Indholdsfortegnelse - Hvad er stress?
Hvad er stress?
Stress er en tilstand, som mange af os kender alt for godt. Fra stramme deadlines på arbejdet til kravene fra familielivet, kan stress snige sig ind og overtage vores hverdag.
Men hvad er stress egentlig, og hvordan påvirker det vores krop og sind? Denne artikel dykker dybt ned i, hvad stress er, hvad der forårsager det, og hvordan vi bedst kan håndtere det for at leve et sundere og mere balanceret liv.
Læs videre for at få indsigtsfulde råd og praktiske tips til at tage kontrol over stressen, før den tager kontrol over dig. Eller måske er en af dine nærmeste blevet stressramt? Så kan det hjælpe dig i situationen, at du grundlæggende forstår hvad stress er.
Du kan også vælge at se vores lille explainer video, hvor vi viser dig hvad stress er for noget, og hvordan du bedst håndterer stressudfordringer:
Hvad er stress?
Stress er en kortere eller længerevarende overbelastnings tilstand, som udløses når man oplever at befinde sig i en truende, eller krævende situation. Når du oplever stress, kaldes det for at du er stresset.
Kortvarig stress
Periodisk, kortvarig stress kaldes for akut stress, og det er typisk ikke noget problem, nærmere tværtimod; din krop hjælper dig med at præstere ekstraordinært, i en begrænset periode.
Langvarig stress
Langvarig stress, er derimod en helt anden sag! Langvarig stress kaldes også for kronisk stress, og det betyder at din krop, og sind, er konstant overbelastet. Du kan sammenligne det med at du kører i en bil med speederen i bund, i 1. gear, time efter time, mens motoren bliver varmere og varmere. Det er selvfølgeligt ikke holdbart i længden, med mindre du gerne vil sidde tilbage med en ødelagt motor.
Stress udløseren
Stress udløses af det der, med et fint ord, kaldes for stressrespons. Stressresponsen er en biologisk mekanisme, som udløser stresshormoner. Stressresponsen kan se som en overlevering fra vores forhistoriske forfædre (og mødre :-)). Altså dengang der virkelig var brug for at kunne kæmpe eller flygte for livet. Fordi, den dag i dag, er det stadig kæmp eller flygt instinktet der udløses, når kroppen udløser stressrespons.
De primære stresshormoner er:
Adrenalin – Udløses hurtigt ved akutte stressreaktioner og gør kroppen klar til kamp eller flugt. Det øger puls, blodtryk og energiniveau.
Noradrenalin – Ligner adrenalin og spiller en rolle i at øge opmærksomhed og fokus under stress.
Kortisol – Det vigtigste langtidsstresshormon, som hjælper kroppen med at håndtere langvarig stress. Det øger blodsukkeret og undertrykker immunsystemet midlertidigt.
Disse hormoner spiller en afgørende rolle i kroppens stressrespons og kan påvirke både fysisk og mentalt velvære over tid.
Symptomer og tegn på stress
Hvad er stress symptomer? For rigtig mange mennesker skaber det store problemer, at vi hver især har så lidt viden om stress.
Af den årsag sker der ofte det at forbigående, kortvarig stress, udvikler sig og bliver mere kronisk og langvarigt.
En af de måder du kan undgå at stress-toget køre dig over, er ved at lære, og forstå alle symptomerne på stress, – og der er mange.
Symptomerne taler til dig (uden ord)
De mange forskellige stress symptomer fortæller dig noget om hvor du befinder dig i dit stress niveau, og derved også hvad du har brug for at foretage dig, for at komme ud af en eventuel voksende kronisk stress tilstand.
Stress symptomerne er IKKE problemet
Symptomer er altid et tegn på at er et underliggende problem, og det gælder også stress symptomer.
Du kender sikkert begrebet: Symptom behandling! Som bekendt er det en dårlig løsning, fordi symptombehandling ikke løser problemet, og derfor:
Husk at stress symptomer altid peger på en dybereliggende problem, og på den måde er dine symptomer på stress alene en værdifuld metode til at du kan skabe indsigt og overblik, så du kan ligge en stresshåndterings plan.
Hvorfor bliver vi stressede?
Der er rigtig mange årsager til at vi mennesker bliver stressede, men nu ved du jo allerede at vi alle bærer på den her stressrespons.
