Årsager til stress
Kender du de 5 hyppigste årsager til stress?
Det er SÅ vigtigt at tale om årsager til stress, men endnu vigtigere at FORSTÅ årsagerne til stress. Der er ikke kun én enkeltstående årsag til at vi bliver stressede. Som du kan læse her i artiklen, er der imidlertid en vis sammenhæng mellem de forskellige årsager til stress.
Jeg skriver denne artikel fordi vi virkelig møder mange stressramte mennesker i vores konsultation, som ikke forstår hvordan det kunne ske. Og hvis man selv vil gøre noget for at undgå at blive stressramt, er allerførste skridt at forstå årsagen til at det (nemt) kan ske at man bliver stresset.
God læselyst.
Indholdsfortegnelse: Årsager til stress
Årsager til stress bør forstås fordi..
Hvis du ikke har en anelse om hvad der forårsager, og udløser stress, vil det svare til at du skal køre på cykel med bind for øjnene. Chancen for at styrte vokser betragteligt, eller hvad? 🙂 .
Det er selvfølgelig ikke nok at vide hvad de forskellige årsager til stress er. Årsagerne skal også håndteres, men det er et nødvendigt første skridt.
Jeg har valgt at liste de 5 hyppigste årsager til stress, men der findes selvfølgelig masser af andre varianter. Det er dog værd at bemærke at der næsten altid er en form for mønster og sammenhæng, mellem alle stress triggende årsager.
Top fem årsager til stress
Herunder kan du læse de 5 hyppigste årsager til stress. Punkterne er ikke prioriteret som sådan, men er skrevet ud fra mere end 14 års erfaring som professionel stresscoach, og stress behandler med hypnose.
1. årsag til stress: Urealistiske og unødvendige krav til dig selv
Det er meget udbredt at man oplever at der skrues op for krav og forventninger fra andre mennesker. Det kan være på arbejdet, eller det kan være privat, for eksempel i parforholdet. Det er en massiv stress trigger!
Som mennesker har vi alle en begrænset kapacitet, i forhold til hvad vi hver især kan rumme og præstere. Og det er kun os selv der kan holde styr på hvor vi befinder os i forhold til vores kapacitet. Derfor er det en skidt stresshåndterings strategi at følge alt for meget med i forhold til andres forventninger og krav.
Andre mennesker stiller typisk ikke krav og forventninger til os for at gøre os ondt, eller køre os ned. Tværtimod gør de det fordi de tror det er realistisk (og der er et behov). Men når krav og forventninger ikke er realistiske, og vi vi bare forpligter os mere og mere for at leve op til de stillede forventninger, er det typiske årsager til stress.
Perfektionisme og stress
Det kan virke som om der med tiden bliver flere og flere perfektionister blandt os! I hvert fald er det enormt udbredt at virkelig mange mennesker stiller håbløst høje krav til sig selv. Ofte i sådan en grad at det bliver helt umenneskeligt og krop umuligt at leve op til dem. Og det er virkelig en af de massive årsager til stress. Oven i det er der desværre en tendens til at selv-kravene vokser med de yngre generationer.
Det er både unødvendigt, og skadeligt at have krav, og standarter til sig selv, der er stress fremkaldende, men heldigvis er det også en af de årsager til stress der kan løses. Når du begynder at justere på dine egne krav til dig selv, vil du både opleve at du bliver langt mere robust i forhold til stress, og så får du samtidig en bonus i forhold til mere frigjorthed, og et velfortjent selvværds boost. Læs mere om hvorfor man får lavt selvværd.
2. årsag til stress: Manglende, eller for få pauser
Er du blandt den store gruppe af mennesker der “nørder” lidt? Måske er du ekspert, eller entusiast og virkelig optaget af dit liv, dit arbejde, eller interesser?
Hvis det er tilfældet, kan du måske genkende det her med at “arbejde igennem”. Tiden flyver, pludselig er der gået 10 timer, og du har haft en fest. Senere er du ganske vist træt, men du er frem for alt glad og tilfreds. Det her er en lumsk årsag til stress, fordi den er ladet med positiv energi. Så hvordan kan det nu forårsage stress?
Hold øje med dine anti-stress pauser
Det kan i den grad forårsage stress, når du ikke holder regelmæssige pauser. Og med pauser mener jeg såmænd bare 5-10 minutter hvor du dyrker ingen aktivitet, og derimod afspænder. Hvis det ikke giver mening, vil jeg anbefale at du læser om hvorfor man får stress.
