Hvad er Mental Load?
Mental load er en usynlig, men alligevel tung byrde, som mange af os bærer i hverdagen. Denne byrde omfatter alt fra at holde styr på familiens kalender, huskelister og daglige gøremål til at jonglere arbejde og personlige forpligtelser.
Mental load kan føre til stress, udbrændthed og følelsen af at være overvældet, hvilket påvirker vores mentale og fysiske sundhed. Men hvad er mental load egentlig, og hvordan kan vi håndtere det effektivt? I denne dybdegående guide vil vi udforske begrebet mental load, dets årsager og konsekvenser samt præsentere konkrete strategier til at reducere denne belastning.
Uanset om du er en travl forælder, en hårdtarbejdende professionel eller bare ønsker at finde mere balance i dit liv, vil denne artikel give dig de værktøjer og indsigter, du har brug for til at lette din mentale byrde. Læs videre for at opdage, hvordan du kan tage kontrollen tilbage og skabe en mere harmonisk hverdag.
Se vores 4 nyeste artikler
Hypnose specialer:
Klik og læs om vores specialer inden for avanceret klinisk hypnose og hypnoterapi:
Indholdsfortegnelse - Hvad er mental load
klik på videoen og få en klar og tydelig introduktion til mental load. Den varer kun 4 minutter; og så vil den hjælpe dig med at få meget mere ud af artiklens detaljer, når vi dykker ned i forklaringen på spørgsmålet, hvad er mental load?
Definition af Mental Load
Definition af mental load: Mental load, også kendt som kognitiv belastning, refererer til den usynlige arbejdsbyrde, der involverer planlægning, organisering og overvågning af daglige gøremål og ansvar, især i hjemmet og familien. Det omfatter den mentale energi, der bruges på at huske, koordinere og sikre, at alt bliver gjort, og kan føre til stress og udbrændthed, hvis det ikke håndteres effektivt.
Hvad er mental load?
Forestil dig at du hele tiden jonglerer med en usynlig bold, en bold, der konstant skifter form og vægt. Denne bold repræsenterer den mentale byrde eller “mental load,” som mange mennesker, især kvinder, bærer i deres daglige liv. Det er den usynlige indsats, der går ud på at organisere, planlægge og huske alle de små detaljer, der får en husstand og et liv til at fungere. Men hvad er mental load præcist, og hvorfor er det så vigtigt at forstå dette begreb i dybden?
Mental load
– Også kendt som kognitivt arbejde eller usynligt arbejde, er den mentale energi, der bruges på at tænke over, planlægge og organisere alle de daglige opgaver og forpligtelser. Det er den konstante strøm af tanker og bekymringer om, hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, og hvordan det skal gøres. Denne byrde omfatter alt fra at huske familiemedlemmernes fødselsdage til at koordinere børns aktiviteter, planlægge måltider, og sørge for, at der altid er toiletpapir i huset. Det er også at holde styr på deadlines på arbejdet, tage sig af økonomiske forpligtelser, og sikre, at hjemmet fungerer effektivt.
En vigtig dimension af mental load er
-At det ofte er usynligt og uanerkendt. Fordi det er et indre arbejde, er det let at overse og undervurdere det. Mange, der bærer den mentale byrde, føler, at deres indsats ikke bliver anerkendt eller værdsat, hvilket kan føre til følelser af frustration og udbrændthed. Dette usynlige arbejdspres kan have betydelige konsekvenser for mental sundhed, da det konstant at være mentalt “på” kan føre til kronisk stress og angst.
En af de mest omtalte aspekter af mental load er
-At det ofte ses som en kvindeting. Traditionelt har kvinder båret størstedelen af husarbejdet og omsorgsarbejdet, selv når de også arbejder fuldtid uden for hjemmet. Denne trend afspejler dybe kulturelle og sociale normer om kønsroller, hvor kvinder ofte forventes at være de primære omsorgspersoner og hjemmearbejdere. Selv i moderne tid, hvor mange par deler huslige pligter mere lige, er det stadig ofte kvinderne, der bærer det mentale ansvar for at holde styr på alt.
