Når man søger hjælp fra en hypnotisør, eller hypnoterapeut, kan det være noget af en jungle at finde rundt i! Hvem skal man vælge? Hvem er den rette hypnotisør for netop mig?
Når man søger hjælp fra en hypnotisør, eller hypnoterapeut, kan det være noget af en jungle at finde rundt i! Hvem skal man vælge? Hvem er den rette hypnotisør for netop mig?

Sådan vælger du hypnotisør eller hypnoterapeut

Måske har du besluttet dig for at opsøge en hypnotisør? Men hvem skal du vælge, for der er rigtigt mange hypnotisører at vælge imellem.

Og jeg er nødt til at sige det som det er; hypnose branchen er lidt en ureguleret jungle at finde rundt i.

Derfor har jeg skrevet denne lille artikel, hvor jeg forsøger at give dig opskriften på at finde en rigtig dygtig og seriøs hypnotisør/hypnoterapeut, der kan hjælpe dig med dine udfordringer.

Du vælger bedst den rette hypnotisør ved at benytte disse 5 trin:

Klik og læs om vores specialer inden for avanceret klinisk hypnose og hypnoterapi:

Se vores 4 nyeste artikler

Picture of Linda Ravn

Linda Ravn

Ekspert i hypnose og hypnoterapi
januar 30, 2024

Inden du vælger - Tjek hypnotisørens uddannelse

Hypnose er et fag lige som alle andre fag, og lige som der er gode, og dårlige Tømrer, er der også (stor) forskel på hypnotisører.

Når du vurderer hypnotisørens uddannelses niveau, er der en ting du skal vide; – der er kæmpe stor forskel på hypnose og hypnoterapi! I virkeligheden er det nærmest hver sin ting, og det du har brug for er en veluddannet HYPNOTERAPEUT.

En hypnoterapeut er en terapeut der har lært at udføre hypnose, og på den måde kan der arbejdes terapeutisk med problemer i den særlige trancetilstand, som hypnose er.

Derfor vil jeg råde dig til at finde en hypnotisør der har, ikke bare en, men flere forskellige hypnose, og hypnoterapeutiske uddannelser i bagagen.

Hvorfor er det ikke godt nok med en uddannelse?

Måske undrer du dig over at jeg foreslår at du finder en hypnotisør med flere uddannelser, men der er en god forklaring på det. 

For det første er der en vis sandsynlighed for at det er en nystartet hypnotisør, hvis der kun er en enkelt uddannelse i bagagen. Derudover er det min personlige erfaring, at det slet ikke er tilstrækkeligt med en uddannelse; hypnose, og terapi er kæmpe store områder, og for at blive ekspert, kræver det flere uddannelser, og efteruddannelser. Jeg vil garantere dig for at enhver af de dygtigste i branchen har flere (mange) uddannelser.

Som regel kan du læse om hypnotisørens uddannelsesmæssige baggrund på hjemmesiden, men du kan selvfølgelig sagtens bare spørge ind til det. Nu ved du i hvert fald at det er naturligt at forvente flere uddannelser, og du ved at der bør være mindst en terapeutisk uddannelse i blandt. 

Vælg en hypnotisør med tilstrækkelig erfaring

Sådan vælger du hypnotisør; Kig kritisk på de hypnotisører du kan vælge mellem; hvad er deres erfaring, og hvad har de specialiseret sig i gennem årene. en erfaren hypnotisør er altid en fordel for dig.
Sådan vælger du hypnotisør; Kig kritisk på de hypnotisører du kan vælge mellem; hvad er deres erfaring, og hvad har de specialiseret sig i gennem årene. en erfaren hypnotisør er altid en fordel for dig.

Hypnotisørens erfaring er næste trin du kan tjekke af på din tjekliste.

Og her mener jeg ikke bare at hypnotisøren har haft en hjemmeside, og hypnotiseret i de sidste 10 år.

Det er selvfølgelig en god start, men der skal lidt mere til:

Har hypnotisøren opnået særlig erfaring inden for visse områder? Det skulle gerne være tilfældet!

