfærdsmønstre.
-Et fald i skolepræstationer eller problemer med at følge med i skolen kan også være et advarselstegn.
For at hjælpe børn med at håndtere stress
-Er det vigtigt for forældre at skabe en tryg og støttende atmosfære derhjemme.
Regelmæssige rutiner, åben kommunikation og tid til afslapning og leg kan gøre en stor forskel.
Det er også vigtigt at lytte til barnets bekymringer og tage dem alvorligt. Hvis stresssymptomerne vedvarer eller forværres, kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en børnelæge, psykolog eller anden sundhedsfaglig professionel.
Ved at være opmærksom på disse symptomer
-Og reagere hurtigt kan forældre hjælpe deres børn med at udvikle sunde coping-strategier og fremme deres mentale og fysiske trivsel. Børn, der lærer at håndtere stress tidligt i livet, er bedre rustet til at tackle fremtidige udfordringer.
Dette afsnit om symptomer på stress hos børn er designet til at give maksimal værdi til læserne ved at kombinere praktisk information med brugbare råd, samtidig med at det er SEO-optimeret for at sikre synlighed og relevans på søgemaskinerne.
Alle stress-symptomer er vigtige signaler
Symptomer på stress er altid vigtige signaler, der fortæller dig, at du har brug for at justere noget og tilpasse dig situationen.
Symptomer som stressbetinget hovedpine eller vægttab, der er længerevarende, vil automatisk nedsætte vores evne til at komme ovenpå igen.
Hukommelsesbesvær, angst og depression vil påvirke vores evne til at fungere i hverdagen og derved stresse os yderligere.
*Signaler på stress kan opfattes som advarselssignaler, eller advarselstegn, der i større eller mindre grad beder dig om at stoppe op, og gøre noget – nu!
Vi har lavet en dedikeret artikel om emnet, du finder den her:
Ideen med artiklen er at alle advarselstegnene er opdelt i kategorier, så du kan se om dine tegn er mere eller mindre alvorlige.
Nu kender du til symptomerne på stress, men ved du også hvad stress er?
Læs vore populære artikel: Hvad er stress, og få det fulde overblik over fænomenet.
Stress symptomer – årsagen kan være en anden!
Rent bortset fra søvnløshed er der ingen af de nævnte symptomer på stress, der ikke kunne have en anden årsag.
Derfor skal du sørge for at blive undersøgt hos lægen hvis symptomerne varer mere end en uges tid.
Søvnløshed er et ÆGTE symptom på stress
Søvnløshed er et godt, og meget velegnet symptom at måle sit stress niveau med.
Det er ikke bare nogle få nætters søvn i ny og næ, eller op til en forestående begivenhed der er tale om.
Men problemer med at falde i søvn, eller at vågne op med tankespind midt om natten, og bruge timevis på at falde i søvn igen. Det er et sikkert tegn på stress; OG DET ER PÅ TIDE AT GØRE NOGET VED DET!
Symptomer på stress – sådan kommer du videre
Stress kan løses! Når du først har afkodet dine symptomer på stress, er det tid til at gøre noget ved det. Livet er alt for kort til at være stresset.
Tal med arbejdsgiver, leder, familie, venner eller en professionel stressbehandler for at finde de rette løsninger for dig.
Symptomer på stress - FAQ
Hvad er de mest almindelige fysiske symptomer på stress?
De mest almindelige fysiske symptomer på stress inkluderer hovedpine, hjertebanken, maveproblemer og vægtsvingninger.
Hvordan kan jeg vide, om mine symptomer skyldes stress?
Hvis dine symptomer varer længere end en uge og påvirker din daglige funktion, er det en god idé at tale med en læge for at udelukke andre årsager.
Kan stresssymptomer forsvinde af sig selv?
Milde stresssymptomer kan forsvinde, når den udløsende faktor fjernes, men vedvarende stress kræver ofte, at du aktivt ændrer din livsstil og måske søger professionel hjælp.
Henvisningsliste til dokumentation for artiklen: Symptomer på stress
Her er en henvisningsliste med links til god videnskabelig dokumentation om stresssymptomer og stresshåndtering anvendt i denne artikel:
1. American Psychological Association – Understanding Chronic Stress
2. National Institute of Mental Health – 5 Things You Should Know About Stress
3. Mayo Clinic – Stress Symptoms: Effects on Your Body and Behavior
4. Harvard Health – Understanding the Stress Response
Se vores serviceområder
Serviceområder – Coaching på din hjemme adresse:
-
- Coaching Skælskør
Serviceområder – Hypnose på din hjemme adresse
Serviceområder – Terapi på din hjemme adresse
-
- Terapi Skælskør
Vil du med på udviklingsrejsen?
Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Det siger vores kunder...
Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.
Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.
Har du et spørgsmål til os?
Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.
Du kan også tage et kig i vores artikler