Denne tendens kan spores tilbage til de traditionelle kønsroller
-Hvor kvinder blev set som de primære huslige omsorgspersoner, mens mændene var de økonomiske forsørgere. Selvom disse roller har udviklet sig, og mange mænd nu deltager aktivt i huslige pligter, har den mentale byrde ofte ikke skiftet lige så meget. Dette fører til, at mange kvinder føler, at de er de eneste, der virkelig holder styr på hjemmets indre funktioner, hvilket kan skabe en følelse af ensomhed og isolation i deres ansvar.
Det er også værd at bemærke
-At mental load ikke er begrænset til kvinder. Mange mænd oplever også denne byrde, især dem, der tager en aktiv rolle i husholdningen og børneopdragelsen. Forældre af samme køn, enlige forældre og folk i andre ikke-traditionelle familieenheder kan også opleve en betydelig mental byrde. Det er en universel udfordring, der kan påvirke alle, uanset køn eller familiekonstellation.
Men hvorfor er mental load så vigtig at adressere?
For det første kan det have en dybtgående indvirkning på en persons mentale og fysiske sundhed. Konstant at skulle være mentalt opmærksom og ansvarlig kan føre til kronisk stress, hvilket kan manifestere sig i fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Mentalt kan det føre til udbrændthed, angst og depression.
Derudover kan den mentale byrde påvirke relationer
Når en person føler sig overbelastet og ikke-anset i deres indsats, kan det skabe spændinger og konflikter i forholdet. Det kan også føre til, at den person, der bærer den største mentale byrde, føler sig fanget i deres rolle, hvilket kan skade deres selvværd og generelle livstilfredshed. At anerkende og dele den mentale byrde kan styrke relationer ved at skabe en mere ligeværdig og respektfuld dynamik.
Historien og oprindelsen af begrebet
Hvor stammer mental load fra?
Begrebet mental load stammer fra feministisk teori og sociologisk forskning, der undersøgte de ofte usynlige opgaver og ansvar, kvinder påtog sig i hjemmet ud over deres formelle arbejde. Det blev populært i mainstream diskussioner gennem tegneserien “You Should’ve Asked” af den franske kunstner Emma, som illustrerede, hvordan kvinder bærer byrden af at planlægge, organisere og overvåge huslige gøremål.
Denne usynlige arbejdsbyrde
-blev tydeliggjort som en kilde til ulige kønsfordeling i hjemmet, og begrebet mental load har siden været centralt i debatter om ligestilling, arbejdsdeling og mental sundhed.
Eksempler på mental load i dagligdagen
Der findes uoverskueligt mange eksempler på hvad der kan skabe mental load i hverdagen, men her kommer 10 meget typiske hverdags eksempler på mental load:
- Huske familiemedlemmers fødselsdage og planlægge fejringer
- Koordinere børns skole- og fritidsaktiviteter
- Planlægge og forberede måltider
- Holde styr på indkøbslister og huske at købe nødvendige varer
- Arrangere læge- og tandlægeaftaler for hele familien
- Overvåge og følge op på husholdningsopgaver som rengøring og tøjvask
- Huske deadlines og opgaver for både arbejde og hjemmeliv
- Organisere og planlægge ferier og familieudflugter
- Sørge for, at regninger bliver betalt til tiden
- Holde styr på huslige vedligeholdelsesopgaver og reparationer
Årsager til mental load
Årsagerne til mental load er komplekse og involverer en kombination af individuelle, kulturelle og samfundsmæssige faktorer.
Kvinder oplever ofte en større mental load
-På grund af traditionelle kønsroller og forventninger, der dikterer, at de tager ansvar for hjemmet og familien. Denne kønsbaserede arbejdsdeling kan være internaliseret fra en tidlig alder og fortsætte gennem voksenlivet, på trods af ændringer i samfundsnormer.
Arbejdsmæssige krav og karriereambitioner
-Kan også bidrage til mental load, da professionelle ofte står over for presset med at balancere arbejds- og familieliv. Teknologiske fremskridt, selvom de tilbyder bekvemmelighed, kan også øge den mentale belastning ved at kræve konstant opmærksomhed og administration af virtuelle opgaver.
