Angstanfald hvorfor mig?: Vi lavet denne artikel om angstanfald af en særlig årsag: Her får du nogle råd om hvordan du kan håndtere situationen, hvis du er blevet ramt af angstanfald Og du får en forklaring hvorfor angstanfald opstår.
Hjem » Angstanfald – hvorfor opstår de – med video
Og du får vigtig viden og indsigt, der kan være det første skridt i forhold til at undgå fremtidige angstanfald. Længere nede på siden finder du også en video om angst. Videoen om angst, er den første i en gratis angstvideo serie, hvor der også udkommer små videoer med teknikker og metoder til håndtering af angst. Hvis du vil følge videoserien kan du tilmelde dig vores Youtube kanal her.
Hvis du har oplevet et angstanfald, vil du vide at det ikke er nogen særlig god oplevelse. Tværtimod er angstanfald i kategorien: “dybt ubehagelig”.
Angst, og angstanfald kan være utroligt svært at beskrive overfor andre, og tilsvarende kan det være svært at forstå hvad det er der sker for andre, der ikke selv har gjort sig den erfaring. Særligt fordi man sjældent selv er klar over hvorfor angstanfaldet opstår.
Et af de store problemer når mennesker pludseligt oplever angstanfald, er at de (naturligvis) bliver meget forskrækkede. Hvorfor mig? Og hvorfor Angstanfald? Når man oplever angstanfaldet for første gang, er det vanskeligt at undgå en vis forskrækkelse. Men du skal vide at angstanfald er naturligt for mennesker at opleve! Der er altid en årsag! Der findes altid en løsning. Og angstanfald er ikke farlige!
Du skal også vide at du måske kan løse problemet selv, uden hjælp fra andre. Men hvis det ikke er tilfældet, er der ubeskriveligt mange dygtige professionelle, der står klar til at give dig en hjælpehånd med angst behandling.
Der kan være rigtig mange grunde til hvorfor man oplever angstanfald, men hvis du ser overordnet på årsagen, er svaret altid det samme: Der er opstået uorden i dit indre verdensbillede. Og løsningen er også altid den samme: Du må rydde op i dit indre verdensbillede. Måske driller Janteloven?
Det kan være et spørgsmål om egne forventninger! Til dig selv, eller andre. Det kan være et spørgsmål om accept, eller manglende accept. Af alle mulige forskellige issues i livet.
Hvis du allerede har den fornødne erfaring med dig selv, og med angstanfald, ville du sikkert ikke sidde og læse dette indlæg. Ikke desto mindre er det er lige præcis hvad du har brug for: Indsigt og viden om dig selv! -Du må skaffe dig den nødvendige indsigt i dig selv, så du kan begynde at ændre på dit indre verdenskort, og få erfaring med at opnå en vis form for kontrol med dit sind. Du kan søge på nettet. Google er din ven, men husk at være sund-kritisk. Det er ikke alt information der er brugbart. Du kan læse bøger. Finde forums. Tale med andre, og hvis det bliver nødvendigt, find en god terapeut, eller coach.
Angstanfald er IKKE farlige, men meget ubehagelige at opleve. Ubehaget er en blanding af fysiske fornemmelser, og følelser. Dit hemmelige våben er din opmærksomhed:
Når du er blevet øvet, og fortrolig med en vis håndtering af angstanfald, vil du sikkert begynde at blive opmærksom på visse advarsels signaler, der dukker op forud for anfaldet. Jo tidligere du indleder håndteringen, desto bedre effekt vil du opnå, og det allerbedste angsthåndterings værktøj af alle er: Skab en erfaring, der gør at du kan byde angst reaktionen velkommen, -altså lidt som hvis du siger: ” hej angst, velkommen til. Du må gerne være her”! Det lyder måske lidt søgt, men tænk over det? Hvis angstanfaldene ikke er farlige, uønskede, uudholdelige+ Hvad er problemet så? Udfordringen er naturligvis at det ikke er tilstrækkeligt at sige ordene. Du har brug for at mene dem! Og så er vi tilbage ved dit indre verdensbillede.
Se her hvorfor angst bliver skabt inden i dig:
Er angstanfald farlige?
Nej. Det er meget, meget ubehageligt, men ikke farligt at opleve et angstanfald.
Hvorfor får man angstanfald
Angstanfald er en ubevidst reaktion på et eller flere personlige issues der ikke, løbende, og i tide, er blevet tilstrækkeligt håndteret. Det kan være dine forventninger til dig selv, i forskellige situationer. det kan også være andres forventninger der har skabt problemer, eller det du gætter på at andre forventer. Stress kan også være en udløsende faktor, og i det hele taget hænger stress og angst ofte sammen.
Hvordan slipper jeg for angstanfald?
Du har brug for at bearbejde din situation:
1. Du har brug for metoder til at håndtere angstanfaldene når de opstår.
2. Du har brug for at bearbejde de bagvedliggende issues, der har udløst angstanfaldene, så de
fremadrettet ikke bliver udløst.
I de fleste tilfælde vil det kræve at du skaffer dig en form for hjælp, viden, eller indsigt. Det kan være foreninger, angst behandling, eller andet. Men husk: Angstanfald kan bearbejdes.
Hvordan opleves et angstanfald?
Det er meget forskelligt, men her nogle eksempler og stikord:
Kontroltab. Det er næsten altid en del af oplevelsen, at den anfalds-ramte oplever at miste kontrollen over sig selv, eller dele af sig selv.
Vejrtræknings problemer. Den ramte oplever at det bliver svært, eller underligt at trække vejret.
Brystsmerter er ofte et issue
Kulde/varme fornemmelser i kroppen.
Myrekryb, sitren, rystelser, gråd
katastrofe og paniktanker
Er angstanfald det samme som angst?
Både ja og nej. Angstanfald er det begreb der anvendes, når man beskriver en spontan angstreaktion. Altså et -anfald af angst-
Coaching, Terapi, Hypnose eller Mentaltræning? Hvordan mødes vi med vores kunder?
Altid i øjenhøjde!
Vi møder dig i dit verdensbillede. Det betyder helt præcist, at det altid er din opfattelse af din egen situation, der også er vores opfattelse af din situation.
Det betyder også at de områder vi sammen arbejder med, og den måde vi arbejder på, stammer fra dit verdensbillede. Uanset om vi arbejder med coaching, terapi, hypnose eller mentaltræning.
Når vi skaber øjenhøjde betyder det at vi kommer til at arbejde sammen, præcis der hvor du er med dig selv!
Udvalgte terapi links: