Lær at sige pyt: At sige ordet pyt er nemt nok, men kunsten er jo at få ordet til at virke. Læs artiklen og lær at være ligeglad.
Lær at sige pyt: At sige ordet pyt er nemt nok, men kunsten er jo at få ordet til at virke. Læs artiklen og lær at være ligeglad.

Lær at sige pyt – så det VIRKER

Man kan sige, at det at tage let på tingene, og være ubekymret, er en nådegave! Der er tilsyneladende nogle der kan, mens andre ikke har så nemt ved det.

Lær at være ligeglad

Drømmer du om at slippe bekymringerne og blive en mester i zen? Så er du kommet til det rette sted! Her får du den ultimative guide til at lære at være ligeglad – fordi nogle gange er den bedste løsning bare at trække på skuldrene og sige “pyt”. Klar til at give slip på stress og blive en ligeglads-guru? Læs videre og find ud af hvordan!

Spørgsmålet er om man kan lære at sige pyt, – OG være ligeglad når det er passende? Det spørgsmål bliver du meget klogere på i denne lille artikel.

Picture of Ulf Larsen
Ulf Larsen
Specialist i tanker, sind og mentalitet.
januar 17, 2024

Indholdsfortegnelse

Lær at sige pyt? – men det kan du jo allerede!

Ja, selvfølgelig kan du sige pyt. Det kan vi jo alle, men det er jo ikke det samme som at være ligeglad, bare fordi man siger PYT-ordet 🙂 . Og vi møder, i vores praksis,  rigtigt mange mennesker, der godt kunne tænke sig at lære at sige pyt!
 
Derfor har vi skrevet denne lille artikel, som du forhåbentligt kan bruge, til at komme på sporet af, hvad det er de mennesker rent faktisk gør, som er verdensmestre i PYT.
På den måde vil vi vise dig præcis hvordan du kan lære dig selv at sige pyt så det virker.

Så hvad er fidusen ved at sige PYT

Du genkender sikkert pyt-mennesker ved, at de har ret let ved at give slip i ærgrelser og bekymringer. Måske til forskel for dig selv?
 
Og ganske rigtigt: Det er præcis den fordel der er ved at lære at sige PYT.
 
Det er dælme vigtigt, at kunne give slip i sine egne (og andres) fejl, dummerter, dårlige beslutninger og resultater.
 
Det er vigtigt fordi, det er det der skal til for at komme videre.
Og giver du ikke slip, kommer du til at bruge unødig, og værdiløs tid og energi, på negativt livsindhold.

Det hjælper ikke at sige pyt hvis du ikke kan mærke effekten

Hvis du (endnu) ikke har “lært” at sige pyt, hænger det sikkert sammen med, at du har sagt og tænkt ordet, uden at det har gjort nogen som helst forskel for dig.

Hvis det er tilfældet, får du forklaringen her: Ordet PYT er blot et anker, som har til formål at udløse pyt-effekten. Pyt-effekten, er det egentlige mål, og det betyder at det at sige ordet “pyt”, blot er en del af en lidt længere strategi.

 

Lær at sige pyt – hvad er pyt-effekten?

Pyt-effekten er det du kan komme til at opleve inden i dig selv, når du gennemfører HELE strategien for at give slip og komme videre. Lad os bare kalde den PYT-strategien.

Du kan kende pyt-effekten ved, at det du før var så optaget af (negativt), pludseligt ikke er så vigtigt længere, og dit fokus bliver ændret, og du føler dig mere frigjort.

 

Sådan siger du pyt – og MENER det

Her får du opskriften på at gennemføre PYT-strategien:

Allerførst må vi introducere dig for en meget hensigtsmæssig strategi, – Lad os kalde den HELIKOPTEREN:

Hvordan siger man pyt? Lær at sige PYT her.
Der er altid noget der er vigtigere, end det der hidser dig op lige nu og her. Bliv god til at se situationen i et større perspektiv. Det er en vigtig del af at sige pyt.