Så spørgsmålet er: Hvad er det der udløser stressresponsen? Og svaret er: “Alt hvad du opfatter som et tilstrækkeligt stort problem”.
Eller med andre ord kan man sige, at når du oplever at befinde dig en tilstrækkelig problematisk situation, trigges din stressrespons.
Hvad er stress, og hvorfor bliver du stresset? Eksempler fra dit hverdagsliv
På arbejdet:
Arbejdsrelateres stress kan (bør) opdeles i to kategorier: Indre stresspåvirkninger, og ydre stresspåvirkninger:
- Indre stresspåvirkninger:
- Dine egne mål og forventninger er krævende eller urealistiske
- Perfektionisme omkring opgaveløsning
- Tidsoptimisme
- Modstand på kritik fra andre
- Hjælpe- andre syge og overansvarlighed
- manglende pauser og afkobling gennem dagen
- Ydre stresspåvirkninger:
- Deadline pres / urealistiske deadlines
- Mobning
- Konstant kritik
- Manglende, eller utilstrækkelig information
- Dårlig arbejdsplads kultur
- For højt pace, og manglende pauser
- Overarbejde
I privatlivet:
- Indre stresspåvirkninger:
- Dine egne standarder
- Perfektionisme
- Tidsoptimisme manglende tidsstyring
- Modstand på kritik
- Hjælpe-andre-syge og overansvarlighed
- Utilfredshed, irritation, frustration, vrede
- Manglende stimulering
- Ydre stresspåvirkninger:
- Pligter
- Mental (over) load
- Forventninger fra familie
- Manglende eller utilstrækkelig kommunikation
- Rod og manglende struktur
- Manglende fysisk aktivitet
- Dårligt fungerende parforhold, relationer
Hvordan udvikles stress
Når vi kigger på spørgsmålet, hvad er stress, må vi naturligvis også vide hvordan stress udvikles.
Stress er en biologisk, og fuldautomatisk respons som alle mennesker (og Pattedyr i øvrigt) er i besiddelse af. Stressresponsen er vores måde at mobilisere ekstra ressourcer, i form af energi, og fokus, i truende, eller krævende situationer.
Stressresponsen er styret af det autonome nervesystem, som hele tiden prioriterer om vores krop skal restituere, fordøje, heale, eller hvile på den ene side, eller om kroppen skal kæmpe eller flygte.
På den måde er stress både en nødvendig, og hensigtsmæssig indbygget funktion, i den måde vi hver især fungerer på som mennesker.
Stress triggere
Men stressresponsen skal jo have et signal for at starte op, og den signalgiver kaldes for en stress trigger.
Stress triggere er bestående af alle de situationer, hændelser, eller forhold, som du opfatter som truende eller krævende. For eksempel, kunne det være en deadline på arbejdet; den er stram, og du er ikke sikker på at du kan nå det! Hvis du ikke når at løse opgaven, er konsekvensen alvorlig, det vil måske betyde et økonomisk tab, eller en mistet kunde. ÅH nej, jeg må kæmpe! På den måde kan en deadline være en stress trigger, men det kunne ligeså godt være chefens særligt dårlige humør, en tirsdag morgen, som triggede din stressrespons.
Stressreaktioner
Når din stressrespons er blevet trigget, vil du typisk glide ind i en stressreaktion. I de to eksempler med deadline, og chefens dårlige humør, kunne dine stressreaktioner f.eks. være at du, i forbindelse med deadlinen, lukker dig inde i dig selv, bliver lidt kort for hovedet, når dine kollegaer beder om hjælp. I forhold til chefens ultra-dårlige humør kunne det være at du stivner, og bliver tavs, og måske lidt rød i hovedet.
På den måde hænger din stressrespons sammen med dine stress triggere, og afføder en stressreaktion.
Hvis du ikke løbende forholder dig til, og håndterer de tre elementer i din stressmotor, vil du uvægerlig bevæge dig videre i de 4 stress faser.
De 4 stress faser
Hvad er stress? Stress er et ord og et begreb, der til stadighed anvendes i flæng! “Jeg er stresset” siger jeg til mig selv, men i virkeligheden har jeg bare travlt!