Det kan være hypnose af børn, –  Vægttab, hypnoterapi for personer med lavt selvværd, eller rygestop hypnose. Område erfaringen kan komme dig til gode, hvis det er det område du ønsker at arbejde med, men det fortæller dig også noget om at hypnotisøren HAR samlet erfaringer gennem årene.

Jeg vil sammenligne det lidt med ledelse; En (dygtig) leder med tilstrækkelig erfaring kan bare noget som en nystartet (dygtig) leder uden erfaring ikke kan! Alene på grund af erfaringen. Og erfaringen hos din hypnotisør kommer dig til gode.

Hypnotisøren skal være tillidsvækkende

Sådan vælger du hypnotisør: Tillid og kemi er helt afgørende for at hypnoterapien kommer til at virke, og i det hele taget for at du kan komme i hypnose. Hypnose er et samarbejde der hviler på tillid.
Sådan vælger du hypnotisør: Tillid og kemi er helt afgørende for at hypnoterapien kommer til at virke, og i det hele taget for at du kan komme i hypnose. Hypnose er et samarbejde der hviler på tillid.

Du SKAL finde en tillidsvækkende hypnotisør; for det har du behov for.

Jeg har alt for mange gange oplevet kunder i vores konsultation, som har berettet om dårlige oplevelser med hypnotisører, alene fordi de var utrygge ved hypnotisøren, eller følte skepsis.

Hypnose og hypnoterapi er et samarbejde mellem dig, og din hypnotisør, og det kræver at der er kemi i mellem jer. Og der finde kun en måde at finde ud af om der er kemi; I har brug for at mødes!

Det kan foregå fysisk, på et online møde, eller over telefonen. Når I så mødes og taler sammen, er det vigtigt at du afklarer med dig selv, om du mærker nogen modstand mellem jer, og om der er god forståelse for hinanden, og situationen.

Hvis du oplever modstand, eller “dårlig” kemi af nogen art er det NO GO med den hypnotisør. Husk at hypnose er en dybt personlig og sårbar behandlingsform.

Tag referencer, og spørg i dit netværk

Udover kemi og tillidstjek, vil jeg råde dig til at søge referencer fra andre i dit netværk. Måske kender du nogle i din familie, eller omgangskreds, som har gode erfaringer med en bestem hypnotisør? Ellers er der jo altid muligheden for at tjekke omdømme og anmeldelser på f.eks. Google, eller Trustpilot.

Vælg en hypnotisør med en terapeutisk baggrund

Som jeg har nævnt tidligere, har du brug for en dygtig og veluddannet hypnotisør; en der kan sit kram. En der kan føre dig i en dyb hypnotisk tilstand.

Men du har også brug for at finde en virkelig dygtig terapeut; en der kan sørge for at der bliver skabt blivende psykologiske forandringer i dit sind.

Terapi-formen der anvendes under hypnose kaldes hypnoterapi, så du har brug for at finde en hypnotisør der er udannet som hypnoterapeut.

Oven i det vil jeg anbefale dig at se om du kan finde en hypnotisør med flere terapeutiske uddannelser; det vil være en fordel for dig. Det kan for eksempel være uddannelser som psykoterapeut, NLP terapeut etc.

Hold dig væk når du ser advarselstegn

hypnose advarselstegn

Når du kigger dig rundt på det store hypnose marked, vil du uden tvivl komme til at støde på nogle klare og tydlige advarsels tegn der skriger til dig; HOLD DIG LANGT VÆK!.