Helikopteren er i sig selv en strategi, der handler om at ændre perspektiv. Det kan du opnå ved, at sige eller tænke PYT, og derefter straks sende din mentalitet op i helikopteren:

Forestil dig at du kigger ned på dit eget liv, og kan overskue alt hvad der virkeligt betyder noget for dig. Kig gerne 5-10 år tilbage, og nu her i denne periode, og måske også gerne lidt frem.

Læg vægt på de vigtige områder, men sørg også for at registrer alle de mere ligegyldige begivenheder, og issues.

 

Et spørgsmål om prioritering

Hvis du lige om lidt beslutter at holde en lille pause i læsningen, og teste HELIKOPTEREN, vil du sikker finde ud af at der i virkeligheden er ret få ting der virkeligt er vigtige for dig, og dit liv.

Ofte er det sådan noget som: Kærlighed, få udvalgte menneskelige relationer, særligt nærværende oplevelser, godt helbred osv.

Øvelsen i helikopteren giver dig mulighed for, at prioritere – og det er præcis hvad du har brug for at praktisere.

Hvis du efter en helikopter-tur stadig hænger fast i ærgrelser, og fortrydelser, er det tegn på, at du ikke har prioriteret endnu. Det kan være et tegn på at du tror eller ønsker, at du lever i en “perfekt” verden: At det er forkert at fejle, at der ikke findes uretfærdighed, eller at alverdens ting “skal” foregå til perfektion.

Det er hverken forkert, eller ulovligt at have sådanne holdninger. Men det er urealistisk, og det gør dit liv besværligt at leve. – Så læs videre, og lær at sige pyt.

Forudsætning: Du er havnet i en situation, eller hændelse der er uønsket og negativ. Men du kan ikke påvirke situationen. Nu kan det være tid til at PYTTE:

 

  1. Sig eller tænk PYT – Lad ordet minde dig om HELIKOPTEREN

  2. Tag dine tanker op i HELIKOPTEREN – Skab overblik og FOKUS

  3. FOKUSER på alle de virkelig vigtige forhold i dit liv. – Det der for alvor betyder noget for dig.

  4. Bemærk hvor mange ligegyldige forhold og situationer dit liv også rummer.

  5. BESLUT DIG NU – Er den situation eller hændelse vigtig i forhold til de ting der ER vigtige i dit liv?

  6. PRIORITER hvad du ønsker at fokusere på – Det der er vigtigt? Eller det der er mindre vigtigt?

  7. ACCEPTER det hændte, og glæd dig over det væsentlige.


Det er altid langt nemmere at forklare en strategi, end det er at gennemføre den, og få den til at virke.

Det gælder også når du vil lære at sige pyt. Hvis du er indstillet på at øve dig, og arbejde med processen, er jeg sikker på at du får succes.

Hvis du derimod ikke får det til at virke, og ikke kan bruge det til noget, vil jeg tillade mig at sige PYT.

For det er garanteret ikke det vigtigste i dit liv lige nu, og derfor er det langt vigtigere, at du er opmærksom på alt det gode omkring dig, og inden i dig selv.

Og det er jo langt fra altid det er rimeligt at sige PYT

Man kan opfatte det at sige pyt, som at være ligeglad, eller have en ligegyldig holdning, og sådan fungerer det måske også for nogle? Men det har bare ikke noget med PYT strategien at gøre.

Pyt-strategien handler ikke om at snyde sig selv. Den handler om at få overblik, opnå afklaring, prioritere og acceptere. Og så handler den om, at skabe realisme.

Når alt det er sagt, er der naturligvis masser af situationer i vores liv, hvor det ikke ender med pyt-effekten, selvom vi anvender pyt-strategien. Og det er godt, for i visse situationer har vi alle jo brug for at “hægte os fast”, og ikke give slip mens vi bearbejder udfordringer, og leder efter løsninger.

Det betyder at du roligt kan anvende PYT-strategien – altid. For den vil hjælpe dig med afklaring, prioritering, så du til hver en tid havner der hvor du har brug for.

God fornøjelse 🙂

PS: Kunne det forholde sig sådan at mennesker der er verdensmestre i pyt har langt nemmere ved at holde f.eks. angst symptomerstress symptomerdepression symptomer og udbrændthed fra livet?