“Jeg tror du er stresset!” er et andet eksempel, – “nej nej” bliver der svaret – “Det er ingenting, jeg skal bare lige være færdig med renoveringen”
Så hvad er stress?
Svaret er at stress er mange ting, og for at kunne forholde sig til sit eget stress niveau, og andres situation med stress, er det en god iden at kende til de forskellige stress faser man bevæger sig igennem.
Stressfaserne
Der er 4 forskellige stress faser, fra let, forbigående stress til alvorlig kronisk stress. Men sagen er at stress udvikler sig, og akkumulerer. De fire stress faser kaldes for:
- Alarmfasen
- Modstandsfasen
- Udmatningsfasen
- Kollapsfasen
Det er en ret overskuelig og simpel viden, du nemt kan læse op på, og sætte dig ind i, og jeg vil opfordre dig til at besøge vores artikel om de fire stress faser, hvor vi giver dig råd og vejledning om hvordan du kan forholde dig, i forhold dit din situation, og de fire stressfaser.
Konsekvenser af stress
Hvad er stress?
Du kan læse mere om de helbredsmæssige konsekvenser via dette link til:
Hvad er stress, set i form af konsekvenser? Stress kan have enorme, negative, konsekvenser, hvis det for lov til at løbe løbsk. Både personligt, helbredsmæssigt, socialt, arbejdsmæssigt og økonomisk.
Eller sagt på en anden måde:
Hvis du ikke sørger for at håndtere din stress i første, eller anden stress fase, er der sandsynlighed for at du bliver kronisk, langvarigt stresset.
Worst case stress-senarie
Hvis du ender i stressfase 4, kollaps-fasen, kan det betyde at du mister dit job, bliver ude af stand til at skaffe dig et nyt, du bliver måske skilt, du udvikler livsstil sygedomme, mister dine venner, din opsparing, og dit hus.
Alt det ønsker jeg selvfølgelig hverken for dig, eller nogle andre. Men når jeg maler fanden på væggen er det fordi at det faktisk allerede sket for en hel del af os, mere eller mindre. Og det behøver ikke at være sådan; hvis bare vi sætter os ordentligt ind i tingene, og begynder at forebygge, og håndtere vores begyndende stress.
Forebyggelse af stress
Nu ved du at stress handler om den indbyggede stressrespons, og du har et vist indtryk af hvad stress er for noget.
Du ved at det er muligt at anvende symptomer som et input til kortlægning af dine stress triggere, stressreaktioner, og du ved at du kan finde din situation i beskrivelsen af de 4 stress faser.
Så er det tid til at forebygge
Du forebygger stress ved, dagligt, at aflade stressbatteriet. Og stress afladningen den foregår ved hjælp af stresshåndterings øvelser.
Start med en god stresshåndterings plan
Der findes rigtig mange stresshåndteringsøvelser, men kunsten er at finde, og vælge netop de øvelser der passer til netop dig og din situation. Hvis du ikke laver dig en plan for din forebyggende stresshåndtering, er der desværre en pæn chance for at ender i puljen med alle de andre der ikke har fået det til at virke.
Vi har udgivet en super skarp, og simpel stresshåndterings plan som du frit kan gøre brug af:
SE ELLER DOWNLOAD STRESS HÅNDTERINGS STRATEGI OG PLAN HER
Stresshåndterings øvelser
Når du har udarbejdet din plan og din stresshåndterings strategi, er det på tide at finde nogle gode, effektive stresshåndterings øvelser, der passer præcis til dit behov.
Desværre er det ikke helt ualmindeligt, at det kan kræve lidt ekstra at komme i gang med sin forebyggende stresshåndtering. I mange situationer vil det kræve at du får lidt professionel støtte, f.eks. fra en stress coach. Og hvis du er havnet i stress fase 3 eller 4, er det ofte en helt anden sag; så skal der typisk stress behandling til.
Gratis guide til stressbehandling
Stress coaching
Stressbehandling
Hvis man er gået ned med stress, betyder det at man befinder sig i stress fase 3 eller 4, og det skal løses; bedst, og hurtigst muligt.
Hovedformålet er naturligvis at blive stress-fri, men som du sikkert er ved at forstå findes det begreb ikke rigtigt i virkeligheden: Vi er konstant udsat for stressrespons.