Denne årsag til stress gælder selvfølgelig ikke blot nørdede eksperter og entusiaster, men i lige så høj grad alle travle mennesker der arbejder igennem.
Denne stress årsag er også særlig lumsk fordi den bygger laaaangsomt op. Et lille lag ad gangen. Dag for dag, og så er det ofte en ret stor udfordring at indføre pauser i løbet af dagen, hvor man laver “ingenting”.
3. årsag til stress: Usund livsstil
Jeg ønsker under ingen omstændigheder at fremstå som moralens prædikant. Så please, – opfat dette punkt som en form for fakta. jeg tager ikke stilling til om noget er rigtigt eller forkert. jeg peger blot på at alting har en effekt, og enhver effekt har en årsag.
Væsentlige årsager til stress er kroppens fysiske balance. Når vi kigger på kroppens fysiske balance, er et af hovedpunkterne ernæring. Hvis kroppen ikke får en ernæringsmæssig tilfredsstillende kost bliver den stresset. Opskriften på at skabe en stresset krop er for eksempel: For meget sukker (inklusiv kulhydrater), alkohol, rygning, fastfood.
For lidt søvn er direkte årsag til stress
Et andet hovedpunkt er søvn. Hvis din søvn ikke er tilstrækkelig, og af dårlig kvalitet, er det i sig selv en hoved årsag til stress. Det er så vigtigt at sov nok, og have en god søvnkvalitet.
En tredje udgave af usund livsstil, der virkelig er en af de store årsager til stress er travlhed, og optagethed. Hvis dit liv er lagt i et (for) stramt program, fyldt med aktiviteter, kan det være at du opfatter set som enormt værdifuldt for dig, men det kan samtidig være blandt de alvorlige årsager til stress.
4. årsag til stress: Over-ansvarlighed
Alt for mange mennesker påtager sig alt for meget ansvar, som i virkeligheden ikke er deres at tage! Det kan være at du tænker – “hvad ved han om det?
Sagen er at det er at jeg ved det, fordi jeg møder det. – Næsten hver dag! Jeg møder mennsker der er er stressede fordi de også mener at de skal passe kollegaens arbejde. Sørge for at andre er i godt humør. At der bliver skrevet referater til foreningsmødet, osv. osv. Overansvarlighed er virkelig en af de udbredte årsager til stress.
5. årsag til stress: Mentale misforståelser
Som jeg har nævnt nogle gange, er der en form for sammenhæng, uanset hvilke årsag der udløser stress. Blandt alle årsager til stress, er det her den væsentligste årsag, men også den mest komplicerede at forstå, og bearbejde. Kerne årsagen til stress kan beskrives i nogle få statements:
- Vi tilsidesætter realiteterne, og vælger i stedet andres eller egne holdninger
- Vi nedprioriterer vores velbefindende
- Vi stopper med at tage ansvaret for vores velbefindende
- Vi lader vores impulser styre vores adfærd
Jeg ved godt det kan være en ordentlig mundfuld, og jeg respekterer fuldt ud, hvis du ikke vil acceptere min påstand, men prøv at se sådan her på det:
Bonus info: Den inderste årsag til stress
Der er selvfølgelig meget relevant at tale om alle de mange ting og forhold der forårsager at vi bliver stressede. Og når vi gør det, skaber det naturligvis også en masse indsigt og muligheder; på den måde kan vi hver især begynde at håndtere vores stressreaktioner.
Men hvorfor bliver stress ved med at vende tilbage?
Grundlæggende har langt de fleste af os det store problem at vi ikke rigtigt forstå hvad stress er for noget, og derfor får vi aldrig rigtigt skovlen under problemet.
Man kan ikke løse et problem man ikke forstår
Vi har udgivet en dybtgående artikel om emnet, hvor du virkelig kommer 360 grader rundt om stress, og får mulighed for at forstå hvad de er oppe mod. Du kan læse artiklen her:
Vores liv handler om èn ting:
At have det godt! Men det nedprioriterer vi ofte. I stedet opprioriterer vi chefens krav, andres meninger, vores egne uforklarlige og urealistiske krav og standarter. På den måde kommer vi til at forpligte os selv til at præstere ud over vores kapacitet. Undervejs glemmer vi at livet handler om at have det godt, og derved mister vi muligheden for at opdyrke, og beskæftige os med det gode i livet. Det der er tilbage er ren anstrengelse, som ikke kan undgå at blive til overanstrengelse. Det er en af de grundlæggende årsager til stress.
