Tegn på stress

Indhold på siden: Læs om tegn på stress, også de mere alvorlige. Det er dem vi kalder stress advarselstegn. Alle tegnene på stress, er delt op i kategorier, så du får et indtryk af alvorlighedsgraden, og derved får en ide om hvad du kan stille op med din situation.

Røde advarselstegn på stress betyder: STOP OP NU!

Punkterne nedenfor er særdeles typiske og alvorlige tegn på stress. Altså såkaldte advarselstegn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at stress-advarselstegnene kan skyldes andet end stress, for eksempel udbrændthed. Hvis du oplever alvorlige tegn på stress, bør du altid opsøge din læge. Læs eventuelt også en udtømmende beskrivelse af symptomer på stress.

  • Glemsom, Distræt, fraværende
  • Hudeksem / Kroniske sygdomme blusser op
  • Oplever smerter uden grund
  • Trang til at være alene
  • Øget indtagelse af alkohol – tobak – andre stimuli
  • Aggressiv adfærd
  • Ondt i maven. Fordøjelses problemer

Gule stress advarselstegn betyder pas på - Gør noget nu

Eksempler på stress tegn der betyder at du har brug for at handle NU!:

  • Lyst til at sove – træthed
  • Dårlig nattesøvn
  • Tanke mylder – bekymringer
  • Uro i kroppen
  • Irritation
  • Frustration
  • Hurtigere følelsesladet
  • Indadvendt

Grønne advarselstegn på stress: BARE KØR - men vær opmærksom

  • Forbigående hjertebanken
  • Tendens til at svede
  • Tør fornemmelse i munden
  • Kildren i maven
  • Lettere, forbigående Knugen i brystet / maven
  • Lettere anspændthed
  • Forbigående bekymringer

Røde og gule stress tegn! - Hvad gør jeg nu?

Uanset i hvilket stress niveau du befinder dig, er det meget vigtigt at du kommer ud af stress tilstanden, og ind i en god hensigtsmæssig tilstand, hvor tingene fungerer for dig. det afgørende er at du er opmærksom på de advarselstegn du oplever.

Når du oplever tegn på stress/advarselstegn vil det være godt at du:

  • Anerkender din tilstand – Vær ærlig over for dig selv
  • Tager advarselstegnene på stress alvorligt!
  • Taler med dine nærmeste og dit netværk om situationen, og hvad du oplever
  • Udforer dit indre verdenskort (det er der løsningen findes)
  • Prøver at ændre så meget som du har indflydelse på i din situation
  • Hvis du ikke opnår de resultater der er nødvendige, søg professionel hjælp
  • Hvis dine tegn på stress er gule eller røde vil jeg anbefale dig at søge professionel hjælp.

Overvej at tilmelde dig et forum for stressramte. Brug eventuelt Google, der findes efterhånden mange meget fine forums for erfaringsudveksling og selvhjælp. Du kan læse alt om Larsen & Ravn.dk´s tilbud om stress behandling, og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål om dine muligheder og din situation. Husk også vi er udkørende terapeuter, og vi kende alle tegn på stress.

Stress advarselstegn er ikke for sjovt.....

Der er en rigtig god grund til at vi i denne artikel taler om ADVARSELSTEGN. Du må virkelig love at tage din situation seriøst. Særligt hvis du oplever mange symptomer på stress fra den røde tegn på stress – liste. Stress er helbreds truende, og i værste fald livstruende, eller livs forkortende. Problemet med stress er at stresstilstanden ikke har nogen indbygget stopknap. Derfor vil man meget ofte opleve at stress bare bliver værre og værre, som tiden går. I hvertfald hvis man ikke gør noget ved det.