Hvorfor får man angst?

Du har måske spurgt dig selv: hvorfor får man angst? Det at vide hvorfor man får angst, er måske vigtigere end du tror. Ganske mange kommer ubevidst til at fastholde angstreaktionerne fordi tankerne kommer til at kredse om netop spørgsmålet: Hvorfor har jeg fået angst. Hvad er der galt med mig.

For at forstå hvorfor man får angst er det en god ide at starte med at slå fast at angst er en sindstilstand.

I denne artikel giver vi dig svaret på et spørgsmål som rigtigt mange mennesker stiller sig selv: Hvorfor får man angst?

Du får en forklaring på hvordan din underbevidsthed fungerer, og hvordan forskellige misforståelser kan gøre at man får angst. Et vigtigt element i angsthåndtering, er at forstå hvordan angst fungerer, herunder forståelsen af hvorfor man får angst.

Hvorfor får man angst

Ud over angst findes der uendeligt mange sindstilstande. Nogle få eks.:

  • Glad

  • Fornøjet

  • nysgerrig

  • afslappet

  • motiveret

  • lykkelig

Omvendt kan du også opleve at være:

  • vred

  • ked af det

  • Sørgmodig

  • Irriteret

  • frustreret

  • trist

Hvorfor får man angst, spørger vi os selv

Angst kan komme i anfald, og/eller udvikle sig over tid, til mere kroniske symptomer. Ud over at være møg ubehageligt, er angst samtidig svært at overskue. Derfor får vi ofte en fornemmelse af at det er “helt galt”, da tilstanden er fuldstændigt ude af kontrol.

Vi er ikke vandt til

Angst er anderledes end de nævnte eksempler på sindstilstande, fordi angst næsten altid dukker op uden nogen grund. Hvis du tænker over det, er du altid klar over hvorfor du for eksempel er glad eller nysgerrig? Vred eller frustreret.

Sådan er det ikke med angst. Angst forekommer at dukke op uden grund, og det er i sig selv et problem vi kommer ind på senere, i jagten på hvorfor får man angst.

Det er noget med underbevidstheden

Alle de ubehagelige følelser skabes af underbevidstheden af en god årsag. Og de forskellige følelser har hver sin betydning. Underbevidstheden skaber ubehagelige følelser for at få dig (og din intelligens) til at løse det problem følelserne afspejler. Men underbevidstheden er ikke god til at skelne mellem den virkelige verden du lever i, og den verden du helt automatisk har skabt i din hjerne. Det betyder at du uden at vide det, kan komme til at ”bilde” din underbevidsthed ind at et problem er virkeligt nok.

Den her mekanisme fremkommer ret automatisk. Vi mennesker har det med at tænke en hel del over fremtiden – TÆNK NU HVIS:

  • De ikke kan lide mig?

  • Jeg ikke er god nok?

  • Jeg ikke er pæn nok?

  • Jeg ikke har nok penge?

  • Mine nærmeste bliver syge eller dør?

  • Jeg ikke har energi nok til…

  • Jeg ikke har kræfter nok til…

  • Jeg bliver fyret?

  • Jeg ikke når det hele?

  • Jeg aldrig bliver lykkelig?

  • Jeg aldrig lærer at sige fra?

  • Jeg SKAL….Præstere – Nå det hele – Være den bedste – have det hele med (selvom jeg mangler energi, eller tid)

Den slags problemer kan ikke løses i virkelighedens verden. For de eksisterer ikke i virkeligheden. Men underbevidstheden tager dem lige alvorligt, og du får lov at mærke de ubehagelige følelser.

Hjernen kan et trick – men det virker kun kortsigtet

Menneskehjernen er sådan indrettet at den har det svært med ubehag. Det vil den IKKE acceptere det. Så når det bliver ved med at være ubehageligt, og der IKKE er nogen løsning, så har hjernen alligevel en ”løsning”:

Hjernen:

  • generaliserer

  • udelader

  • forvrænger

Og det sker ret automatisk og ubemærket. Resultatet bliver at du får det lidt bedre med situationen. Altså lige nu og her! – Men IKKE på længere sigt!

Du kender måske denne mekanisme som ”at se bort fra noget” Se den anden vej” eller ”feje noget under gulvtæppet. BS Christiansen ville sikkert sige at problemet havner i rygsækken, så du kan få lov at bære problemet med dig.

Underbevidstheden er ikke tilfreds

Men underbevidstheden glemmer ikke problemet, og underbevidstheden er klar over at problemet eksisterer og IKKE er løst.

På et vist tidspunkt får underbevidstheden NOK af at kigge på de her uløste problemer, og den får NOK af at blive overset af din bevidsthed. Derfor skruer den op for charmen. Den begynder at anvende FYSISKE FORNEMMELSER. Og nu begynder du at nærme dig et muligt ANGSTANFALD.

Din bevidsthed vil opleve at selve angstanfaldet kommer som lynet fra en klar himmel, og uden årsag. Men der vil altid være en trigger. Den kan bare være super svær at finde frem til.

Typisk vil det være en mental aktivitet, som kan være udløst at noget i omgivelserne. For eksempel turen til arbejde eller skole, eller mange mennesker omkring dig. Men det er klart at det er svært at forstå sammenhængen i mellem de uløste problemer der over tid har sat gang i processen, og det der udløser angstanfaldet.

Hvorfor får man angst – Angst oplevelsen i sig selv bliver et problem

Et stort problem ved at opleve et angstanfald er at angstanfaldet i sig selv bliver til endnu et STORT problem, oven i de problemer der allerede var i spil, som udløsere af angstanfaldet. En anden udfordring er at som du har set, er angst et fænomen der ofte skabes, eller bygges op over en vis periode. Det betyder at angst er en proces. De fleste af os har det bare med kun at fokusere på angstanfaldet, som kun er sidste trin i processen.

Husk: der er altid en løsning

En væsentlig del af løsningen er at vide at angst IKKE er farlig. og det er ligeså vigtigt at kunne svare på spørgsmålet: Hvorfor får man angst! I det hele taget er viden og indsigt vigtige våben i angst bekæmpelsen. Og derfor har vi indsat en række links der giver masser af indsigt i angst, og muligheden for håndtering: