Hvorfor får man stress

For at forstå stress, og særligt hvorfor man får stress, må vi lidt dybere ind i den menneskelige anatomi. For at kunne fungere har vi brug for et kommunikationssystem i kroppen. En del af kommunikationssystemet kaldes for nervesystemet, og en del af nervesystemet kaldes for det autonome nervesystem. Når noget er autonomt, betyder det at noget er selvkørende, selvstændigt, uafhængigt. 

Vi har i den grad brug for denne funktion til at trække vejret, fordøje vores mad, regulere vores kropstemperatur osv. Det ville være noget værre rod hvis vi bevidst skulle sørge for alle disse ting på en gang 🙂

Det autonome nervesystem er altså et fuldautomatisk kommunikationssystem, men for at kunne fungere efter hensigten, består det autonome system af 2 uafhængige systemer: Det sympatiske nervesystem, og det parasympatiske nervesystem.

• Sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem kan betragtes som sympatisk, fordi det passer på dig! Det er det sympatiske nervesystem der aktiverer energi til udvalgte celler, og systemer i kroppen. Til gengæld er det også det sympatiske nervesystem der prioriterer (hårdt) og afgør om der skal bruges energi på fordøjelse, vedligeholdelse, healing mm. Du kar sikkert hørt om Fight or Flight, og det er præcis hvad det sympatiske nervesystem er designet til. Det hjælper dig med at kæmpe, eller flygte.

• Parasympatisk nervesystem

Hvor det sympatiske nervesystem sørger for at du får aktiveret energiforbruget i de udvalgte celler, står det parasympatiske nervesystem for det præcis modsatte. Det parasympatiske nervesystem kommunikerer afspænding, afslapning, vedligehold. For eksempel, er det det parasympatiske nervesystem der aktiverer fordøjelsen, så du kan optage næring, og det er det parasympatiske nervesystem der afspænder din hjertemuskel, efter hvert eneste hjerteslag.

Stress balancen

Problemet med opsætningen og funktionen i det autonome nervesystem er først og fremmest at der ret nemt opstår ubalance i mellem aktiveringen af det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Som mennesker har vi brug for at kunne præsterer, og det kræver energi. Det sympatiske nervesystem hjælper os. Men vi har mindst lige så meget brug for hvile, healing og vedligeholdelse, og det kan det sympatiske nervesystem ikke give os! Det kræver at det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret. Kunsten er at leve et liv, hvor der til hver en tid er en passende balance mellem aktiviteten i de 2 nervesystemer.

Sneboldeffekt skaber stress

Populært kan man sige at det sympatiske nervesystem skaber anstrengelse, og det parasympatiske nervesystem skaffer hvile. Problemet er bare at det sympatiske nervesystem, er langt lettere at aktivere. Og når først det er aktiveret, vedligeholder det sig selv, og aktiviteten bliver større og større. Når først det sympatiske nervesystem er overaktiveret bliver det dominerende, og det skaber sneboldeffekt. Vores tanker, og overvejelser bliver farvet af en form for stressfilter. Forskellige situationer bliver pludselig pressede og uoverskuelige, alt imens vi begynder at anstrenge os mere og mere. Det parasympatiske nervesystem er blevet undertrykt, og der er ikke tilstrækkelig hvile, afspænding og vedligehold tilstede i kroppen.

Når vi udvikler stress er det altså fordi vi kommer til at overaktivere det sympatiske nervesystem, og derved kommer i ubalance.

Så hvorfor får man stress? Nu ved du i hvert tilfælde hvad kroppen gør i det skjulte. Næste afsnit handler om moderne stress triggere.