Jeg har lavet en lille liste af advarselstegn til dig:

  • No cure no pay: Ind imellem dukker der hypnotisører op, der lokker med at du ikke skal betale, hvis behandlingen ikke virker. Det er efter min mening totalt useriøst, og et tegn på at det er en ufaglig og useriøs hypnose-virksomhed der står bag.
  • Succes rater: Hvis en hypnotisør kun har en succesrate på 2-3 % ved rygestop, vil jeg vædde med dig om at han aldrig ville fortælle det til dig. Til gengæld er der en del hypnotisører der reklamerer med succesrater på 90-99 %, og det er lige så useriøst.
  • Online hypnose: Det er fuldstændigt på min regning, men jeg kunne aldrig drømme om at tilbyde online hypnose. det er uansvarligt vil jeg påstå. Som hypnoterapeut har man brug for at kunne gribe ind, efter behov; det er en del af kundens tryghedsgaranti at hypnoterapeuten kan passe på kunden. Det er umuligt at gøre online, på videomøder.
  • Smertebehandling: Hvis du oplever at en hypnotisør tilbyder dig at fjerne fysiske smerter uden du har konsulteret din læge, kan du tage det som et advarselstegn. Hold dig endelig væk. Fysiske smerter er altid et symptom, og må aldrig ignoreres, eller overses; heller ikke med hypnoterapi.
  • Medicin stop: Hvis en hypnotisør opfordrer dig, eller anviser dig at stoppe med nogen former for medicin, bør du stedet stoppe samarbejdet; omgående!

Vil du med på udviklingsrejsen?

Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)

Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)

Det siger vores kunder...

Anders LarsenSlut med rygning efter 27 år
Læs mere
"Jeg har kun rosende ord om forløbet. Linda som hypnotiseret mig, var imødekommende, professionel, ærlig og førte en vellykket proces med spørgeskema, behandling samt opfølgning. Takket være Linda's forløb, er jeg røgfri på 8. måned, og sidder tilbage med en god positiv oplevelse. Jeg kan varmt anbefale Larsen & Ravn til alle, der er indstillet på et rygestop."
KristinaFarvel til flyveskrækken
Læs mere
"Jeg nåede at være i hypnose to gange. Det var virkelig to meget vilde oplevelser på den bedst tænkelige måde. I samarbejdet, fik jeg ryddet op. Under fuldstændig afslapning, er bevidstheden og underbevidstheden på arbejde i en eller anden form for teamsamarbejde. Vi frygter noget af en grund og der er helt okay at få hjælp til at frygten ikke vokser og bliver begrænsende."
Søren SørensenEmpatisk venlig forstående
Læs mere
"Jeg har i nogen tid haft besøg af Linda efter nogle traumatiske oplevelser som efterfølgende har givet mig angst og depression har svært ved og gå ud så jeg er utrolig glad for at hun kommer hjem til mig og det koster ikke ekstra jeg for hypnose og samtale terapi og det gør mig godt. Linda er meget empatisk og lyttende og det hjælper mig. Jeg glæder mig til næste gang."
AnneEn meget svær periode i mit liv
Læs mere
"Jeg følte mig velkommen fra jeg trådte indover deres dørtrin og følte Ulf havde hånden under mig. Ulf er meget rolig, udsender straks empati og forståelse for ens situation. Ulf gav mig rigtige gode redskaber til at håndtere min situation. Ulf tegner og skriver ned under sessionen, hvilke har gjort jeg kan bladre i vores samtale hjemme, når tankemylder vil tage over."
Heidi StielundDen bedste hjælp til selvhjælp
Læs mere
"Da jeg mødte Ulf første gang, var jeg tydeligt presset og havde mange ting at forholde mig til, såvel fagligt som privat, men efter få gange i samtale med Ulf, kunne jeg tydelig mærke, at der skete en ændring. Mit overskud blev anderledes, jeg lyttede istedet for at tale, og jeg var istand til at se mig selv og mine handlinger gennem andres optik."

Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.

Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.

Har du et spørgsmål til os?

Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.

Du kan også tage et kig i vores artikler

Tag springet. Vi hjælper dig med din personlige udvikling og omsorg gennem hypnose, terapi og coaching.

Start med en afklaring

Vi vil gerne tilbyde dig en gratis og uforpligtende afklaring med dig, for at finde det helt rette forløb til dig. Vores samtale kan enten foregå telefonisk eller ved et møde online.

Det eneste du skal gøre er at række ud og booke et møde. Du kan også ringe direkte til os på:  61 77 38 04, eller sende os en email til: info@larsenogravn.dk