Når du ønsker at lære at sige pyt (og blive god til det) er det vigtigt at du forstår hvad det egentlig handler om, det der pyt halløj. Når først du har fundet ud af det, er det faktisk blot en god "PYT-strategi du har brug for.
Når du ønsker at lære at sige pyt (og blive god til det) er det vigtigt at du forstår hvad det egentlig handler om, det der pyt halløj. Når først du har fundet ud af det, er det faktisk blot en god "PYT-strategi du har brug for.

Vil du med på udviklingsrejsen?

Klik, og følg os på Facebook. Gå ikke glip af de nyeste metoder og teknikker inden for selvhjælp, og personlig udvikling.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)

Klik, og følg os på LinkedIn. Gå ikke glip af de nyeste input inden for ledelse, ledereudvikling og kommunikation.
(Vores alternativ til nyhedsbrev)

Det siger vores kunder...

Anders LarsenSlut med rygning efter 27 år
Læs mere
"Jeg har kun rosende ord om forløbet. Linda som hypnotiseret mig, var imødekommende, professionel, ærlig og førte en vellykket proces med spørgeskema, behandling samt opfølgning. Takket være Linda's forløb, er jeg røgfri på 8. måned, og sidder tilbage med en god positiv oplevelse. Jeg kan varmt anbefale Larsen & Ravn til alle, der er indstillet på et rygestop."
KristinaFarvel til flyveskrækken
Læs mere
"Jeg nåede at være i hypnose to gange. Det var virkelig to meget vilde oplevelser på den bedst tænkelige måde. I samarbejdet, fik jeg ryddet op. Under fuldstændig afslapning, er bevidstheden og underbevidstheden på arbejde i en eller anden form for teamsamarbejde. Vi frygter noget af en grund og der er helt okay at få hjælp til at frygten ikke vokser og bliver begrænsende."
Søren SørensenEmpatisk venlig forstående
Læs mere
"Jeg har i nogen tid haft besøg af Linda efter nogle traumatiske oplevelser som efterfølgende har givet mig angst og depression har svært ved og gå ud så jeg er utrolig glad for at hun kommer hjem til mig og det koster ikke ekstra jeg for hypnose og samtale terapi og det gør mig godt. Linda er meget empatisk og lyttende og det hjælper mig. Jeg glæder mig til næste gang."
AnneEn meget svær periode i mit liv
Læs mere
"Jeg følte mig velkommen fra jeg trådte indover deres dørtrin og følte Ulf havde hånden under mig. Ulf er meget rolig, udsender straks empati og forståelse for ens situation. Ulf gav mig rigtige gode redskaber til at håndtere min situation. Ulf tegner og skriver ned under sessionen, hvilke har gjort jeg kan bladre i vores samtale hjemme, når tankemylder vil tage over."
Heidi StielundDen bedste hjælp til selvhjælp
Læs mere
"Da jeg mødte Ulf første gang, var jeg tydeligt presset og havde mange ting at forholde mig til, såvel fagligt som privat, men efter få gange i samtale med Ulf, kunne jeg tydelig mærke, at der skete en ændring. Mit overskud blev anderledes, jeg lyttede istedet for at tale, og jeg var istand til at se mig selv og mine handlinger gennem andres optik."

Vi anerkender, at hver persons rejse til “et bedre liv” er unik. Derfor er vi her for at lytte, forstå og skabe et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og drømme.

Sammen arbejder vi på at skabe balance, velvære og personlig udvikling. Vores kunders oplevelser er hjertet af vores praksis.

Har du et spørgsmål til os?

Sidder du stadig tilbage med et spørgsmål som du ikke har fået besvaret? Så er du meget velkommen til at sende os en besked, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et svar.

Du kan også tage et kig i vores artikler

Tag springet. Vi hjælper dig med din personlige udvikling og omsorg gennem hypnose, terapi og coaching.

Start med en afklaring

Vi vil gerne tilbyde dig en gratis og uforpligtende afklaring med dig, for at finde det helt rette forløb til dig. Vores samtale kan enten foregå telefonisk eller ved et møde online.

Det eneste du skal gøre er at række ud og booke et møde. Du kan også ringe direkte til os på:  61 77 38 04, eller sende os en email til: info@larsenogravn.dk