Det handler stadig om at kunne komme til at forebygge stress
Som kronisk stressramt er det langsigtede mål at blive i stand til at forebygge, og håndtere den fremtidige stressrespons.
Problemet er at når man er ramt af langvarig, kronisk stress, så er man ikke i stand til arbejde med forebyggende håndtering. dels er det jo for sent, men vigtigst: Man er fastlåst, både fysisk og mentalt.
Stressbehandlingens faser
Derfor handler professionel stressbehandling om at løse en ting af gangen:
Først arbejdes der på at løsne fastlåsningen:
Det gøres ved at hjælpe til med at fysiske stress ophobninger opløses, og forsvinder, og sideløbende arbejdes der på at de mentale fastlåsninger slipper sit tag, og den stressramte opnår et mere åbent mindset (Growth mindset)
Næste trin er støtte og hjælp:
Når fastlåsningerne har sluppet sit tag, fortsættes der med at skabe planer for fremtidig forebyggelse, og der kigges tilbage på tidligere oplevelse, og uddrages læring.
Som du sikkert kan se, er det ikke et quickfix at komme godt igennem et stresskollaps, men med den rette indsats, og hjælp kan det lade sig gøre.
Du kan klikke dig videre og læse vores artikler om rådgivning til at finde den rette stressbehandling, og se mere om stress hypnose, og stress coaching.
Hvad er stress FAQ
Hvad er stress?
Stress er en biologisk og psykologisk respons, der opstår, når vi føler os overvældet af krav eller udfordringer, som vi ikke føler os i stand til at håndtere. Det udløser frigivelse af stresshormoner som kortisol og adrenalin, der forbereder kroppen på at “kæmpe eller flygte”.
Hvad er symptomerne på stress?
Symptomerne på stress kan variere, men almindelige tegn inkluderer irritabilitet, angst, depression, træthed, hovedpine, muskelspændinger, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.
Hvad er årsagerne til stress?
Stress kan opstå fra mange kilder, herunder arbejdspres, personlige forhold, økonomiske problemer og større livsbegivenheder. Kronisk stress kan også være resultatet af daglige små stressfaktorer, der hober sig op over tid.
Hvordan påvirker stress kroppen?
Stress kan have en række negative helbredsmæssige konsekvenser, herunder hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, svækket immunsystem, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Langvarig stress kan også føre til psykiske problemer som angst og depression.
Hvordan kan man bedst håndtere stress?
Effektiv stresshåndtering inkluderer at identificere og tackle de underliggende årsager til stress, praktisere regelmæssig fysisk aktivitet, dyrke mindfulness og meditation, opretholde en sund livsstil og søge støtte fra venner, familie eller en sundhedsprofessionel.
Er stress altid dårligt?
Stress er ikke altid dårligt. Akut stress kan forbedre fokus og ydeevne i nødsituationer. Det er kronisk stress, der varer over længere tid, som har de mest skadelige virkninger på helbredet.
Kan stress forebygges?
Selvom det er umuligt at eliminere stress helt, kan mange strategier hjælpe med at forebygge eller reducere stressniveauer. Dette inkluderer god tidsstyring, regelmæssig motion, sund kost, tilstrækkelig søvn og opretholdelse af stærke sociale forbindelser.
Hvornår skal man søge hjælp for stress?
Hvis man oplever vedvarende stresssymptomer, der påvirker ens daglige liv og velvære, bør man søge hjælp fra en sundhedsprofessionel. Tidlig intervention kan forhindre alvorligere helbredsproblemer.
Kildehenvisninger til artiklen: Hvad er stress?