Personlige årsager til mental load
-Kan variere betydeligt mellem mænd og kvinder, men fælles for begge køn er det ofte en kombination af samfundsmæssige forventninger, personlige præferencer og individuelle ansvarsområder. For kvinder kan det involvere en følelse af ansvar for at opretholde familiens daglige rutiner og velfærd, herunder børnepleje, huslige opgaver og socialt engagement. Dette kan være forstærket af traditionelle kønsroller og forventninger til, at kvinder skal være “hjemmets leder”.
Mænd oplever også mental load
-Men det kan manifestere sig anderledes. For mange mænd kan det indebære at balancere kravene fra karriere og arbejde med familiens behov og forpligtelser. Dette kan inkludere økonomisk ansvar, vedligeholdelse af hjemmet og at være en støttefigur for partner og børn. Samtidig kan mænd også føle et pres for at opretholde en vis standard for personlig præstation og succes, både på arbejdspladsen og derhjemme.
Uanset køn
-Kan personlige årsager til mental load opstå fra ønsket om at skabe en stabil og tilfredsstillende tilværelse for sig selv og deres familier, men det kan også være resultatet af interne forventninger om perfektionisme eller manglende støtte til at dele byrderne med andre. Dette skaber en kompleks dynamik, hvor individuelle perspektiver og livsstile spiller en væsentlig rolle i, hvordan mental load opleves og håndteres.
Konsekvenser af Mental Load
Mental load kan desværre have store negative konsekvenser, og oven i købet på flere forskellige områder.
Psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser
De psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser ved mental load kan være betydelige. Mennesker, der oplever en høj grad af mental load, kan føle sig konstant stressede, overvældede og udbrændte. Den konstante bekymring og ansvarstagning kan føre til angst og følelsesmæssig udmattelse, som igen kan føre til udbrændthed. Derudover kan det påvirke evnen til at koncentrere sig og træffe beslutninger, hvilket kan føre til nedsat produktivitet både hjemme og på arbejdspladsen. Langvarig mental load kan også påvirke søvnkvaliteten og generelle velbefindende, hvilket gør det svært at opretholde en sund balance mellem arbejde, familie og personlige behov.
Fysiske helbredsproblemer
Mental load kan føre til en række fysiske helbredsproblemer på grund af den vedvarende stress og belastning, det medfører. Hyppige symptomer inkluderer søvnforstyrrelser såsom søvnløshed eller urolig søvn, som kan forværre træthed og nedsat koncentration. Den konstante stress kan også påvirke immun systemet negativt, hvilket gør en mere tilbøjelig til at få sygdomme og infektioner.
Desuden kan muskelspændinger, hovedpine og fordøjelsesproblemer være almindelige fysiske reaktioner på mental load. Langvarig eksponering for høj mental belastning kan bidrage til udviklingen af mere alvorlige tilstande som hypertension (højt blodtryk), hjerteproblemer og andre kroniske sygdomme. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere og reducere mental load for at bevare både mental og fysisk sundhed.
Sociale og relationelle påvirkninger
Sociale og relationelle påvirkninger af mental load kan være betydelige. Det kan føre til stress og frustration, hvilket påvirker ens evne til at engagere sig fuldt ud i relationer. For eksempel kan en høj mental load betyde, at man har mindre tid og energi til at kommunikere og være til stede i familie- og venskabsrelationer. Det kan også skabe misforståelser og konflikter, hvis partneren eller familien ikke forstår den omfattende mentale byrde, man bærer. Dette kan i sidste ende påvirke både individets mentale sundhed og kvaliteten af deres relationer.
Identifikation af Mental Load
Som det er tilfældet med alt andet, er der selvfølgelig behov for at kunne forholde sig til begrebet; mental load. Af den årsag kan vi kigge på de forskellige tegn og symptomer der findes:
Tegn og symptomer på Mental Load:
- Gentagne tanker om ubesvarede opgaver og gøremål
- Følelse af konstant overvældelse
- Svært ved at slappe af eller være til stede i nuet
- Søvnproblemer og træthed
- Hyppige hovedpiner eller fysiske spændinger
- Nedsat koncentration og hukommelse
- Følelse af skyld eller utilstrækkelighed
- Manglende motivation eller interesse i tidligere elskede aktiviteter
- Irritabilitet eller hurtig til vrede
- Svært ved at træffe beslutninger
Hvordan man måler og vurderer mental load
Måling af mental load involverer typisk brug af både subjektive og objektive metoder. Subjektive metoder inkluderer spørgeskemaer eller interviews, hvor individer selv vurderer deres oplevelse af mentalt pres og belastning.
Objektive metoder kan omfatte brug af teknologi som eye-tracking eller EEG, der måler fysiologiske reaktioner for at vurdere kognitiv belastning mere direkte.
Kombinationen af disse tilgange giver et mere nuanceret billede af, hvordan mentalt arbejde påvirker en persons evne til at håndtere opgaver og stress i hverdagen.
Hvis du vil have en indikation af dit mental load kan du finde vores mental load test her.
personlige historier og case-studies om mental load
Maria, en enlig mor til to små børn, jonglerer med fuldtidsarbejde og huslige pligter. Hun føler konstant pres for at balancere børnenes skoleaktiviteter, sundhedspleje og daglige rutiner, samtidig med at hun skal være produktiv på arbejdet.
Jonas, en ung studerende, oplever stress fra at holde styr på deadlines, projektarbejde og sociale forpligtelser. Han finder det udfordrende at opretholde en balance mellem studier og personlig udvikling uden at føle sig overvældet.
Emma, en erfaren leder i en travl virksomhed, står over for konstante krav fra sit team, kunder og ledelse. Hun bruger meget tid på at koordinere projekter, løse problemer og sikre, at alle deadlines overholdes, hvilket belaster hendes mentale ressourcer.
Thomas, en ægtefælle til en partner med en krævende karriere, tager sig af de fleste huslige pligter og børnepasning. Han føler sig ofte overbelastet af det ekstra ansvar, som traditionelle kønsroller og karrierevalg medfører.
Laura, en freelance grafisk designer, skal jonglere med både kreative projekter, kundekommunikation og regnskabsføring. Hun finder det udfordrende at skabe en arbejdslivsbalance, der ikke overskrider hendes mentale grænser.
Anders, en nyuddannet ingeniør, står over for en stejl læringskurve på sit første job. Han føler sig presset til at lære nye færdigheder og imponere sine overordnede, hvilket bidrager til en betydelig mental belastning.
Karen, en pensioneret ægtefælle, oplever at skulle koordinere ægtefællens lægeaftaler, medicinadministration og daglige plejebehov. Selvom hun nyder at være omsorgsperson, er det en konstant kilde til bekymring og mentalt arbejde.
Mikkel, en single-entreprenør, har ansvaret for at drive sin egen virksomhed og tage sig af alt fra salg og marketing til bogføring og kundesupport. Han føler sig ofte overvældet af at være en “enmandshær” og tage alle beslutninger alene.
Sophie, en højtydende gymnasielærer, administrerer en hektisk klasseplan, evaluering af elever og forældrekontakt. Hun finder det udfordrende at balancere det pædagogiske ansvar med sine egne personlige og familiemæssige forpligtelser.
Oscar, en veteran i det militære, oplever eftervirkningerne af PTSD og skal håndtere både personlig terapi og støtte til sine medveteraner. Han oplever en konstant følelsesmæssig og mental belastning fra sine oplevelser og den løbende bearbejdning af dem.
Kildehenvisninger til videnskabelig dokumentation om mental load
Her er en lille liste over kilder, der kan bruges til at finde information om emnet mental load og dens indvirkning, samt diskussionen omkring det som en særlig kvindeting:
The New York Times – The Gender Wars of Household Chores: A Feminist Comic
Vox – The gender wars of household chores: A feminist comic
The Atlantic – The Concept Creep of ‘Mental Load’
Disse kilder giver en bred indsigt i emnet mental load og hvordan det påvirker især kvinder. Artiklerne dækker personlige beretninger, videnskabelig forskning, og diskussioner omkring kønsroller og kultur, der bidrager til forståelsen af denne usynlige byrde.
Strategier til at reducere mental load
Mental load er en helt naturlig ting, når nu man er et menneske, men det må ikke blive til mental overload. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sit mental load, for det er gennem opmærksomhed og bevidsthed du kan gøre noget ved det.
Vi har skrevet en artikel der hedder:
Klik: ⇓ SÅDAN REDUCERER DU DIT MENTALE LOAD ⇓
I artiklen finder du en komplet guide til at komme til at arbejde med at reducere dit mentale load ved hjælp af rådgivning og mentale strategier. Ligesom denne artikel er “sådan reducerer du dit mentale load” en dybtgående artikel, så sæt lidt tid af. Her er nogle af punkterne fra artiklen (til inspiration):
– Planlægning og organisering
– Delegering og teamwork
– Tidsstyring og automatisering
– Selvomsorg og stresshåndtering
-Specifikke tips for kvinder
– Kommunikation og forventningsstyring
– Arbejde-familie balance
– Netværk og supportgrupper
-Specifikke tips for mænd
– Aktiv involvering i hjemmet
– Stresshåndtering og mental sundhed
– Kommunikation og klare roller
-Værktøjer og Ressourcer
– Apps og teknologier til tidsstyring
– Bøger og artikler om mental load
– Professionelle tjenester og support
-Forebyggelse af Mental Load
– Langsigtede strategier
– Hvordan man skaber en balanceret hverdag
– Fremtidige tendenser og forskningsområder
Sammenfatning og Konklusion
Artiklen “Hvad er mental load” har udforsket begrebets kompleksitet og betydning i hverdagen.
Opsummering af de vigtigste punkter
Vi har set, hvordan mental load refererer til den usynlige arbejdsbyrde af planlægning, koordinering og overvågning, især i hjemmet og familien.
Mænd og kvinder
-Rammes ligeligt af mental load. Dog er der forskelle på i hvilken grad, ligesom der findes visse kønsrolle mønstre der har indflydelse.
Denne belastning
-Kan føre til stress, udbrændthed og påvirke både fysisk og mental sundhed.
Årsagerne til mental load
-Spænder fra kønsrolleforventninger og arbejdsmæssige krav til teknologiske påvirkninger, der kræver konstant opmærksomhed.
Sociale og relationelle påvirkninger
-Omfatter reduceret tilstedeværelse i relationer og øget konfliktpotentiale.
Identifikation af mental load
-Kan manifestere sig i symptomer som konstant overvældelse, søvnproblemer og følelse af utilstrækkelighed.
Måling af mental load
-Involverer subjektive vurderinger samt objektive metoder som teknologisk overvågning af fysiologiske reaktioner.
Case studies har vist
-Hvordan enkeltpersoner i forskellige livsfaser og professioner oplever og håndterer denne mentale belastning.
At forstå og håndtere mental load
-Kræver bevidsthed, planlægning og støtte, hvilket kan bidrage til at skabe en mere balanceret og sund livsstil.
Opfordring til handling
Når det kommer til mental load, er det på tide at sætte en stopper for den usynlige superhelt i os alle: multitaskeren! Lad os sammen erklære krig mod den mentale overbelastning ved at genoverveje vores tilgang til opgaver og ansvar.
Fra at delegere huslige pligter til at lære kunsten at sige nej til overflødige forpligtelser – det er på tide at give vores mentale ro en velfortjent ferie. Så lad os gå i gang med at lette byrden, grine ad livets kaos og omfavne en mere afslappet tilgang til at være både produktive og sunde. Gør det for din mentale velvære, og gør det for muligheden for at have mere tid til at nyde livets små, glædelige øjeblikke.
Yderligere ressourcer og læsning om mental load
Her kommer en lille liste over forfattere og deres bogtitler som er udkommet på dansk:
“Mental Load: Den usynlige arbejdsbyrde” af Camilla Kølsen Petersen
“Balancen i hverdagen: Om stress og mental load” af Lene Fenger-Krog
“Stress og mental load: En praktisk guide” af Mette Møller
“Mental load: Hvordan det påvirker familien” af Anne Sophie Bøtker
“Kvinders arbejde: Om ulighed og mental load” af Karen Sjørup
“Balancegang: Hvordan du undgår stress og mental overload” af Karin Isberg
“Mental overload: Forståelse og håndtering” af Morten Remar
“Familien og mental load: En ny måde at forstå” af Lone Gjørtsvang
“Arbejdsliv og mental load: Hvordan man navigerer i moderne arbejdspladser” af Mette Thygesen
“Hvordan man bryder cyklussen af mental overload” af Christiane Sanderson
FAQ: Hvad er Mental Load?