Visse samfundsnormer forårsager stress
Når jeg skriver om os, vi og vores, mener jeg det bogstaveligt. Jeg mener at kernen i årsager til stress er en meget kollektiv ting, og jeg mener at det skyldes vores fælles samfundsnormer.
Det er jo umuligt at sætte en ansvarshavende på vores samfundsnormer, men til gengæld kan du og jeg gøre en indsats for at gøre op med de samfundsnormer der gør livet stresset, og svært at trives i. Du og jeg kan bryde visse normer, og på den måde være med til at skabe positive forandringer i samfundet. Til glæde for os selv, og andre.
Kærligst/Ulf 🙂
FAQ om årsager til stress
Hvad er de mest almindelige årsager til stress?
De mest almindelige årsager til stress inkluderer arbejdsrelateret pres, økonomiske problemer, relationelle udfordringer, sundhedsproblemer, og store livsændringer som flytning, skilsmisse eller tab af en elsket. Mangel på kontrol, tidsmangel og høje forventninger kan også bidrage til stress.
Kan man helt undgå stress?
Stress er en naturligt forekommende tilstand i den menneskelige anatomi. Derfor kan man ikke “slippe” for at blive stresset. Man kan sige at der faktisk er behov for at kunne blive stresset. Af samme årsag er det meget vigtigt at kunne håndtere stress, og have indsigt og forståelse for stress.
Hvorfor er det vigtigt at kende årsagerne til stress?
Da vi ikke kan undgå stress, betyder det at effektiv håndtering af stress er altafgørende. At forstå de forskellige forhold der forårsager stress er en afgørende faktor, for at kunne håndtere stress.
Hvordan påvirker arbejdsrelateret stress kroppen?
Arbejdsrelateret stress kan føre til både fysiske og mentale symptomer, såsom hovedpine, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og irritation. Langvarig stress kan også medføre mere alvorlige tilstande som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og udbrændthed.
Kan stress være forårsaget af positive oplevelser?
Ja, selv positive oplevelser som at få et nyt job, købe et hus, eller planlægge et bryllup kan udløse stress. Selvom disse begivenheder er glædelige, medfører de ofte ændringer og krav, som kan føre til følelsen af overvældelse og pres.
Hvordan kan relationelle problemer forårsage stress?
Problemer i nære relationer, såsom ægteskab, venskaber eller familiebånd, kan skabe følelsesmæssig stress. Konflikter, dårlig kommunikation, og mangel på støtte i relationer kan føre til angst, nedtrykthed og fysiske symptomer som søvnløshed eller maveproblemer.
Hvad er kronisk stress, og hvad forårsager det?
Kronisk stress er en vedvarende tilstand af stress, der kan opstå, når man konstant udsættes for stressfaktorer over længere tid, såsom økonomisk usikkerhed, en utilfredsstillende arbejdssituation eller langvarig sygdom. Uden håndtering kan kronisk stress have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
Kan sundhedsproblemer forårsage stress?
Ja, alvorlige eller kroniske sundhedsproblemer kan føre til både fysisk og følelsesmæssig stress. Sygdom, smerte, behandlinger og usikkerhed om fremtiden kan skabe angst og følelsen af overvældelse, hvilket igen kan forværre den fysiske tilstand.
Hvordan kan man reducere stress i hverdagen?
For at reducere stress kan man praktisere mindfulness, meditation, regelmæssig motion, sund kost og tilstrækkelig søvn. At skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid samt at sætte realistiske mål kan også hjælpe. For nogle kan professionel hjælp, såsom terapi eller coaching, være nødvendig.
Se vores serviceområder
Serviceområder – Coaching på din hjemme adresse:
-
- Coaching Skælskør
Serviceområder – Hypnose på din hjemme adresse
Serviceområder – Terapi på din hjemme adresse
Vil du med på udviklingsrejsen?
Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)
Det siger vores kunder...
Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.
Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.
Har du et spørgsmål til os?
Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.
Du kan også tage et kig i vores artikler