Her er en liste med videnskabelige kilder, der understøtter indholdet i artiklen om stress:
- Fysiologiske reaktioner på stress:
– Chrousos, G. P. (2009). Stress and disorders of the stress system. *Nature Reviews Endocrinology, 5*(7), 374-381. [Link]
(https://www.nature.com/articles/nrendo.2009.106)
- Langvarig stress og helbredsproblemer:
– Schneiderman, N., Ironson, G., & Siegel, S. D. (2005). Stress and health: Psychological, behavioral, and biological determinants. *Annual Review of Clinical Psychology, 1*, 607-628. [Link]
(https://www.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev.clinpsy.1.102803.144141)
- Symptomer på stress:
– McEwen, B. S. (2004). Protection and damage from acute and chronic stress: Allostasis and allostatic overload and relevance to the pathophysiology of psychiatric disorders. *Annals of the New York Academy of Sciences, 1032*(1), 1-7. [Link]
(https://nyaspubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1196/annals.1314.001)
- Effektive metoder til stresshåndtering:
– Salmon, P. (2001). Effects of physical exercise on anxiety, depression, and sensitivity to stress: A unifying theory. *Clinical Psychology Review, 21*(1), 33-61. [Link]
(https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0272735800000703)
- Mindfulness og meditation til stressreduktion:
– Chiesa, A., & Serretti, A. (2009). Mindfulness-based stress reduction for stress management in healthy people: A review and meta-analysis. *Journal of Alternative and Complementary Medicine, 15*(5), 593-600. [Link]
(https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/acm.2008.0495)
- Sund livsstil og stressreduktion:
– Farhud, D. D. (2015). Impact of lifestyle on health. *Iranian Journal of Public Health, 44*(11), 1442-1444. [Link]
(https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4703222/)
- Betydningen af social støtte ved stress:
– Cohen, S., & Wills, T. A. (1985). Stress, social support, and the buffering hypothesis. *Psychological Bulletin, 98*(2), 310-357. [Link]
Udbredelse: Hvor mange oplever stress?
Hvis du føler dig stresset, er du ikke alene. Hver femte dansker oplever alvorlige stresssymptomer i hverdagen. Faktisk viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at ca. 25% af danskerne rapporterer at have været ramt af stress inden for det seneste år. For nogle udvikler det sig til en kronisk tilstand. Hvert år sygemeldes op mod 35.000 personer på grund af alvorlig stress – det svarer til en by på størrelse med Ringsted, der hvert år må tage en pause fra arbejdet på grund af stress.
Alders- og kønsfordeling: Hvem rammes hårdest?
Når vi dykker ned i tallene, tegner der sig et klart billede: Kvinder er generelt mere udsatte for stress end mænd. Ifølge tal fra Stressforeningen har 33% af alle kvinder på et tidspunkt været sygemeldt med stress sammenlignet med 19% af mændene. Denne kønsforskel er særlig tydelig i de yngre aldersgrupper, hvor kvinder i alderen 25-34 år er blandt de mest udsatte.
Mænd oplever dog også stress, men deres symptomer kan være mindre synlige, indtil stressen når et alvorligt niveau. For eksempel er det mænd over 50 år, der oftest rammes af stressrelaterede hjerteproblemer, som følge af langvarig belastning.
Arbejdsrelateret Stress vs. Privatlivsstress
Når det kommer til årsagerne til stress, er der et interessant mønster. For mange danskere er arbejdspladsen den største kilde til stress. Faktisk er arbejdsrelateret stress ansvarlig for op mod 430.000 tabte arbejdsdage om året. Hårde deadlines, høje krav og manglende kontrol over arbejdsmængden skaber en giftig cocktail, der kan lede til sygemeldinger og udbrændthed.
Men stress er ikke kun en arbejdsrelateret problemstilling. I mange tilfælde opstår stress i privatlivet – og i nogle tilfælde bliver det en farlig kombination. Især familieansvar og økonomiske bekymringer er betydelige kilder til stress for både mænd og kvinder. Interessant nok viser undersøgelser, at kvinder oftere rapporterer privatlivsstress end mænd, hvilket kan skyldes en dobbeltrolle, hvor mange føler sig ansvarlige både for karrieren og hjemmet.
En Skjult Samfundsudfordring
Stress er ikke blot en personlig udfordring – det er et voksende samfundsproblem. Ifølge WHO vil stress og mentale lidelser i 2030 være den største sundhedsudfordring i verden. Med denne udsigt er det vigtigere end nogensinde at tage stress alvorligt og sætte ind med både forebyggelse og behandling.
Statistikker og fakta om stress i Danmark
Stress er en folkesygdom, der påvirker tusindvis af danskere hver eneste dag. Hvad der engang blev betragtet som en sjælden undtagelse, er nu en del af hverdagen for mange. Lad os dykke ned i tallene og få et overblik over, hvor udbredt stress er i Danmark – og hvem der rammes hårdest.
Det siger vores kunder...
Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.
Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.
Har du et spørgsmål til os?
Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.
Du kan også tage et kig i vores artikler