Hvad betyder begrebet "mental load"?
Mental load refererer til den usynlige arbejdsbyrde, der involverer planlægning, organisering og styring af dagligdagens opgaver og ansvar. Det inkluderer alt fra at huske aftaler, indkøbslister, børns aktiviteter til at holde styr på husholdningens behov.
Hvordan påvirker mental load ens daglige liv?
Mental load kan føre til stress, udmattelse og følelsen af at være overvældet, da det konstant kræver mental energi og opmærksomhed. Det kan også påvirke ens produktivitet og mentale sundhed negativt.
Hvem bærer typisk den største del af mental load i en husstand?
Traditionelt har kvinder båret den største del af mental load i mange husstande, selvom mænd i stigende grad også tager del i denne usynlige arbejdsbyrde. Forventninger og kulturelle normer spiller en stor rolle i denne dynamik.
Hvordan kan man dele mental load mere ligeligt i en husstand?
Kommunikation er nøglen. Det er vigtigt at diskutere og fordele opgaverne retfærdigt. At lave lister, kalendere og dele ansvar kan hjælpe med at sikre, at ingen føler sig overbelastet. Regelmæssige tjek-ins kan også hjælpe med at justere arbejdsbyrden efter behov.
Hvilke strategier kan hjælpe med at reducere mental load?
- Outsourcing: Hvis det er muligt, kan visse opgaver outsources, f.eks. rengøring eller børnepasning.
- Digitalisering: Brug af apps og digitale værktøjer til at organisere opgaver og påmindelser.
- Prioritering: Lær at sige nej til overflødige opgaver og fokusér på det vigtigste.
- Selvpleje: Sørg for at tage tid til dig selv for at genoplade og undgå udbrændthed.
Kan mental load påvirke parforholdet?
Ja, mental load kan skabe spændinger i parforholdet, især hvis én partner føler, at de bærer en uforholdsmæssig stor del af ansvaret. Åben kommunikation og fælles indsats for at dele arbejdsbyrden kan hjælpe med at bevare harmonien.
Hvad er tegnene på, at du oplever en høj mental load?
Tegn kan inkludere konstant træthed, glemsomhed, irritabilitet, søvnproblemer og en følelse af at være overvældet af selv små opgaver. Det er vigtigt at være opmærksom på disse tegn og tage handling for at reducere belastningen.
Hvordan kan arbejdspladser støtte medarbejdere med mental load?
Arbejdspladser kan støtte ved at tilbyde fleksible arbejdsordninger, skabe en kultur af balance mellem arbejdsliv og privatliv, og tilbyde ressourcer som rådgivning og stresshåndteringsprogrammer. At anerkende og værdsætte medarbejderes indsats kan også gøre en stor forskel.
Er der en sammenhæng mellem mental load og kønsroller?
Ja, der er ofte en sammenhæng, hvor traditionelle kønsroller kan diktere, at kvinder tager mere ansvar for huslige og familiemæssige opgaver. Ændringer i disse normer og mere ligestilling kan hjælpe med at fordele mental load mere jævnt.
Hvordan kan man støtte en partner, der bærer en tung mental load?
Lyt til partnerens bekymringer, vær proaktiv i at påtage dig opgaver uden at blive bedt om det, og vis anerkendelse for deres indsats. Regelmæssige samtaler om, hvordan opgaver kan fordeles mere ligeligt, kan også være til stor hjælp.
Ved at forstå og tage hånd om mental load kan vi skabe en mere balanceret og harmonisk hverdag, både i hjemmet og på arbejdspladsen.
Vil du med på udviklingsrejsen?
Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Det siger vores kunder...
Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.
Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.
Har du et spørgsmål til os?
Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.
Du kan også tage et kig i vores artikler
