Janteloven er en række uskrevne regler, der stammer fra den danske-norske forfatter Aksel Sandemoses roman “En flygtning krydser sit spor” (1933). Den handler om, hvordan samfundet undertrykker individer, der stikker ud eller ser sig selv som bedre end andre. Reglerne sætter fokus på beskedenhed og fællesskab over individuel succes. Nogle af de mest kendte regler inkluderer:

• “Du skal ikke tro, du er noget.”
• “Du skal ikke tro, du er klogere end os.”

Janteloven er blevet symbol på den skandinaviske kultur, hvor man ofte vægter lighed og fællesskab højt. Mange oplever, at janteloven eksisterer som en mentalitet, der afskrækker folk fra at skille sig ud og prale af deres succeser. I Danmark og Norge refereres den ofte til som et socialt fænomen, hvor overdreven beskedenhed og jævnhed ses som norm.

Janteloven opfattes ofte som negativ, da den kan kvæle individuel kreativitet og ambitioner. Men den kan også tolkes positivt, da den fremmer ydmyghed, solidaritet og en følelse af lighed i samfundet. Den understreger, at ingen er bedre end andre, og dermed kan den opfordre til større respekt og samarbejde i fællesskabet.

Den Positive Jantelov er en moderne fortolkning, der fokuserer på at opbygge selvværd og anerkendelse af andres og egne styrker. Den drejer sig om at være stolt af sine præstationer uden at føle behovet for at nedvurdere andre. Eksempler på en positiv fortolkning af Janteloven kunne være:

• “Du er noget værd.”
• “Du kan godt.”
• “Du har ret til at være stolt af dine præstationer.”

I dag påvirker Janteloven mange mennesker ved at skabe en frygt for at vise succes eller skille sig ud. Den kan skabe en kultur, hvor det er svært at rose sig selv eller andre offentligt. Samtidig kan den bidrage til et stærkt sammenhold og en følelse af samhørighed i samfundet, hvor ingen ser sig selv som over andre.

Balancen kan opnås ved at omfavne elementerne fra Den Positive Jantelov, som handler om at være stolt af sin succes, men samtidig være ydmyg og ikke nedvurdere andre. Det handler om at fejre både individuelle og fælles præstationer uden at undertrykke egne eller andres talenter.

Ja, Janteloven er stadig relevant, særligt i Skandinavien, hvor mange oplever dens indflydelse i arbejdslivet, skolen og det sociale liv. Den påvirker både, hvordan folk ser på sig selv, og hvordan de interagerer med andre. Men samtidig ser vi i dag flere, der tager afstand fra den og i stedet hylder personlig vækst og succes uden skam.